Ifølge EU-domstolens generaladvokat kan et forbud mod religiøs hovedbeklædning være i orden på virksomheder. ”Et forbud for en arbejdstager med muslimsk tro mod at bære et islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen udgør ikke direkte forskelsbehandling på grund af religion” udtaler generaladvokaten efter at have vurderet en sag bragt for den belgiske domstol.

Generaladvokatens vurdering

Generaladvokatens konklusion – der ikke nødvendigvis vil blive domstolens konklusion er:

1)      Et forbud for en arbejdstager med muslimsk tro mod at bære et islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen udgør ikke direkte forskelsbehandling på grund af religion som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78/EF, når dette forbud er baseret på en generel intern regel i virksomheden, der forbyder synlige politiske, filosofiske og religiøse symboler på arbejdspladsen, og ikke på stereotyper eller fordomme over for en eller flere bestemte religioner eller over for religiøse overbevisninger generelt. Det nævnte forbud kan dog udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af religion i henhold til direktivets artikel 2, stk. 2, litra b).

2)      En sådan forskelsbehandling kan være begrundet for at gennemføre en politik om religiøs og ideologisk neutralitet, der forfølges af arbejdsgiveren i den pågældende virksomhed, såfremt proportionalitetsprincippet overholdes i denne sammenhæng.

I denne forbindelse skal der navnlig tages hensyn til:

–        hvor stort og iøjnefaldende det religiøse symbol er

–        karakteren af arbejdstagerens aktiviteter

–        den sammenhæng, hvori den pågældende skal udøve disse aktiviteter, samt

–        den pågældende medlemsstats nationale identitet.

Den samlede vurdering

Det samlede forslag til afgørelse fra generaladvokat Juliane Kokott kan du finde her.