Erstatningsnævnet dømt. Beboers vold mod SOSU-assistent var en straffelovsovertrædelse og ikke blot udtryk for en optrappet pædagogisk konflikt

Ved dom af den 25. novem­ber 2013 fastslog Retten i Århus, at vold udført af en pleje­hjems­be­boer over­for en SOSU-assistent var en over­træ­delse af straf­fe­lovens § 119, stk. 1.

Den konkrete sag var et af de eksemp­ler, som indgik i ”Høring om vold på arbejds­plad­sen — Offe­rets vanske­lige vej til erstat­ning”, der blev afholdt i okto­ber måned i år på Chri­sti­ans­borg, se neden­for.

Den skade­lidte i sagen arbej­dede på over­fald­s­tids­punk­tet som SOSU-assistent på et Lokal­cen­ter med fast­bo­ende ældre bebo­ere. I forbin­delse med, at SOSU-assistenten var i færd med at hjælpe en beboer på plads til fælles frokost­spis­ning, kastede en anden beboer sin spisek­niv efter og ramte SOSU-assistenten i hove­det. Heref­ter kastede samme beboer sin frokost­tal­ler­ken efter SOSU-assistenten, som medførte skader på SOSU-assistentens fod. I sammen­hæng med oven­nævnte løb bebo­e­ren efter SOSU-assistenten, greb fast og truede SOSU-assistenten med en kaffe­kop, som bebo­e­ren holdt hævet over hove­det. Øvrigt perso­nale forhin­drede, at situ­a­tio­nen udvik­lede sig yder­li­gere.

SOSU-assistenten blev straks efter vold­sepi­so­den lang­tids­sy­ge­meldt og har i den anmeldte arbejds­ska­desag fået tilkendt varigt mén på 10 %.

Vold­sepi­so­den blev ikke poli­ti­an­meldt, hver­ken af Lokal­cen­te­ret eller af SOSU-assistenten selv.

Vold­sepi­so­den blev anmeldt til Erstat­ningsnæv­net, som efter offe­rer­stat­nings­lo­ven tager stil­ling til udbe­ta­ling af erstat­ning til foru­ret­tede i sager, hvor der er sket en straf­fe­lovsover­træ­delse. Efter offe­rer­stat­nings­lo­vens § 10 er behand­ling af en sag hos Erstat­ningsnæv­net betin­get af, at straf­fe­lovsover­træ­del­sen er anmeldt til poli­tiet inden­for frist af 72 timer. Erstat­ningsnæv­net kan i særlige tilfælde dispen­sere for kravet om poli­ti­an­mel­delse, hvil­ket Erstat­ningsnæv­net blandt andet gør, når der er tale om vold over­for eksem­pel­vis pleje­per­so­nel, da pæda­go­gi­ske hensyn samt hensy­net til det fort­satte pleje­for­hold til en volde­lig beboer bevir­ker, at en vold­sepi­sode ikke altid poli­ti­an­mel­des. I den konkrete sag dispen­se­rede Erstat­ningsnæv­net netop for, at der ikke var fore­ta­get poli­ti­an­mel­delse.

Ved afgø­relse fra Erstat­ningsnæv­net afslog Erstat­ningsnæv­net at yde erstat­ning til SOSU-assistenten. Erstat­ningsnæv­nets begrun­delse var, at hændel­sen bebo­e­ren havde udsat SOSU-assistenten for ikke var udtryk for en over­træ­delse af straf­fe­loven. Erstat­ningsnæv­net lagde ved afgø­rel­sen følgende til grund:

· Hændel­ses­for­lø­bet, hvor bebo­e­ren blandt andet kastede en kniv efter og ramte SOSU-assistenten i hove­det
· Bebo­e­ren havde tidli­gere optrådt volde­ligt og truende
· Hændel­sen var ikke af Lokal­cen­te­ret poli­ti­an­meldt

Erstat­ningsnæv­net anfø­rer afslut­nings­vis i deres afgø­relse følgende:

”Nævnet finder på denne baggrund ikke, at Deres tilska­de­komst er sket ved en over­træ­delse af straf­fe­loven, men at der er tale om en optrap­pet, pæda­go­gisk konflikt.”

Under sagens behand­ling for Retten anførte Erstat­ningsnæv­net, at vold­sepi­so­den skulle bedøm­mes efter læren om mate­riel atypi­ci­tet. Med andre ord tilken­de­gav Erstat­ningsnæv­net, at hændel­ses­for­lø­bet ordlyds­mæs­sigt var omfat­tet af straf­fe­lovens § 119, stk. 1, men at den af bebo­e­ren udøvede vold og frem­satte trus­ler var af en sådan atypisk karak­ter i forhold til det, der ønske­des omfat­tet af straf­fe­lovens § 119, stk. 1, at bebo­e­rens hand­lin­ger ikke var en over­træ­delse af straf­fe­loven.

Af præmis­serne fra dommen, skal særligt følgende frem­hæ­ves:

”Der fore­lig­ger ikke oplys­nin­ger, om at perso­na­let på Lokal­cen­te­ret på grund af bebo­er­nes helbreds­mæs­sige forhold måtte forvente at være beskyt­tet i mindre grad mod vold og trus­ler fra bebo­erne end fra andre perso­ner. Der fore­lig­ger heller ikke oplys­nin­ger, der godt­gør, at A var klar over og måtte anta­ges at have accep­te­ret noget sådant, hver­ken i forhold til bebo­erne gene­relt eller i forhold til den konkrete beboer, der udsatte hende for hændel­serne. Det, som A blev udsat for af bebo­e­ren på Lokal­cen­te­ret den 29. septem­ber 2010, er ikke så atypisk i forhold til det, som ønskes krimi­na­li­se­ret ved eksem­pel­vis straf­fe­lovens § 119, stk. 1, at det vil være urime­ligt at anse dette for straf­bart. Det kan derfor heller ikke anses som staf­frit ud fra betragt­nin­ger om mate­riel atypi­ci­tet.”

Elmer & Part­nere anser det for glæde­ligt, at Retten i Århus med stor klar­hed har statu­e­ret, at det forhold, at vold bliver udøvet af bebo­ere over­for eksem­pel­vis pleje­per­so­nel, ikke straf­fe­ret­ligt skal bedøm­mes på en særlig lempe­lig måde, blot fordi den foru­ret­tede har valgt et arbejds­om­råde, som inde­bæ­rer kontakt til fysisk såvel som psykisk pleje­kræ­vende perso­ner.

Sagen er ført for FOA — Fag og Arbejde på vegne SOSU-assistenten ved advo­kat Jesper Rossau Jensen, jrj@elmer-adv.dk.

KONTAKT

Find os her