Erhvervsevnetabserstatning tilkendt efter to gange hjemvisning fra landsretten

Denne sag er et ganske illu­stra­tivt eksem­pel på, at en person godt kan være beret­ti­get til erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, selvom den umid­del­bare årsag til forvær­rin­gen af de erhvervs­mæs­sige forhold skyl­des lidel­ser, der ikke er arbejds­be­tin­gede. I denne sag var der såle­des tale om et samlet rygmén på 12 %, hvor den oprin­de­lige skade havde ført til godt­gø­relse for knap halv­de­len (5 %), og hvor der nu efter­føl­gende er tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 25 %.

 

Udsat for rygskade i 2003

En kvin­de­lig bank­fuld­mæg­tig, der havde været ansat 25 år i samme bank, var i 2003 udsat for en rygskade, der medførte godt­gø­relse svarende til 5 % varigt mén i form af rygs­mer­ter. Kvin­den fort­satte i sit arbejde, men med væsent­lige skåne­hen­syn og uden nedgang i løn.

Efter nogle år fik hun imid­ler­tid forvær­ring af sine rygge­ner. Hun tilskrev forvær­rin­gen den aner­kendte arbejds­skade, men det viste sig efter­føl­gende, at de konkur­re­rende rygge­ner var opstået uafhæn­gigt af den aner­kendte arbejds­skade.

 

Genoptagelse af arbejdsskadesagen afvist

Den samlede rygtil­stand medførte, at hun ikke længere kunne arbejde som før og måtte gå væsent­ligt ned i tid og senere ophøre med sit arbejde. Hun søgte heref­ter genop­ta­gelse af arbejds­ska­desa­gen. Arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne afvi­ste imid­ler­tid at genop­tage såvel ménet som erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen med henvis­ning til, at forvær­rin­gen skyld­tes forhold, der ikke var begrun­det i arbejds­ska­den.

Arbejds­ska­desty­rel­sen (nu Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring) havde afslået at genop­tage spørgs­må­let om erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i juli 2010. Denne afgø­relse blev heref­ter indbragt for domsto­lene, hvor først byret­ten i juni 2012 dømte Arbejds­ska­desty­rel­sen til at aner­kende, at erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nings­spørgs­må­let skulle genop­ta­ges, idet de erhvervs­mæs­sige forhold var væsent­ligt foran­dret, og at ”i hvert fald en del af …” hendes samlede erhverv­sev­ne­tab var en følge af arbejds­ska­den.

 

Nye afgørelser om erhvervsevnetabserstatning – genbrug af gamle akter

Arbejds­ska­desty­rel­sen ankede dommen til lands­ret­ten, men lands­ret­ten stad­fæ­stede dommen. Arbejds­ska­desty­rel­sen skulle såle­des træffe en ny afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning. Ved denne nye afgø­relse fra marts 2014 nåede Arbejds­ska­desty­rel­sen frem til det samme resul­tat som tidli­gere, og det frem­gik, at grund­la­get for afgø­rel­sen var de samme akter, der havde været anvendt ved den oprin­de­lige afgø­relse om afvis­ning af genop­ta­gelse fra juli 2010. Afgø­rel­sen blev påkla­get til Anke­sty­rel­sen, men tilt­rådt af Anke­sty­rel­sen, og det frem­gik, at Anke­sty­rel­sen ved sin afgø­relse lige­le­des havde anvendt de samme akter som tidli­gere, herun­der den samme læge­fag­lige konsu­lent­vur­de­ring.

Hver­ken Arbejds­ska­desty­rel­sen eller Anke­sty­rel­sen havde ved den nye vurde­ring oplyst, hvad det samlede erhverv­sev­ne­tab var, og derfor indhen­tede Finans­for­bun­det, som førte sagen for den bankan­satte, en vejle­dende udta­lelse fra Arbejds­ska­desty­rel­sen om det samlede erhverv­sev­ne­tab. Dette blev vurde­ret til at udgøre 65 %.

 

Efter anden dom i samme sag blev der truffet en realitetsafgørelse

Retten under­kendte heref­ter Anke­sty­rel­sens nye afgø­relse og hjem­vi­ste sagen til fornyet behand­ling. Denne dom blev lige­le­des påan­ket, men tilt­rådt af lands­ret­ten uden dog fort­sat at forholde sig til stør­rel­sen af det samlede erhverv­sev­ne­tab, eller hvor stor en del der kunne henfø­res til arbejds­ska­den.

Efter lands­ret­tens dom – der såle­des var den anden dom i samme sag – har Anke­sty­rel­sen nu — 1½ år efter dommen — truf­fet en reali­tets­af­gø­relse, hvor­ef­ter den tilska­de­komne er tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 25 % med virk­ning fra 1. januar 2011.

Kvin­den blev såle­des ende­ligt beret­ti­get erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, men det er dog tanke­væk­kende, at sagen har skul­let føres to gange ved domsto­lene — to gange ved lands­ret­ten — uden at domsto­lene selv har fundet det fornø­dent at tage stil­ling til et samlet erhverv­sev­ne­tab, men blot hjem­vist.

Sagen er ført af advo­kat Søren Kjær Jensen.

 

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760