Programmet sætter spørgsmålstegn ved, om forsikringsselskabernes nye praksis er tilstrækkelig til at leve op til bl.a. EU lovgivning om forskelsbehandling. En række forsikringsselskaber har tidligere fået bøder for at forskelsbehandle kvinder med fødselsskader, fordi de afviste skader opstået i forbindelse med en fødsel. Spørgsmålet er om selskabernes kvindelige kunder stadig bliver forskelsbehandlet. Et centralt punkt er, om den sædvanlige definition af en ulykke er egnet, når der er tale om skader opstået i forbindelse med en fødsel. En ulykke defineres i de fleste ulykkesforsikringer som ”en pludselig hændelse, der forårsager en personskade”. Pludselighedskrav volder imidlertid problemer ved fødsler, der som bekendt kan være ret langtrukne.
Ankenævnet for Forsikring har tidligere taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en fødselsskade kan betegnes som et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand jf. blandt andet ANK 98037, 97804 og 97976. I to af disse sager anerkendte Ankenævnet fødselsskader som dækningsberettigende ulykkestilfælde. I den tredje sag blev skaden ikke anerkendt. Elmer Advokater skrev om sagerne en nyhed den 13. september 2022.
Du kan læse mere her.
I april 2023 afsagde Ankenævnet igen en kendelse om en fødselsskade; ANK 99330. Ankenævnet gav forsikringstageren medhold i, at en skade sket under en fødsel var omfattet af det forsikringsretlige ulykkesbegreb.
I juni 2023 kom der så to nye kendelser om fødselsskader; ANK 99414 og ANK 98815. I begge sager gav Ankenævnet forsikringsselskabet medhold i, at en skade sket under en fødsel ikke var omfattet af det forsikringsretlige ulykkesbegreb.
De nyeste kendelser
ANK 99330
En kvinde havde under en fødsel i sædestilling pådraget sig en skade på halebenet, der resulterede i omfattende gener. Under fødslen vendte barnet forkert, hvorfor barnet blev roteret så det lå ryg mod ryg. Roteringen var kompliceret, og lægeligt kunne det ikke udelukkes, at der var sket en påvirkning af halebenet ved brug af håndgreb, hvilket kunne være årsag til smerterne.
Forsikringsselskabet afviste dækning, da de ikke mente, at skaden var omfattet af ulykkesbegrebet i forsikringsbetingelserne og at der var udført en lægelig behandling.
Ankenævnet henviste til Højesterets præmisser i den såkaldte ”løberdom” fra 2017 hvor Højesteret fandt, at den uklarhed, som forsikringspolicernes beskrivelse af ulykkesbegrebet giver anledning til, må komme selskaberne til skade, finder vi, at definitionen på et ulykkestilfælde må anses for også at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår personskade.”
Nævnets flertal fandt, at kvindens ”…. haleben under fødslen blev udsat for et pludseligt, stort og relativt kortvarigt tryk, således at klageren under fødslen har været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning)”.
Flertallet lagde vægt på, at roteringen var kompliceret, og at det ikke kunne udelukkes at denne var skyld i skaden. Desuden bemærkede nævnets flertal, at ”håndgreb ikke kan betragtes som “lægelig behandling” i betingelsernes forstand. ”
Et mindretal af nævnets medlemmer mente ikke, at det var dokumenteret, at der var sket en skade som følge af en pludselig hændelse.
Læs hele kendelsen her.
ANK 99414
En kvinde havde efter en fødsel har pådraget sig en bristning på de ydre dele af underlivet og en defekt i støttevævet mellem skeden og endetarmen. Barnet havde under fødslen roteret en hel omgang i fødselskanalen. Selskabet havde afvist dækning med henvisning til, at der ikke forelå et ulykkestilfælde.
Forsikringsselskabet argumenterede bl.a. med, at der ved graviditet og fødsel er risiko for fremfaldssymptomer, og at længerevarende påvirkning af vævet i forbindelse med fødsel af et stort barn øger risikoen for denne type skade.
