Justitsministeriet har sendt Betænkning nr. 1553 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger i høring.

En bedre understøttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed er en prioritet for regeringen. Det indgår blandt andet som et punkt i regeringsgrundlaget fra ‎‎2011. På den baggrund nedsatte regeringen i 2013 et udvalg med henblik på, at der i 2014 skulle afgives en betænkning. Hovedtrækkene i betænkningen, der nu lidt forsinket er sendt i høring, er følgende:

• Et enigt udvalg har fundet, at der er behov for en fortsat og løbende informationsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed, og er i den forbindelse kommet med forslag til en række mulige initiativer, der kan tages både lokalt og fra centralt hold.


• Udvalgets flertal peger på, at der ikke er behov for at lovgive om offentligt ansattes ytringsfrihed eller meddeleret. Udvalget er ikke enigt om, hvorvidt der bør gennemføres en yderligere ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, herunder i forhold til godtgørelsesniveau og bevisbyrde.


• For så vidt angår whistleblowerordninger har et enigt udvalg fundet, at der ikke bør gennemføres lovgivning. Udvalget anbefaler i stedet, at det i den enkelte myndighed overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at etablere en intern whistleblowerordning. Udvalget har i den forbindelse opstillet nogle generelle retningslinjer om, hvordan whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning kan etableres og administreres.

Emnet er meget aktuelt. Offentligt ansatte kan med rette føle sig utrygge ved udtale kritik af sin arbejdsgiver. Her på kontoret har vi over de senere år haft flere sager om offentligt ansattes ytringsfrihed:

• En højtplaceret embedsmand udtalte, at en kommunes forvaltning var ulovlig. Der blev også klaget til det kommunale tilsyn, der i vidt omfang frifandt kommunen. Han blev afskediget under henvisning til den fremsatte kritik.


• En daglig leder af et center, havde på et møde med ledelse og medarbejdere, kritiseret ledelsen for økonomiske nedskæringer. Den pågældende blev afskediget under henvisning til illoyalitet.


• En lærer havde på et lærermøde udtalt sig negativt om implementeringen af skolereformen. Den pågældende fik en tjenestelig advarsel.

Et vægtigt flertal i udvalget afviser yderligere regler til sikring af offentlig ansattes ytringsfrihed, men foreslår i stedet interne regler for en whistleblowerordning. Vi har til gode, at se hvordan det implementeres. Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på, at offentligt ansatte kan se frem til bedre beskyttelse mod ansættelsesretlige repressalier, når de udtaler sig offentligt, men det bliver spændende at følge.

Udvalgets kommissorium af 3. oktober 2013 indeholder blandt andet følgende opgaver for udvalget:

• redegøre for udviklingen for offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret med afsæt i betænkningen ‎fra 2006 om offentligt ‎ansattes ytringsfrihed,


• vurdere, om der er behov for lovgivning på området, herunder om der bør ske en lovfæstelse af gældende ret om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret,


• kortlægge eksisterende whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning,


• belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning og i forlængelse heraf vurdere behovet for sådanne ordninger,


• vurdere, hvordan offentligt ‎ansattes ytringsfrihed kan understøttes. Udvalget skulle i den forbindelse overveje behovet for yderligere lovregulering på området.‎