Efter påkørsel af en ræv kørte bilisten ind i nødsporet, hvor han dels ledte efter ræven og dels foretog en undersøgelse af skaderne på bilen. Det var mørkt og regnede. Han havde ikke nogen lygte med, men lyset fra de øvrige bilister gjorde det muligt for ham at se, at det dryppede fra en plade under køleren. Han havde ikke mulighed for at tilkalde hjælp via mobiltelefon, og han og hans hustru opfattede situationen som halvfarlig, da de holdt i et sving i nødsporet på motorvejen. De fandt det heller ikke forsvarligt at gå hen til nærmeste nødtelefon for at tilkalde assistance, og derfor valgte de at køre ca. 1-1½ km til nærmeste nødtelefon, hvorfra de tilkaldte hjælp. Bilisten forklarede, at motoren lød normal, og der var enighed om, at bilen var konstrueret således, at der ikke ville være signal fra instrumentbrættet ved vandtab. Under sagen gjorde forsikringsselskabet gældende, at forsikringsvilkårenes bestemmelse om, at forsikringen ikke dækker “skade som følge af kørsel uden vand eller olie” i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 51 (såkaldt ”objektiv sikkerhedsforskrift”) betød, at der ikke var dækning for skaden på motoren (skaden forårsaget af selve påkørslen var dækket). Herudover gjorde selskabet gældende, at forsikringskunden groft uagtsomt havde han tilsidesat sin pligt til at afværge eller begrænse skaden (forsikringsaftalelovens § 52) ved at fortsætte kørslen efter have konstateret vanddryp fra motoren. Bilisten gjorde omvendt gældende, at den fortsatte kørsel havde så nær tidsmæssig sammenhæng med den forsikringsdækkede skade, der opstod ved påkørslen af ræven, at der var tale om en og samme forsikringsbegivenhed således, at det afgørende for sagen alene var, om der var udvist grov uagtsomhed. I Ankenævnet for Forsikring fik bilisten medhold i dette, mens Byretten fandt, at der var udvist grov uagtsomhed. Heller ikke i Landsretten fik forsikringsselskabet medhold i, at den objektive sikkerhedsforskrift (om kørsel uden vand) kunne finde anvendelse og modsat Byretten fandt Landsretten ikke, at bilisten havde udvist grov uagtsomhed, og han fik derfor medhold i, at også skaden på motoren var forsikringsdækket.

Kommentar:

Sagen er principiel fordi skillelinien mellem (objektive) sikkerhedsforskrifter og afværgeforanstaltninger ofte giver anledning til uenighed, hvilket mange kendelser fra Ankenævnet for Forsikring viser. Selskaberne kan efter dommen ikke med henvisning til bestemmelsen om “kørsel uden vand eller olie” afvise dækning for følgeskader på bl.a. motor, medmindre de kan føre bevis for, at deres kunde i den konkrete situation har handlet groft uagtsomt.

Kommentarer og spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karsten Høj, der førte sagen for bilisten.