EF-domstolen om forskelsbehandling på grund af køn.

EF-domstolen afsagde den 1. marts 2011 dom i C‑23609. Sagen angik, om en direk­tiv­be­stem­melse stred imod forbud­det mod forskel­s­be­hand­ling på grund af køn i EU’s Chartre om grund­læg­gende rettig­he­der

Sagen vedrørte et spørgs­mål om gennem­fø­relse af prin­cip­pet om lige­be­hand­ling af mænd og kvin­der i forbin­delse med adgang til og leve­ring af varer og tjene­stey­del­ser.

Arti­kel 5 i direk­tiv 2004/113 angår anven­delse af køn som faktor ved bereg­ning af præmier og ydel­ser i forbin­delse med forsik­ring og lignende finan­si­elle ydel­ser. Bestem­mel­sen fast­sæt­ter, at forskelle i præmier og ydel­ser som følge af anven­delse af køn som faktor, skal afskaf­fes senest den 21. decem­ber 2007.

Arti­kel 5, stk. 2, lyder såle­des:

[Medlem­s­sta­terne kan] beslutte at tillade forholds­mæs­sigt afpas­sede forskelle i enkelt­per­so­ners præmier og ydel­ser, hvis anven­del­sen af køn er en afgø­rende faktor ved risi­ko­vur­de­rin­gen, der er base­ret på rele­vante og nøjag­tige aktu­ar­mæs­sige og stati­sti­ske data. […] Disse medlem­s­sta­ter tager deres beslut­ning op til revi­sion fem år efter den 21. decem­ber 2007.

Direk­ti­vet henvi­ser i formåls­be­tragt­nin­gerne til arti­kel 21 og 23 i Chart­ret om grund­læg­gende rettig­he­der, der lyder såle­des:

Arti­kel 21
1. Enhver forskel­s­be­hand­ling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprin­delse, gene­ti­ske anlæg, sprog, reli­gion eller tro, poli­ti­ske eller andre ansku­el­ser, tilhørs­for­hold til et natio­nalt mindre­tal, formu­e­for­hold, fødsel, handi­cap, alder, seksuel orien­te­ring eller ethvert andet forhold er forbudt.
2…
Arti­kel 23
Der skal sikres lige­stil­ling mellem mænd og kvin­der på alle områ­der, herun­der i forbin­delse med beskæf­ti­gelse, arbejde og løn.
Prin­cip­pet om lige­stil­ling er ikke til hinder for opret­hol­delse eller vedta­gelse af foran­stalt­nin­ger, der giver det under­re­præ­sen­te­rede køn speci­fikke fordele.

Bemærk­nin­ger
Domsto­len fastslog, at direk­ti­vet er base­ret på en forud­sæt­ning om lige­be­hand­ling i henhold til prin­cip­pet i Chart­rets arti­kel 21 og 23. Undta­gel­sen i direk­ti­vets arti­kel 5, stk. 2, hvor­ef­ter imple­men­te­ring kan udsky­des, medfø­rer en risiko for, at undta­gel­sen om at tillade forskel­s­be­hand­ling accep­te­res på ubestemt tid.
En bestem­melse om at en særlig undta­gelse til et grund­læg­gende prin­cip kan opret­hol­des uden tids­be­græns­ning, var i strid med virke­lig­gø­rel­sen af det tilstræbte formål om lige­be­hand­ling af mænd og kvin­der og ufor­e­ne­lige med Chart­rets arti­kel 21 og 23.

På den baggrund blev bestem­mel­sen erklæ­ret ugyl­dig.

Dommen får forment­lig den betyd­ning, at mænd og kvin­der frem­over skal betale samme pris for eksem­pel­vis bilfor­sik­ring, livs­for­sik­rin­ger og finan­si­elle produk­ter. Om det bety­der, at præmien bereg­nes som et gennem­snit for kønnene, eller om kvin­der blot skal betale det samme som mænd, må tiden vise.

Elmer & Part­nere forven­ter ikke, at dommen får direkte betyd­ning for arbejds­ta­gere. Direk­ti­vet henvi­ser til prin­cip­perne om lige­be­hand­ling og fast­sæt­ter en grad­vis gennem­fø­relse. Domsto­len forhol­der sig til den tids­mæs­sige gennem­fø­relse af direk­ti­vet, men ikke til indhol­det af den prin­ci­pi­elle lighed mellem kønnene.

Dommen fast­slår, at fordi EU-lovgiver har beslut­tet at gennem­føre en grad­vis gennem­fø­relse af lighed mellem kønnene, skal dette ske konse­kvent med henblik på at opfylde målet. Dermed kan dommen tolkes, som et signal om, at EU-lovgivers inten­tio­ner ikke blot skal være ord, men også hand­ling, hvil­ket kan få afsmit­tende virk­ning i rela­tion til en række andre grund­læg­gende rettig­he­der — eksem­pel­vis i rela­tion til handi­cap og alder.

Dommen, direk­ti­ver og uddrag af Chart­ret kan rekvi­re­res ved henven­delse til Sanne Møller Tull ved anven­delse af smt@elmer-adv.dk eller tele­fon 33 67 67 67.