Én forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse

Køben­havns Byret har den 29. septem­ber 2009 afsagt dom i en sag, der var anlagt af HK Danmark for et medlem mod en ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed.

Faktum i sagen var følgende:
HK’s medlem blev oprin­de­ligt ansat som elev. Efter elevan­sæt­tel­sen blev hun ansat som funk­tio­nær i en tids­be­græn­set stil­ling på 3 måne­der. Ansæt­tel­sen blev forlæn­get i en tids­be­græn­set peri­ode på 6 måne­der.

HK’s medlem blev opsagt af arbejds­gi­ve­ren 2 måne­der inde i forlæn­gel­sen af den tids­be­græn­sede peri­ode, og der opstod heref­ter tvist om opsi­gel­ses­vars­lets længde.

HK Danmark fandt, at forlæn­gel­sen var i strid med lov om tids­be­græn­set ansæt­telse.

Modpar­ten gjorde herover­for gældende, at der havde været en objek­tiv begrun­delse herfor, da der var en kollega, der havde haft barselsor­lov.

Retten lagde til grund, at der var tale om én forlæn­gelse af den tids­be­græn­sede ansæt­telse og kom til det resul­tat, at forlæn­gel­sen af ansæt­tel­ses­for­hol­det fandt sted, efter at kolle­ga­ens barselsor­lov var begyndt. Såfremt HK’s medlem skulle have funge­ret som barselsvi­kar, ville det have været natur­ligt at anføre dette i kontrak­ten. Støt­tet af vidne­for­kla­ring, og fordi det frem­gik af kontrak­ten, at HK’s medlem bl.a. refe­re­rede til den kollega, der var på barsel, lagde retten til grund, at hun ikke havde udført de arbejds­op­ga­ver, som kolle­gaen på barsel ellers vare­tog.

Retten anførte heref­ter, at da virk­som­he­den heller ikke i øvrigt havde godt­gjort forhold, der objek­tivt kunne begrunde forlæn­gel­sen, var den nye tids­be­græn­sede ansæt­telse en over­træ­delse af lov om tids­be­græn­set ansæt­telse, § 5, stk. 1, og HK’s medlem blev tilkendt en godt­gø­relse i henhold til lovens § 8, stk. 1.

Under sagen var det også gjort gældende, at ansæt­tel­ses­kon­trak­ten var mangel­fuld blandt andet for så vidt angik ancien­ni­tet og opsi­gel­ses­var­sel, idet der i forlæn­gel­sen var angi­vet, at HK’s medlem havde ancien­ni­tet fra datoen, hvor forlæn­gel­sen trådte i kraft og ikke tilbage fra elev­ti­den. Opsi­gel­ses­vars­let var i strid med funk­tio­nær­lovens § 2 angi­vet som 14 dage.

Retten anførte, at kontrak­tens bestem­mel­ser om et opsi­gel­ses­var­sel på 14 dage havde givet anled­ning til usik­ker­hed om forplig­tel­sen til at møde på arbejde og tvist vedrø­rende spørgs­må­let om løn i opsi­gel­ses­pe­ri­o­den.

Efter en samlet vurde­ring af ansæt­tel­ses­for­hol­det, herun­der dets varig­hed og mang­ler ved ansæt­tel­ses­kon­trak­ten, fandt Køben­havns Byret, at HK’s medlem skulle tilken­des en samlet godt­gø­relse efter loven om tids­be­græn­set ansæt­telse og ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven på i alt kr. 50.000.

Elmer & Part­ne­res vurde­ring:
Køben­havns Byret har med denne dom fast­slået, at én forlæn­gelse af et tids­be­græn­set ansæt­tel­ses­for­hold kan være i strid med lov om tids­be­græn­set ansæt­telse, når der ikke er en objek­tiv begrun­delse for forlæn­gel­sen.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Julie Bjørn Hansen, der førte sagen for HK Danmark.

KONTAKT

Find os her