Ankenævnet henviste til Højesterets præmisser i ”løberdommen og fandt herefter, at kvinde ikke havde bevist, at hun under fødslen havde været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning) som årsag til skaden. Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at der var tale om en ”ukompliceret ambulant fødsel”. Derudover lagde nævnet vægt på, at det i journalen ikke var noteret, at barnet roterede en hel omgang i fødselskanalen.
Læs hele kendelsen her.
ANK 98815
En kvinde havde under et akut kejsersnit pådraget sig en skade i form af nedsat kraft og følesans i højre ben, samt smerter i lænden. Kvinden har siden været i en kronisk smertetilstand. Ved anmeldelsen af skaden oplyste kvinden at skaden var sket enten ved anlæggelse af en spinalblokade under kejsersnittet, eller ved den 33 timer lange periode med veer inde det akutte kejsersnit. Forsikringsselskabet afviste at yde dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker følger efter lægebehandling.
Ankenævnet henviste også her til Højesterets præmisser i ”løberdommen” og fandt, at kvinden ikke havde bevist, at hun under fødslen havde været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning).
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kvinde ikke havde bevist, at hun under fødslen blev påført en skade som følge af en ”pludselig hændelse”. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at presset under veerne der varede i 33 timer, kunne være årsag til skaden. Derudover lagde nævnet, at da barnet ikke var trængt ned i bækkenet – (fordi det jo ikke blev født vaginalt), var det mindre sandsynligt, at det var presset fra barnet, der havde forsaget skaden.
Samlet set fandt Ankenævnet således, at skaden ikke var omfattet af ulykkesforsikringen fordi der var tale om lægelig behandling og derudover var skaden ikke omfattet af ulykkesbegrebet i ulykkesforsikringen.
Læs hele kendelsen her.
Elmer Advokaters bemærkninger
Ankenævnet har i de 2 af kendelserne givet selskaberne medhold – og dermed ret i at de må afvise dækning – delvist med den begrundelse at skaderne ikke var pludselige, men udtryk for et mere langtrukkent forløb. Kejsersnittet var derudover lægelig behandling, der generelt er undtaget.
De 3 kendelser ligger for så vidt meget godt i forlængelse af kendelserne fra september 2022. De bekræfter, at Ankenævnet i hver enkelt sag foretager en konkret vurdering af, om der er tale om en pludselig hændelse (initialpåvirkning).
Domstolsprøvelse
De beviser, der kan fremlægges for Ankenævnet for Forsikring er begrænsede i forhold til de beviser, der kan fremlægges under en retssag. Parterne i en ankenævnssag kan for eksempel ikke spørge Retslægerådet, selvom en udtalelse derfra ofte har afgørende betydning i erstatningssager – på godt og ondt -. Parterne kan heller ikke bede EU-domstolen om en udtalelse – en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-domstolene. Det kan kun ske under en retssag ved de almindelige domstole. Sagerne om fødselsskader handler om mulig forskelsbehandling, hvor det kan være relevant at inddrage ligestillingsregler og principper baseret EU lovgivning og der vil ved en domstolsprøvelse være mulighed for at forelægge sagerne for EU-domstolen.
Selvom Ankenævnet for Forsikring således har afvist 3 ud af foreløbigt 6 sager ved ankenævnet, er der altså ikke grund til at give op. Det er ikke givet, at en domstol vil komme til samme resultat som Ankenævnet.
I stedet for at vente på langvarige retssager opfordrer Elmer Advokater forsikringsbranchen til – igen – at revurdere behandlingen af fødselsskader, og gerne gentænke ulykkesdefinitionen i relation til fødselsskader.
Du er meget velkommen til at række ud til enten Medea Solevad Plesner eller Karsten Høj, begge er dygtige advokater hos Elmer Advokater, hvis du har nogen spørgsmål.