Fejlagtigt afslag på genoptagelse endte med erstatning på mere end 3 millioner kr.

Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­rel­ser efter Højeste­rets dom af 22. april 2009 anven­der ikke altid bevis­byr­de­reg­len i dagæl­dende § 13 (nu § 12, stk. 2) korrekt.

En netop truf­fet afgø­relse fra Anke­sty­rel­sen illu­stre­rer dette.

Sagen drejede sig om en lærer, der i 2000 var kommet til skade med ryggen, som følge af at en elev havde fjer­net stolen, umid­del­bart før lære­ren skulle sætte sig. Rygska­den blev aner­kendt som arbejds­skade og ménet takse­ret til 12 % ved afgø­relse af 25. okto­ber 2002. Lære­ren havde proble­mer med at arbejde fuldt ud som før og måtte bla. opgive et mindre bijob, men fik afslag på erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i juni 2003.

Lære­ren fik tilta­gende proble­mer arbejds­mæs­sigt; måtte syge­mel­des og blev senere afske­di­get, hvor­for han søgte om genop­ta­gelse, hvil­ket medførte afslag både i Arbejds­ska­desty­rel­sen og Anke­sty­rel­sen. Efter at være blevet tilkendt helbreds­be­tin­get førtids­pen­sion søgte han på ny om genop­ta­gelse, men lige­le­des med afslag til følge, hvil­ket afslag blev tilt­rådt af Anke­sty­rel­sen i juli 2008 med henvis­ning til den dengang anvendte prak­sis, hvor­ef­ter skade­lidte ikke alene skulle godt­gøre, at der var sket erhvervs­mæs­sige ændrin­ger, men tillige at skade­lidte skulle bevise, at årsa­gen til ændrin­gerne skyld­tes arbejds­ska­den.

Efter Højeste­rets dom om genop­ta­gelse af 22. april 2009; hvor­ef­ter denne prak­sis blev kendt ulov­lig, søgte lære­ren om genbe­hand­ling af sin sag (forvalt­nings­ret­lig genop­ta­gelse). Ved anmod­nin­gen herom blev det udtryk­ke­ligt poin­te­ret; at bevis­byr­de­reg­len skulle anven­des; at han tidligt i forlø­bet efter skaden havde bedt om nedsat tjene­ste­tid; og at de senere konsta­te­rede smer­ter og de i forbin­delse hermed beskrevne psyki­ske og kogni­tive gener i vidt omfang kunne henfø­res til skaden og dens følger.

Arbejds­ska­desty­rel­sen traf afgø­relse den 29. okto­ber 2009, og genop­tog sagen, men undlod fort­sat at anvende bevis­byr­de­reg­len i dagæl­dende § 13 (nu § 12, stk. 2), og skrev bla. herom: “Det er vores vurde­ring, at tilken­del­sen af førtids­pen­sion ikke kan tilskri­ves arbejds­ska­dens følger”, og at tilken­del­sen af førtids­pen­sion ifølge akterne hoved­sa­ge­ligt er sket “… på grund af dine psyki­ske proble­mer og heraf afledte kogni­tive proble­mer”.

Afgø­rel­sen blev anket, og det blev i anken udtryk­ke­ligt anført, at bevis­byr­de­reg­len ikke var anvendt — og at akterne i øvrigt talte for en sammen­hæng. Arbejds­ska­desty­rel­sen fore­tog ikke nogen ændring, uagtet bevis­byr­de­reg­len tyde­lig­vis ikke var anvendt.

Anke­sty­rel­sen har heref­ter ved afgø­relse af 28. okto­ber 2010 tilkendt den skade­lidte lærer 75 % erhverv­sev­ne­tab på baggrund af en årsløn på lovens dagæl­dende maksi­mum­be­løb (333.000 kr.) med virk­ning fra 24. august 2005; hvor det var konsta­te­ret, at arbejd­s­ev­nen ikke kunne forbed­res.

Den skade­lidte lærer har heref­ter krav på løbende erstat­ning, for peri­o­den 24. august 2005 og frem, på ca. 22.500 kr. pr. måned, svarende til ca. 1,4 milli­o­ner kr., og for frem­ti­den et beløb, der — hvis det hele kunne kapi­ta­li­se­res — ville udgøre ca. 1,9 milli­o­ner kr.

Kommen­tar:
Det er vores opfat­telse, at en række af de “genop­ta­gel­ses­af­gø­rel­ser”, Arbejds­ska­desty­rel­sen har truf­fet efter Højeste­rets­dom­men af 22. april 2009, er truf­fet uden en korrekt anven­delse af bevis­byr­de­reg­len. Den sene­ste af Anke­sty­rel­sen offent­lig­gjorte stati­stik for omgø­rel­ses­pro­cen­ter i 2009; hvor­ef­ter ca. 1/2 af alle afgø­rel­ser om genop­ta­gelse omgø­res, og hvor­ef­ter ca. 1/3 af alle afgø­rel­ser om erstat­ning eller godt­gø­relse blev omgjort, kan natur­lig­vis ikke uden videre anven­des til belys­ning heraf; men tyder på en række fejl.

Sagen blev ført af Søren Kjær Jensen på vegne Danmarks Lærer­for­e­ning for medlem­met.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760