Elmer og Partnere sikrer, at Højesteret skal tage principiel stilling til betingelserne for genoptagelse af afsluttet personskadesag

Højeste­ret behand­ler sagen – alle­rede — den 22. septem­ber 2014
Østre Lands­ret afgjorde den 8. okto­ber 2013 i en ankesag, at der ikke kunne ske genop­ta­gelse af sag om erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Den skade­lidte gik dermed glip af erstat­ning for 15 % erhverv­sev­ne­tab på ca. 600.000 kr. Når en sag er behand­let i to retsin­stan­ser, kan man normalt ikke gøre mere. Hvis sagen undta­gel­ses­vis er prin­ci­piel, kan et særligt nævn (Proces­be­vil­lingsnæv­net) give tilla­delse til, at dommen kan indbrin­ges og afgø­res af Højeste­ret som 3. instans.

Efter lands­ret­tens dom blev Elmer og Part­nere (der ikke havde behand­let sagen tidli­gere) bedt om at se på sagen og indgav deref­ter ansøg­ning om tilla­delse til at anke dommen til Højeste­ret. Den blev bevilget.

Sagen bliver – pga. af et ”hul” i Højeste­rets kalen­der – alle­rede behand­let den 22. septem­ber 2014. Det bliver første gang, at Højeste­ret siden ændring af erstat­nings­ansvars­lo­ven i 2002 skal tage — prin­ci­piel — stil­ling til, hvilke betin­gel­ser, der skal være opfyldt for, at en skade­lidt kan få en tidli­gere afslut­tet sag om erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab genop­ta­get. Dommen vil få afgø­rende og væsent­lig betyd­ning for, hvor­dan man bør afslutte personska­desa­ger og ikke mindst for, hvad der skal være opfyldt for, at en sag kan genop­ta­ges såle­des, at den skade­lidte kan få yder­li­gere erstat­ning for erhvervsevnetab.

Kort om sagen
Skade­lidte kom bl.a. efter kortva­rende arbejds­prøv­ning, der viste visse arbejds­mæs­sige begræns­nin­ger, i fuld­tids­ar­bejde til almin­de­lig løn. Arbej­det var af lettere karak­ter og inde­bar visse og for skade­lidte nødven­dige skåne­hen­syn. Skade­lidte tjente ifølge egen vurde­ring nogen­lunde det samme, som hvis skaden ikke var indtruf­fet. Personska­desa­gen blev afslut­tet med beta­ling af godt­gø­relse for varigt mén men uden erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Efter cirka to års arbejde blev stil­lin­gen nedlagt, skade­lidte blev ompla­ce­ret til mere fysisk krævende arbejde, som han ikke kunne klare, og han blev derfor syge­meldt. Efter 4 ugers syge­mel­ding fandt skade­lidte selv et andet fuld­tids­ar­bejde som chau­før, hvor han over en peri­ode på 7–8 måne­der tjente væsent­ligt mere end tidli­gere og i peri­o­der arbej­dede mere end fuld­tid, indtil han blev afske­di­get efter, at han — angi­ve­ligt pga. over­be­last­ning — en dag kørte galt. Efter­føl­gende blev han tilkendt fleksjob.

Kort om de juri­di­ske synspunkter
Der er enig­hed om, at skade­lidte pga. skaden har et erhverv­sev­ne­tab på 15 %. Det ansvar­lige forsik­rings­sel­skabs syns­punkt er primært, at det tab havde han alle­rede, inden sagen blev afslut­tet. Derfor kan kravet ikke nu gøres gældende (og kravet er i øvrigt foræl­det). Et yder­li­gere syns­punkt er, at der ikke siden afslut­nin­gen af sagen er sket nogen helbreds­mæs­sig forvær­ring, der kan forklare, at der nu skulle være et tab, der ikke var tidligere.

Skade­lidte har omvendt det syns­punkt, at han på tids­punk­tet for sagens afslut­ning ikke havde et erstat­nings­gi­vende erhverv­sev­ne­tab, da han da kunne tjene nogen­lunde det samme som før og svarende til, hvad han ville have tjent, hvis skaden ikke var sket. Tabet har først ”vist sig” efter flere års forsøg på at klare fuld­tids­ar­bejde. Rent juri­disk er det skade­lid­tes hoved­syns­punkt, at den fore­lig­gende situ­a­tion rammer lige ned i det lovgi­ver i 2002 ønskede, da man ændrede betin­gel­serne for genop­ta­gelse i erstat­nings­ansvars­lo­ven § 11. Hvor man tidli­gere stil­lede krav om en ufor­ud­set helbreds­mæs­sig forvær­ring (der ubestridt ikke fore­lig­ger i denne sag), ønskede man med lovæn­drin­gen at under­støtte de skade­lidte, der forsø­ger – trods en skades følger – at arbejde (evt. på fuld­tid), men såle­des at de, hvis det viser sig ikke at gå, kan få deres sag genoptaget.

Kontakt om sagen
Advo­kat og part­ner Karsten Høj har over­ta­get og fører sagen for den skade­lidte. Han var tilbage i 1999/2000 medlem af Justits­mi­ni­ste­ri­ets arbejds­gruppe, der afgav den betænk­ning, der var grund­la­get for lovæn­drin­gerne pr. 1. juli 2002. Højeste­rets­dom vil blive offent­lig­gjort på Elmer og Part­ne­res hjem­meside straks resul­ta­tet foreligger.