Bevismæssig betydning af manglende arbejdsprøvning

Retten i Glostrup har i en skrift­lig tilken­de­gi­velse tilt­rådt en påstand om, at erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i en konkret sag skulle forhø­jes fra 65% til 85%, og herun­der udtalt, at Anke­sty­rel­sen ved sin afgø­relse om 65% har ladet en mang­lende arbejds­prøv­ning, der ikke kan lastes den skade­lidte, komme hende til skade.

Sagen
En lærer havde efter et par over­fald fra elever udvik­let en alvor­lig psykisk lidelse, og ifølge den behand­lende psyki­a­ter måtte det “… forud­ses, at hun under yder­li­gere pres vil vide­re­ud­vikle den alle­rede nu diag­no­sti­ce­rede depres­sive tendens i retning af forvær­ring.” Som følge heraf fandt Kommu­nen, at man ikke ville sende lære­ren i arbejds­prøv­ning, og tilkendte pension. Anke­sty­rel­sen tilkendte erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 65%. Frie Skolers Lærer­for­e­ning anlagde heref­ter rets­sag mod Anke­sty­rel­sen med påstand om, at erhverv­sev­ne­ta­bet skulle udgøre 85%, og at det var ganske urea­li­stisk at fore­stille sig, at lære­ren med skaden skulle kunne tjene ca. kr.11.000 om måne­den, svarende til 1/3 af hvad hun ville have kunnet tjene uden skaden.

Under sagen gjorde vi gældende, at Anke­sty­rel­sen havde ladet usik­ker­he­den om, hvad en arbejds­prøv­ning ville kunne føre til, komme hende til skade, og at dette var forkert. Anke­sty­rel­sens læge­kon­su­lent erklæ­rede sig enig i den behand­lende psyki­a­ters vurde­ring af, at yder­li­gere pres ville kunne forværre skaden, samt at det var svært at vurdere, hvor mange timers arbejde den skade­lidte ville kunne klare.

På den baggrund fandt Retten i Glostrup, at “Den mang­lende arbejds­prøv­ning, der ikke kan lastes [skade­lidte], må såle­des anta­ges at være kommet [skade­lidte] til skade ved Anke­sty­rel­sens skøn over stør­rel­sen af [skade­lid­tes] erhverv­sev­ne­tab”, og fandt at erhverv­sev­nen var “… nedsat i en sådan grad, at [skade­lidte] heller ikke vil kunne klare et arbejde, … til 1/3 … sådan som Anke­sty­rel­sen har forud­sat ved sin afgørelse.”

Tilken­de­gi­vel­sen er efter­føl­gende tilt­rådt af Ankestyrelsen.

Kommen­tar
Når erhverv­sev­ne­ta­bet skal fast­sæt­tes ved et skøn — hvil­ket bl.a. er tilfæl­det i de mange sager, hvor skade­lidte efter skaden ikke længere har et arbejde, men er over­gået til en eller anden form for offent­lig forsør­gelse — er der ganske brede rammer for arbejds­ska­de­myn­dig­he­der­nes skøns­mæs­sige vurde­rin­ger, og domsto­lene tilsi­de­sæt­ter kun sjæl­dent disse. Ved disse skøn indgår ofte resul­ta­terne af fore­tagne arbejdsprøvninger.

Når der som her imid­ler­tid ikke er fore­ta­get nogen arbejds­prøv­ning — og skade­lidte ikke kan bebrej­des dette — er det efter vores opfat­telse imid­ler­tid væsent­ligt, at den skade­lidte stil­les bedst muligt.

Sagen er ført, på vegne Frie Skolers Lærer­for­e­ning som manda­tar for den skade­lidte lærer, af advo­kat Søren Kjær Jensen.

Søren Kjær Jensen

Partner