Udtalelse fra EU-domstolens generaladvokat i sag om religiøs hovedbeklædning

Ifølge EU-domstolens gene­ra­lad­vo­kat kan et forbud mod reli­giøs hoved­be­klæd­ning være i orden på virk­som­he­der. ”Et forbud for en arbejds­ta­ger med muslimsk tro mod at bære et isla­misk hoved­tørklæde på arbejds­plad­sen udgør ikke direkte forskel­s­be­hand­ling på grund af reli­gion” udta­ler gene­ra­lad­vo­ka­ten efter at have vurde­ret en sag bragt for den belgi­ske domstol.

Gene­ra­lad­vo­ka­tens vurdering
Gene­ra­lad­vo­ka­tens konklu­sion — der ikke nødven­dig­vis vil blive domsto­lens konklu­sion er:

1)      Et forbud for en arbejds­ta­ger med muslimsk tro mod at bære et isla­misk hoved­tørklæde på arbejds­plad­sen udgør ikke direkte forskel­s­be­hand­ling på grund af reli­gion som omhand­let i arti­kel 2, stk. 2, litra a), i direk­tiv 2000/78/EF, når dette forbud er base­ret på en gene­rel intern regel i virk­som­he­den, der forby­der synlige poli­ti­ske, filo­so­fi­ske og reli­gi­øse symbo­ler på arbejds­plad­sen, og ikke på stereo­ty­per eller fordomme over for en eller flere bestemte reli­gio­ner eller over for reli­gi­øse over­be­vis­nin­ger gene­relt. Det nævnte forbud kan dog udgøre indi­rekte forskel­s­be­hand­ling på grund af reli­gion i henhold til direk­ti­vets arti­kel 2, stk. 2, litra b).

2)      En sådan forskel­s­be­hand­ling kan være begrun­det for at gennem­føre en poli­tik om reli­giøs og ideo­lo­gisk neut­ra­li­tet, der forføl­ges af arbejds­gi­ve­ren i den pågæl­dende virk­som­hed, såfremt propor­tio­na­li­tets­prin­cip­pet over­hol­des i denne sammenhæng.

I denne forbin­delse skal der navn­lig tages hensyn til:

–        hvor stort og iøjne­fal­dende det reli­gi­øse symbol er

–        karak­te­ren af arbejds­ta­ge­rens aktiviteter

–        den sammen­hæng, hvori den pågæl­dende skal udøve disse akti­vi­te­ter, samt

–        den pågæl­dende medlem­s­stats natio­nale identitet.

Den samlede vurdering
Det samlede forslag til afgø­relse fra gene­ra­lad­vo­kat Juli­ane Kokott kan du finde her.