Erhvervsbetinget rygsygdom var rettidigt anmeldt — Ankestyrelsen dømt i Landsretten

Østre Lands­ret har dømt Anke­sty­rel­sen til at aner­kende, at en syge­hjæl­pers rygli­delse var retti­digt anmeldt, og derved tilsi­de­sat Anke­sty­rel­sens (og Arbejds­ska­desty­rel­sens) afgø­rel­ser, hvor­ef­ter lidel­sen blev vurde­ret som værende for sent anmeldt; samt at der ikke var grund­lag for at dispen­sere fra anmel­de­fri­sten på 1 år.

Sagen:
En syge­hjæl­per, der i mange år havde haft rygbe­la­stende pleje­ar­bejde og siden begyn­del­sen af 80’erne haft rygge­ner, havde pådra­get sig en rygli­delse. Hun havde været væk fra faget i en peri­ode fra ca. 1986 ‑1988 grun­det ryggene og fik det i denne peri­ode bedre, men vendte tilbage til faget og udvik­lede i slut­nin­gen af 90’erne tilta­gende rygge­ner. Hun blev henvist til nærmere under­sø­gel­ser i 2000 og måtte efter flere syge­pe­ri­o­der ophøre med sit normale syge­hjæl­per­ar­bejde. Hun blev i 2003 visi­te­ret til fleksjob.

I decem­ber 2004 anmeldte hendes egen læge rygli­del­sen som mulig arbejds­be­tin­get til Arbejds­ska­desty­rel­sen. Både Arbejds­ska­desty­rel­sen og senere Anke­sty­rel­sen afvi­ste at behandle sagen, da man mente, den var for sent anmeldt, og at der ikke var grund­lag for at dispen­sere fra anmel­de­fri­sten.

Af Anke­sty­rel­sens begrun­delse frem­gik særligt, at “De i flere år har haft smer­ter i lænde­ryg­gen, og at De derfor var tilrå­det erhvervs­skift, samt at De i forbin­delse med erhvervs­skifte ople­vede væsent­lig bedring… Derfor har vi lagt vægt på, at der ikke burde have været tvivl om en mulig sammen­hæng mellem Deres rygge­ner og erhvervs­mæs­sige forhold.”

FOA anlagde heref­ter rets­sag på vegne syge­hjæl­pe­ren. Byret­ten frifandt med stort set samme begrun­delse som Anke­sty­rel­sen. Lands­ret­ten fulgte imid­ler­tid vores væsent­lig­ste syns­punkt, hvor­ef­ter fristen for anmel­delse af en erhvervs­syg­dom — modsat fristen for anmel­delse af en ulykke – i følge loven (dagæl­dende § 20) regnes fra det tids­punkt, hvor skade­lidte “… har fået kend­skab til, at sygdom­men må anta­ges at være erhvervs­be­tin­get.”

Som anført af lands­ret­ten kunne det forhold, at hendes “… sygdoms­for­løb muligt har kunnet begrunde en mistanke, om at rygli­del­sen er erhvervs­be­tin­get ikke føre til et andet resul­tat.”

Kommen­tar:
Dommen præci­se­rer såle­des den væsent­lige sondring mellem anmel­de­fri­sten for erhvervs­syg­domme og fristen for anmel­delse af ulyk­ker, herun­der at skade­lid­tes mistanke om sammen­hæng ikke er tilstræk­ke­ligt til, at fristen begyn­der at løbe.

Sagen er ført af Søren Kjær Jensen på vegne FOA — Fag og Arbejde.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760