Dagplejers arbejde i forbindelse med glatførebekæmpelse af sin egen grund var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

SAGENS FAKTUM:
Sagen omhand­lede en dagple­jer, som var faldet i forbin­delse med, at hun skulle glat­fø­re­be­kæmpe sin flise­gang inden hendes dagple­jebørn ankom. Efter hendes arbejds­tids­skema måtte hun forvente det første barn kl. 06.30. Hun faldt og kom til skade kl. 05.45.

Dagple­je­rens grund lå som sidste hus for enden af en stik­vej i et villa­om­råde, og hun forven­tede abso­lut ingen færdsel den morgen – ud over altså dagple­jebør­nene og deres foræl­dre.

Anke­sty­rel­sen afvi­ste skaden som omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven. De fandt nemlig ikke, at hun var omfat­tet af person­kred­sen sikret ved arbejds­ska­desik­rings­lo­ven. Anke­sty­rel­sen begrun­dede afgø­rel­sen med, at glat­fø­re­be­kæm­pel­sen var en del af hendes grun­de­jer­for­plig­telse og dermed ikke i over­ve­jende grad i arbejds­gi­vers inter­esse.

Der var i sagen doku­men­te­ret en hand­lings­plan udar­bej­det af kommu­nen. Den bestemte bl.a., at den enkelte dagple­jer skulle sørge for at ”holde sin indkørsel/indgang farbar”.

PARTERNES ARGUMENTATION UNDER RETSAGEN:
FOA bad os om at vurdere sagen, og på vegne FOA som manda­tar for dagple­je­ren indbragte vi afgø­rel­sen for domsto­lene.

Vi argu­men­te­rede med, at arbej­det fulgte af en instruks fra arbejds­gi­ve­ren, at arbej­det med glat­fø­re­be­kæm­pel­sen under alle omstæn­dig­he­der havde natur­lig forbin­delse til hendes arbejde, og at en even­tuel grun­de­jer­for­plig­telse, der måtte påhvile dagple­je­ren privat, ikke kunne tilsi­de­sætte arbejds­gi­ve­rens over­ord­nede ansvar, når hun udførte opga­ver knyt­tet til arbej­det.

Anke­sty­rel­sen v/Kammeradvokaten argu­men­te­rede heri­mod med, at instruk­sen ikke påførte hende en pligt, der gik ud over hendes almin­de­lige grun­de­jer­for­plig­telse, at arbej­det deri­mod var af en karak­ter, der gene­relt påhvi­lede enhver huse­jer, at arbej­det derfor ikke over­ve­jende var sket i arbejds­gi­vers inter­esse, og at det derfor ikke skete som led i hendes ansæt­telse i den kommu­nale dagpleje.

BYRETTENS OG LANDSRETTENS DOMME:
I dom af 21. maj 2013 fandt Retten i Hjør­ring (dog med dissens), at arbej­det med glat­fø­re­be­kæm­pel­sen ikke skete som led i ansæt­tel­sen i den kommu­nale dagpleje og ikke i over­ve­jende grad var i arbejds­gi­ve­rens inter­esse. Dagple­je­ren var derfor ikke omfat­tet af person­kred­sen sikret ved arbejds­ska­desik­rings­lo­ven.

I dom af 21. marts 2014 har Vestre Lands­ret omgjort byret­tens dom og slået fast, at dagple­je­ren var omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens person­kreds, fordi hun kun skulle glat­fø­re­be­kæmpe sin flise­gang, inden dagple­jebør­nene mødte op. Lands­ret­ten slår med sine præmis­ser dermed fast:

- at en dagple­jers arbejde kan ligge uden for dagple­jens ”åbnings­tid” og stadig være omfat­tet af loven
— at en sådan glat­fø­re­be­kæm­pelse også er i arbejds­gi­ve­rens (kommu­nens) inter­esse, og
— at et udført arbejde dermed kan være en ”følge af arbej­det” og være omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, selvom man også i sit privat­liv måtte drage fordel af det.

VORES BEMÆRKNINGER:
Vi finder resul­ta­tet navn­lig glæde­ligt, fordi det i dagens arbejds­mar­ked – hvor der måske i højere grad end tidli­gere er en flydende over­gang mellem, hvad der er ”arbejds­tid”, og hvad der er ”fritid” – er vigtigt at få løsre­vet sig fra eksem­pel­vis et krite­rie om, at skader under hjem­me­ar­bejde skal være sket inden for normal ”arbejdstid/åbningstid”, hvis de skal være omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven.

Det væsent­lig­ste krite­rie for vurde­rin­gen af, om noget er ”en følge af arbej­det” er blot, om arbej­det har natur­lig forbin­delse til arbej­det, og om det derfor også er i arbejds­gi­vers inter­esse.

Anke­sty­rel­sen har netop haft en fast prak­sis for at afvise glat­fø­reska­der påført dagple­jere, når de udfø­rer sneryd­ning eller glat­fø­re­be­kæm­pelse. Begrun­del­sen har været, at arbej­det udsprin­ger af dagple­jer­nes grun­de­jer­for­plig­telse. Arbej­det har derfor ikke i over­ve­jende grad været i arbejds­gi­ve­res inter­esse. Se ex. prin­ci­p­af­gø­relse U‑2–01.

Det mener vi, er et forkert udgangs­punkt. Glat­fø­re­be­kæm­pel­sen af dagple­jer­nes grunde er i høj grad også i arbejds­gi­ver­nes (kommu­ner­nes) inter­esse. Det er deres brugere, der ellers risi­kere at komme til skade. For ikke at tale om den risiko for skade, der ville påfø­res deres egne medar­bej­dere (dagple­jerne).

I disse sager kan det derfor alene være afgø­rende, om glat­fø­re­be­kæm­pel­sen også er nødven­dig for udfø­rel­sen af arbej­det som dagple­jer. I givet fald har arbej­det i sagens natur en natur­lig forbin­delse med arbej­det.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen (kkc@elmer-adv.dk), som førte sagen for FOA’s medlem.

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793