Erstatning for museskade

Vestre Lands­ret har i dom af 6. januar 2005 tilkendt en teknisk assi­stent, der arbej­dede for Lego Systems A/S, erstat­ning for en ”museskade”, opstået i peri­o­den 1997–1998. Erstat­nin­gen udgør i alt ca. kr. 200.000. Teknisk Lands­for­bund, der førte sagen for den skade­lidte tekni­ske assi­stent, krævede erstat­ning for svie og smerte, et mén på 5 % og et erhverv­sev­ne­tab på 15 % samt behand­lings­ud­gif­ter for i alt kr. 20.000 og fik tilkendt dette. Lidel­sen var – som alle andre museska­der indtil videre – afvist som arbejds­skade efter arbejdsskadesikrings-systemet, og Teknisk Lands­for­bund havde derfor valgt at anlægge sag mod arbejds­gi­ve­ren. I forbin­delse med sags­an­læg­get blev der indhen­tet en udta­lelse fra Arbejds­ska­desty­rel­sen om, hvad ménet og erhverv­sev­ne­ta­bet som følge af armge­nerne blev vurde­ret til, og Arbejds­ska­desty­rel­sen vurde­rede, at armge­nerne kunne fast­sæt­tes til et mén på 5 % og et erhverv­sev­ne­tab på 15 %. Såvel byret­ten som lands­ret­tens fler­tal på 2 dommere fandt, at arbejds­gi­ve­ren havde hand­let erstat­nings­på­dra­gende og lagde herun­der navn­lig vægt på, at Lego fra midten af 1990’erne var ”bevidst om, at arbej­det med compu­ter­mus kunne give de ansatte gener …”, at ”Lego fra efter­å­ret 1996 var bekendt med, at over­gan­gen til version UG11 (et nyt compu­ter­sy­stem) inde­bar en større belast­ning for medar­bej­derne som følge af den øgede brug af compu­ter­mus”, at en af Lego iværk­sat spør­ge­ske­maun­der­sø­gelse i okto­ber 1997 konklu­de­rede, at ”der var et klart sammen­fald mellem omfan­get af koncen­tre­ret skærm­ar­bejde og omfan­get af gener, og at de tekni­ske assi­sten­ter hørte til de mest bela­stede jobgrup­per.”, at det skade­lidte medlem i decem­ber 1997 sammen med sin umid­del­bare over­ord­nede havde rekvi­re­ret en under­sø­gelse fra BST, at hun med sin umid­del­bare over­ord­nede havde aftalt, ”at hun skulle have en ny CAD-computer, da der ikke kunne sættes andre mus til hendes davæ­rende compu­ter.”, at hun selv efter en syge­mel­ding kort tid heref­ter ikke fik nedsat sin arbejds­tid med brug af compu­ter­mus, at der ikke ”fra ledel­sens side blev taget initi­a­tiv til at ændre på (hendes) arbejds­funk­tio­ner, såle­des at antal­let af timer med ensi­digt compu­ter­ar­bejde blev nedsat til ca. 4 timer om dagen som anbe­fa­let …”, og at Lego derfor har ”tilsi­de­sat … forplig­tel­serne som arbejds­gi­ver …”. Under sagen havde Retslæ­ge­rå­det bl.a. vurde­ret, at det – såfremt den væsent­lig­ste del af hendes 32 timers ugent­lige arbejds­tid var anvendt til compu­ter­mus – var ”… sand­syn­ligt, at der (var) en årsags­sam­men­hæng mellem … arbej­det med compu­ter­mus og hendes smer­te­til­stand.”, samt at den ”mest sand­syn­lige årsag til hendes konsta­te­rede gener …” var ”hendes arbejde med compu­ter­mus” på grund af ”… en klar tids­mæs­sig sammen­hæng mellem (hendes) arbejde med compu­ter­mus og hendes smer­te­til­stand.” Der var i sagen uenig­hed om bl.a. omfan­get af den tid, som den skade­lidte havde arbej­det inten­sivt med compu­ter­mus, men lands­ret­tens fler­tal lagde efter bevis­fø­rel­sen ”til grund, at (hun) har anvendt den væsent­lig­ste del af sin 32 timer lange arbejds­uge på arbejde, der nødven­dig­gjorde brug af mus i vidt omfang.”

Elmer & Part­ne­res vurde­ring:
Det er vores vurde­ring, at dommen er særde­les væsent­lig i rela­tion til både spørgs­må­let om, hvor­vidt museska­der kan aner­ken­des efter arbejds­ska­de­for­sik­rings­sy­ste­met, og endvi­dere – særligt hvis skaderne ikke kan aner­ken­des efter arbejds­ska­de­for­sik­rings­sy­ste­met – i rela­tion til, hvor­vidt museska­der i visse tilfælde kan føre til erstat­ning efter almin­de­lige erstat­nings­ret­lige regler. Hvor mange skader, der i samme omfang kan doku­men­te­res så grun­digt som i nærvæ­rende sag, vides af gode grunde ikke, og det er derfor vanske­ligt at skønne over omfan­get af sager, som dommen kan have betyd­ning for.

Nærmere oplys­nin­ger kan fås hos advo­kat Søren Kjær Jensen, der førte sagen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760