SAGENS FAKTUM:

Sagen omhandlede en dagplejer, som var faldet i forbindelse med, at hun skulle glatførebekæmpe sin flisegang inden hendes dagplejebørn ankom. Efter hendes arbejdstidsskema måtte hun forvente det første barn kl. 06.30. Hun faldt og kom til skade kl. 05.45.

Dagplejerens grund lå som sidste hus for enden af en stikvej i et villaområde, og hun forventede absolut ingen færdsel den morgen – ud over altså dagplejebørnene og deres forældre.

Ankestyrelsen afviste skaden som omfattet af arbejdsskadesikringsloven. De fandt nemlig ikke, at hun var omfattet af personkredsen sikret ved arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at glatførebekæmpelsen var en del af hendes grundejerforpligtelse og dermed ikke i overvejende grad i arbejdsgivers interesse.

Der var i sagen dokumenteret en handlingsplan udarbejdet af kommunen. Den bestemte bl.a., at den enkelte dagplejer skulle sørge for at ”holde sin indkørsel/indgang farbar”.

PARTERNES ARGUMENTATION UNDER RETSAGEN:

FOA bad os om at vurdere sagen, og på vegne FOA som mandatar for dagplejeren indbragte vi afgørelsen for domstolene.

Vi argumenterede med, at arbejdet fulgte af en instruks fra arbejdsgiveren, at arbejdet med glatførebekæmpelsen under alle omstændigheder havde naturlig forbindelse til hendes arbejde, og at en eventuel grundejerforpligtelse, der måtte påhvile dagplejeren privat, ikke kunne tilsidesætte arbejdsgiverens overordnede ansvar, når hun udførte opgaver knyttet til arbejdet.

Ankestyrelsen v/Kammeradvokaten argumenterede herimod med, at instruksen ikke påførte hende en pligt, der gik ud over hendes almindelige grundejerforpligtelse, at arbejdet derimod var af en karakter, der generelt påhvilede enhver husejer, at arbejdet derfor ikke overvejende var sket i arbejdsgivers interesse, og at det derfor ikke skete som led i hendes ansættelse i den kommunale dagpleje.

BYRETTENS OG LANDSRETTENS DOMME:

I dom af 21. maj 2013 fandt Retten i Hjørring (dog med dissens), at arbejdet med glatførebekæmpelsen ikke skete som led i ansættelsen i den kommunale dagpleje og ikke i overvejende grad var i arbejdsgiverens interesse. Dagplejeren var derfor ikke omfattet af personkredsen sikret ved arbejdsskadesikringsloven.

I dom af 21. marts 2014 har Vestre Landsret omgjort byrettens dom og slået fast, at dagplejeren var omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, fordi hun kun skulle glatførebekæmpe sin flisegang, inden dagplejebørnene mødte op. Landsretten slår med sine præmisser dermed fast:

– at en dagplejers arbejde kan ligge uden for dagplejens ”åbningstid” og stadig være omfattet af loven

– at en sådan glatførebekæmpelse også er i arbejdsgiverens (kommunens) interesse, og

– at et udført arbejde dermed kan være en ”følge af arbejdet” og være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, selvom man også i sit privatliv måtte drage fordel af det.

VORES BEMÆRKNINGER:

Vi finder resultatet navnlig glædeligt, fordi det i dagens arbejdsmarked – hvor der måske i højere grad end tidligere er en flydende overgang mellem, hvad der er ”arbejdstid”, og hvad der er ”fritid” – er vigtigt at få løsrevet sig fra eksempelvis et kriterie om, at skader under hjemmearbejde skal være sket inden for normal ”arbejdstid/åbningstid”, hvis de skal være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Det væsentligste kriterie for vurderingen af, om noget er ”en følge af arbejdet” er blot, om arbejdet har naturlig forbindelse til arbejdet, og om det derfor også er i arbejdsgivers interesse.

Ankestyrelsen har netop haft en fast praksis for at afvise glatføreskader påført dagplejere, når de udfører snerydning eller glatførebekæmpelse. Begrundelsen har været, at arbejdet udspringer af dagplejernes grundejerforpligtelse. Arbejdet har derfor ikke i overvejende grad været i arbejdsgiveres interesse. Se ex. principafgørelse U-2-01.

Det mener vi, er et forkert udgangspunkt. Glatførebekæmpelsen af dagplejernes grunde er i høj grad også i arbejdsgivernes (kommunernes) interesse. Det er deres brugere, der ellers risikere at komme til skade. For ikke at tale om den risiko for skade, der ville påføres deres egne medarbejdere (dagplejerne).

I disse sager kan det derfor alene være afgørende, om glatførebekæmpelsen også er nødvendig for udførelsen af arbejdet som dagplejer. I givet fald har arbejdet i sagens natur en naturlig forbindelse med arbejdet.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Kira Kolby Christensen (kkc@elmer-adv.dk), som førte sagen for FOA’s medlem.