Ej passende stillingsændring

HK har ved Østre Lands­ret fået medhold i, at der også for admi­ni­stra­tivt kontor­per­so­nale, der ikke er ansat i leder­stil­lin­ger, er græn­ser for, hvad der kan anses for “en passende stil­ling”, som den ansatte kan forflyt­tes til. Tjene­ste­man­dens hidti­dige stil­ling i DSB blev nedlagt. En tjene­ste­mand har i den situ­a­tion krav på opsi­gelse med rådig­heds­løn i 3 år, medmin­dre arbejds­gi­ve­ren anvi­ser en i henhold til tje-nestemandslovens § 12 passende stil­ling. Tjene­ste­man­den havde i små 20 år været ansat i DSB. Ved ansæt­tel­sen var tjene­ste­man­den beskæf­ti­get med salg af billet­ter på billet­kon­tor, men valgte hurtigt et karri­ere­for­løb med interne kontor­funk­tio­ner i DSB Gods. Via arbejde med fragt­breve mv. og udnæv­nelse til overas­si­stent og trafik­kon­trol­lør var tjene­ste­man­den beskæf­ti­get med de admi­ni­stra­tive opga­ver, der var forbun­det med lønaf­reg­ning for ca. 160 ansatte. Tjene­ste­man­den havde ikke selv­stæn­dig kompe­tence til ansæt­telse eller afske­di­gelse eller til forde­ling af vagter, men fore­stod indbe­ret­nin­ger til DSBs centrale lønkon­tor mv. Arbej­det var selv­stæn­digt, og selvom tjene­ste­man­den ikke havde titel heraf, kunne stil­lin­gen nærmest beteg­nes som en perso­na­le­bog­hol­der. Stil­lin­gen var indpla­ce­ret som trafik­kon­trol­lør i 21. lønklasse. I forbin­delse med, at DSB frasolgte Styk­gods Indland, blev stil­lin­gen nedlagt, og tjene­ste­man­den blev anvist en stil­ling som tele­fon­sæl­ger i et af DSBs call centre. En sådan stil­ling er en typisk assi­stents­til­ling i lønklasse 12, og var en stil­ling, der også kunne beklæ­des af medar­bej­dere uden elevud­dan­nelse i DSB. Arbej­det bestod i hånd­te­ring af DSBs elek­tro­ni­ske billet­sy­stem.

Ved vurde­rin­gen af, at denne forflyt­telse ikke var forflyt­telse til en passende stil­ling, fastslog Østre Lands­ret, at

  • lands­ret­tens prøvelse ikke er under­gi­vet særlige begræns­nin­ger
  • retten skal sammen­ligne arbejds­op­ga­ver, tjene­stens karak­ter og befø­jel­ser samt det medføl­gende ansvar
  • selvom der ikke var nogen form for ledel­ses­be­fø­jel­ser, bety­der det ikke, at alle stil­lin­ger, der ikke er forbun­det hermed, kan anses for lige­vær­dige
  • tjene­ste­man­den via uddan­nelse og arbejde igen­nem 20 år havde opnået en speci­a­li­se­ring, som DSB havde brug for indtil frasal­get
  • tjene­ste­man­den ikke kunne forudse frasal­get eller burde have forbe­redt sig herpå
  • det ingen betyd­ning havde, at tjene­ste­man­den kunne vare­tage opga­verne med tele­fonsalg, “fordi dette vel var det mind­ste, man måtte forvente”
  • avan­ce­ment­mu­lig­he­derne var forrin­get.

Sammen­holdt med arbej­dets forskel­lige karak­ter, ansvar mv. var stil­lin­gen ikke passende.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Dommen er så vidt vides den første, hvor en tjene­ste­mand uden leder­be­fø­jel­ser har fået medhold i, at man ikke er plig­tig at tåle enhver foran­dring. Østre Lands­ret frem­hæ­ver direkte, at den frihed, en offent­lig myndig­hed har til at anvise en tjene­ste­mand en anden stil­ling, er større, når anvis­nin­gen finder sted som led i en reform eller struk­tur­for­an­dring, som det var tilfæl­det for DSB. Lands­ret­ten har såle­des været opmærk­som på, at DSB havde videst mulige rammer for ompla­ce­ring, men når alli­ge­vel frem til, at der ikke er tale om en passende stil­ling. Dommen er i over­ens­stem­melse med det teore­ti­ske udgangs­punkt for tjene­ste­mands­ret­ten. En tjene­ste­mand er forplig­tet til at accep­tere rela­tivt vidt­gå­ende ændrin­ger i den stil­ling, som tjene­ste­man­den bestri­der, men dommen fast­slår, at forplig­tel­sen ikke rækker til at påtage sig et i prin­cip­pet helt andet job. Dommen må anta­ges at få betyd­ning også for kommu­nale tjene­ste­mænd i forbin­delse med kommu­nal­re­for­men.

Nærmere oplys­nin­ger om dommen kan fås hos advo­kat Jacob Golds­ch­midt, der førte sagen for HK.

Advokat Jacob Goldschmidt

Jacob Goldschmidt

Partner

Direkte: +45 3367 6797