Dom om ulovlig reduktion af erstatning til kræftsyg kvinde er anket til Højesteret, der allerede behandler sagen 29. maj 2012

Patientska­de­an­ke­næv­net har fredag den 20. januar 2012 indle­ve­ret anke­stæv­ning til Højeste­ret. I en pres­se­med­del­else er det begrun­det med følgende:

Nævnet har ved over­vej­el­serne om at anke afgø­rel­sen været opmærk­som på, at det kan virke støde­nde, at en patient, der nu er uhel­bre­de­ligt syg, skal træk­kes gennem endnu en rets­sag.

På trods heraf har nævnet fundet det nødven­digt at anke dommen. Det skyl­des, at dommen har prin­ci­piel betyd­ning og vil få konse­kven­ser, der rækker langt ud over den konkrete sag.

Dommen tilsi­de­sæt­ter en mange­årig admi­ni­stra­tiv prak­sis, der er lagt til grund i flere tidli­gere afgø­rel­ser. Og dommen synes efter nævnets vurde­ring ikke at være umid­del­bart fore­ne­lig med almin­de­lige erstat­nings­ret­lige prin­cip­per.

Det er på denne baggrund nødven­digt, at spørgs­må­let afgø­res ende­ligt af Højeste­ret. Også selvom det desværre medfø­rer væsent­lige ulem­per for patien­ten i den pågæl­dende sag.

Højeste­ret har haft stor forstå­else for sagens helt særlige karak­ter og beho­vet for en hurtig afgø­relse. Det er derfor meget glæde­ligt, at der helt ekstra­or­di­nært er skabt plads i kalen­de­ren alle­rede den 29. maj 2012. Sagen vil på grund af dens prin­ci­pi­elle karak­ter blive behand­let med 7 dommere mod normalt 5.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Det kan af flere grunde undre, at Patientska­de­an­ke­næv­net har fundet det nødven­digt at anke dommen.

  1. Det er menne­ske­ligt ubær­ligt at udsætte kvin­den for en ankesag, der på det tids­punkt Nævnet traf beslut­ning om anke sand­syn­lig­vis først kunne forven­tes afslut­tet efter det tids­punkt, hvor Patientska­de­an­ke­næv­net har afgjort, at hun er død (novem­ber 2012).
  2. Dernæst er det forkert, når Patientska­de­næv­net skri­ver, at dommen tilsi­de­sæt­ter ”mange­årig” admi­ni­stra­tiv prak­sis, hvis Nævnet dermed mener deres egen prak­sis. Denne sag er den første og dermed eneste sag, hvor Nævnet har taget stil­ling til reduk­tion af erstat­nin­gen med henvis­ning til forven­tet kort rest­le­ve­tid, hvor patien­ten er i live.
  3. Det er muligt, men helt uoplyst, at Patient­for­sik­rin­gen som unde­rin­stans har truf­fet flere eller måske endda mange tilsva­rende afgø­rel­ser. Men det kan blot ikke begrunde, at Nævnet anker dommen til Højeste­ret.
  4. Nævnet blev oprin­de­ligt, da Elmer & Part­nere indgav klage, opfor­dret til på et formands­møde at tage prin­ci­piel stil­ling til sagens juri­di­ske spørgs­mål. Intet tyder på, at det er sket. Der er heller ikke noget, der tyder på, at beslut­nin­gen om anke af dommen til Højeste­ret har været fore­lagt alle formænd til fælles beslut­ning.
  5. Det ligger helt fast, at den af Østre Lands­ret under­kendte afgø­relse ikke hviler på noget sikkert lovgrund­lag men alene på ”almin­de­lige erstat­nings­ret­lige prin­cip­per” sådan, som Nævnet også skri­ver i deres pres­se­med­del­else. Det havde derfor været passende, om man havde accep­te­ret dommens klare resul­tat og i stedet bedt poli­tik­kerne om at godkende den af Patient­for­sik­rin­gen fulgte prak­sis ved at indføre lovreg­ler, der giver det nødven­dige lovgrund­lag.
  6. Patientska­de­an­ke­næv­nets og unde­rin­stan­sens juri­di­ske syns­punkt er kun gang­bare, hvis det helt grund­læg­gende prin­cip om stan­dar­di­se­ret kapi­ta­ler­stat­ning for en personska­des varige følger ikke er gældende ret. Med andre ord forud­sæt­ter rigtig­he­den af deres begrun­delse for reduk­tion, at Folke­tin­get vedta­ger et helt andet erstat­nings­sy­stem end det, vi har haft siden 1. okto­ber 1984.

Henven­delse om sagen kan fort­sat ske til advo­kat Karsten Høj, der fører sagen for kvin­den.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785