Arbejdsgivere i EU er forpligtet til at indføre et system, der skal sikre måling af medarbejderes arbejdstid.
Det fremgår af en ny EU-dom, der behandler spørgsmålet om, hvordan arbejdsgivere sikrer en effektiv overholdelse af reglerne om hvile- og arbejdstid for deres medarbejdere, sådan som EU’s arbejdstidsdirektiv foreskriver.
EU-dommen udspringer af en konkret sag i Spanien.
Her fik Deutsche Bank et påbud om at indføre tidsregistrering af Arbejdstilsynet i Spanien. Det nægtede banken, hvorefter den spanske fagbevægelse førte sagen videre til den spanske arbejdsdomstol.
Her opstod der tvivl om, om det reelt er arbejdsgiverens ansvar at registrere medarbejderens arbejdstid, hvorefter sagen endte ved EU-Domstolen.
Ved dom af 14. maj 2019 har EU-Domstolen pålagt arbejdsgivere ”en forpligtelse til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.”
Tidligere har det været arbejdstagers opgave at bevise, hvis en arbejdsuge har været for lang, eller hvis hvilebestemmelser ikke har været overholdt.
Men det ændrer dommen på.
Således er arbejdsgiver nu forpligtet til at stå for kontrollen, hvorfor det også er arbejdsgiver, der skal løfte bevisbyrden, hvis der opstår uenigheder om arbejds- eller hviletid.
Denne dom har derfor betydning ikke alene med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne om hviletid og fridøgn, men også i relation til arbejdstidslovens regler om, at en lønmodtager ikke må arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer om ugen i en periode på 4 måneder.
Ifølge dommen er det op til hvert enkelt medlemsland at bestemme, hvordan den praktiske registrering af arbejdstiden skal foregå.
Det er dog et krav, at det er muligt på et objektivt og pålideligt grundlag at fastlægge medarbejderens arbejdstimer samt tidspunktet for arbejdets udførelse.
I den forbindelse vil fremlæggelse af e-mails eller bevis for brugen af mobiltelefoner eller computere imidlertid ikke være et objektivt og pålideligt bevismiddel.
Da arbejdsgivere nu er forpligtet til at sikre en effekt virkning af de rettigheder, som EU’s arbejdstidsdirektiv foreskriver, så er EU-Domstolens afgørelse et klart signal om, at arbejdstageres rettigheder tages alvorligt.
Samtidig må afgørelsen vurderes at være et vigtigt skridt i retningen mod at begrænse mængden af gratis og udokumenteret overarbejde.
Du kan læse dommen her