Et enigt Erhvervssygdomsudvalg har anerkendt følelsesmæssigt belastende arbejde som årsag til depression

Sagen hand­ler om en kvinde i 40’erne, som i en årrække var ansat ved poli­tiet. Fra 2004 var hun hoved­sa­ge­ligt beskæf­ti­get med sager om sæde­lig­heds­for­bry­del­ser voldtægt, incest m.m. Arbej­det inde­bar afhø­ring af kræn­kere og ofre, ofte børn, og indi­mel­lem vanske­lige vurde­rin­ger af om anmel­del­serne kunne holde.

Kvin­den sad meget alene med sagerne uden videre mulig­hed for faglig sparring.

Hun var i flere år glad for arbej­det med sæde­lig­heds­sa­gerne og følte, at det gode kolle­gi­ale sammen­hold i teamet, som hun var en del af, opve­jede den følel­ses­mæs­sige belast­ning i arbejdet.

I 2005-06 fik kvin­den en yderst kompli­ce­ret sæde­lig­heds­sag omfat­tende et større antal perso­ner. Sagen inde­bar et meget stort efter­forsk­nings­ar­bejde og var så stor og så kompleks, at hun fik prak­ti­ske proble­mer med at hånd­tere sagen alene. Desu­den blev hun følel­ses­mæs­sigt påvir­ket af sagen på grund af dens karak­ter, og hun fik begyn­dende belastningssymptomer.

Side­lø­bende med denne sag, som hun ikke kunne få tilført ressour­cer til, ændrede arbejds­mil­jøet sig i hendes team på grund af uvis­hed og usik­ker­hed om, hvad den fore­stå­ende poli­tik­reds­re­form ville inde­bære af ændrin­ger for teamet. Det kolle­gi­ale sammen­hold begyndte at smul­dre samti­dig med, at hun på flere måder var over­be­la­stet af den særligt tunge sædelighedssag.

Kvin­den udvik­lede tilta­gende symp­to­mer på depres­sion og blev syge­meldt i 2007. Det lykke­des ikke kvin­den at vende tilbage til sit arbejde ved poli­tiet på grund af vedva­rende psyki­ske gener.

Sagen blev efter hjem­vis­ning fra Anke­sty­rel­sen fore­lagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Et enigt Erhvervs­syg­doms­ud­valg vurde­rede, at det var over­ve­jende sand­syn­ligt, at kvin­dens sygdom i form af depres­siv enkel­tepi­sode var forår­sa­get af hendes arbejde som poli­ti­as­si­stent. Udval­get indstil­lede derfor sagen til anerkendelse.

Udval­get begrun­dede sin indstil­ling med, at kvin­den fra 2004 havde arbej­det med sæde­lig­heds­for­bry­del­ser, hvor ofrene ofte var børn. Efter­forsk­nin­gen af udøverne var følel­ses­mæs­sigt bela­stende, og afhø­rin­gerne af ofrene afsted­kom store psyki­ske krav. Kvin­den arbej­dede oftest alene med opga­verne, hvil­ket medførte stort ansvar for at få afdæk­ket bevis­ma­te­ri­a­let. Særligt en stor sag i 2006 med omfat­tende incest var bela­stende for hende. På den baggrund er det udval­gets vurde­ring, at kvin­den havde været udsat for en stor psyko­lo­gisk belast­ning, som med over­ve­jende sand­syn­lig­hed havde medført en depres­siv enkeltepisode.

Arbejds­ska­desty­rel­sen traf heref­ter ny afgø­relse om aner­ken­delse af kvin­dens depres­sion som en arbejdsskade.

Kommen­ta­rer til afgørelsen:
Afgø­rel­sen viser, at en sygdom kan aner­ken­des som en arbejds­skade efter arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, hvis sygdom­men efter en konkret sand­syn­lig­heds­vur­de­ring i det enkelte tilfælde må anses for at være forår­sa­get af arbej­det eller arbejdsforholdene.

Erhvervs­syg­doms­ud­val­get har de senere år indstil­let en række sager om depres­sion forår­sa­get af stress efter længe­re­va­rende arbejds­be­last­ning til anerkendelse.

Den konkrete afgø­relse viser, at følel­ses­mæs­sigt bela­stende arbejde også kan føre til anerkendelse.
Spørgs­mål til sagen kan rettes til Birgitte Filten­borg, der fører sagen for Politiforbundet.

Birgitte Filtenborg

Advokat