Dom om skadevirkningsprincippet og forsikringsselskabers tilsagn

Vi har bistået en forsikringstager i en sag mod et pensionsforsikringsselskab om tab af erhvervsevne, skadevirkningsprincippet og forsikringsselskabers dækningstilsagn.

Forsikringstageren fik medhold i, at han kunne støtte ret på nogle nye og forbedrede forsikringsbetingelser, der var trådt i kraft i 2016, uanset at selskabet tilkendte præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft fra et tidspunkt, der lå før ændringen.

Om sagen

Sagen drejede sig om, hvorvidt forsikringstageren var omfattet af nogle nye og forbedrede vilkår, som han i 2015 havde modtaget et brev om ville træde i kraft i 2016. I brevet var det anført, at han ikke skulle foretage sig noget. Videre var det anført, at de nye vilkår ikke ville gælde kunder, der var eller blev berettiget til ydelser eller præmiefritagelse inden januar 2016.

Forsikringstageren, der havde været ude for en ulykke, søgte i 2013 om dækning ved tab af erhvervsevne, men fik afslag med henvisning til at hans indtægt var for høj. Afslaget blev ikke påklaget, og forsikringstageren modtog hverken præmiefritagelse eller løbende ydelser ved tab af erhvervsevne pr. januar 2016.

I 2017 søgte forsikringstageren igen om dækning ved tab af erhvervsevne efter en stillingsændring og lønnedgang, dvs. efter de nye vilkår var trådt i kraft. Selskabet meddelte nu, at afslaget på præmiefritagelse i 2013 var en fejl. Selskabet tilkendte præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft fra 2010. Selskabet mente dog ikke, at der var ret til de markant højere løbende udbetalinger – hverken med tilbagevirkende kraft eller aktuelt.

Tilkendelsen af præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft betød ifølge selskabet, at forsikringstageren ikke havde ret til at blive omfattet af de nye forbedrede vilkår fra 2016. Selskabet henviste til, at det i varslingsbrevet fra 2015 var anført, at de nye vilkår ikke gjaldt for kunder, der var eller blev berettiget til ydelser eller præmiefritagelse inden januar 2016; og det var forsikringstageren nu blevet med tilbagevirkende kraft.

Selskabet støttede navnlig deres synspunkter på skadevirkningsprincippet, hvorefter det afgørende for en tilkendelse af dækning er det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden (tabet af erhvervsevne) er indtrådt. Selskabet gjorde gældende, at vilkårene efter dette tidspunkt fastlåses i forhold til senere ændringer og forbedringer.

Ankenævnet for Forsikrings kendelse

Forsikringstageren indbragte selv sagen for Ankenævnet for Forsikring, der i kendelse nr. 91.900, enstemmigt gav ham medhold i, at selskabets bevilling af præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft ikke kunne føre til, at han ikke blev omfattet af de nye vilkår.

Københavns Byrets dom

Selskabet anfægtede kendelsen fra Ankenævnet for Forsikring, og Elmer Advokater bistod forsikringstageren i at indbringe sagen for domstolene. I dom af 29. september 2020 gav Københavns Byret forsikringstageren ret til at blive omfattet af de nye vilkår fra 2016.

Retten lagde vægt på, at afslaget fra 2013 var en imellem parterne bindende afgørelse som forsikringstageren havde indrettet sig på. Retten fandt, at selskabets synspunkt om at afslaget var en fejl, ikke kunne føre til andet resultat.

Retten bemærkede videre, at selskabet ikke ved tilkendelse af præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft efter de nye vilkår var trådt i kraft kunne hindre at forsikringstageren blev omfattet heraf. Retten lagde også vægt på, at varslingen i 2015 om de nye vilkår var generelt og uden individuelle forbehold.

Dommen er ikke anket.

Elmer Advokaters kommentar

Dommen viser, at et forsikringsselskab uanset regler om skadevirkningsprincippet i sager om tab af erhvervsevne kan være bundet af én gang at have truffet afgørelse/givet et tilsagn om dækning eller mangel på samme. Det der adskilte nærværende sag fra en række andre sager om forsikringsselskabers dækningstilsagn var, at selskabets tilkendelse af præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft havde en begunstigende karakter, og spørgsmålet derfor var, om det kunne at hindre en afledt ret i forhold til at være omfattet af de nye betingelser.

Det kom både Ankenævnet for Forsikring og Københavns Byret frem til, at selskabet ikke kunne hindre.

Sagen viser, at aftalegrundlag og de løbende ændringer, der typisk finder sted, er komplicerede og kan skabe en uklarhed omkring forsikringstagernes retsstilling. Kendelsen fra Ankenævnet for Forsikring, såvel som dommen fra Københavns Byret, er udtryk for, at der er grænser for, hvordan et selskab kan fortolke betingelserne, særligt når det én gang har forholdt sig hertil.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til sagen eller ønsker dommen tilsendt, kan du kontakte advokat Christian Skovgaard, der førte sagen på vegne af forsikringstageren i Københavns Byret.