Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
13.08.2009

Følger efter lægemiddelskade gav ret til en højere erstatning. Lægemiddelskade-ankenævnet dømt.

Elmer & Partnere

Resume:

I dom af 3. juli 2009 har Østre Landsret dømt Lægemiddelskadeankenævnet til at anerkende, at følgerne efter anerkendt lægemiddelskade var mere omfattende og giver ret til højere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.


Sagens faktum:

En 35-årig mand fik tilbage i 1996 behandling for tyktarmsbetændelse med lægemidlet prednisolon. Efter et langvarigt forløb blev det fastslået, at behandlingen med prednisolon havde medført nekrose (celle- og vævsdød) af begge hofter med den konsekvens, at han blev opereret og fik indsat to kunstige hofteled. Det blev af Patientforsikringen og senere af Lægemiddelskadeankenævnet anerkendt, at der var tale om en bivirkning til det anvendte lægemiddel, der var mere omfattende, end hvad den pågældende med rimelighed måtte tåle, og dermed var følgerne af den medicinske behandling erstatningsberettigende.


Lægemiddelskadeankenævnet fastsatte en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte (bl.a. fordi der ikke skulle betales for selve grundsygdommen), et varigt mén på 20 % og afviste samtidig erstatning for erhvervsevnetab; bl.a. med henvisning til grundlidelsen og andre konkurrerende lidelser. Det var heller ikke åbenbart, at indtjeningen i den selvstændige restaurationsvirksomhed, som han drev, både forud for og efter skaderne var indtrådt, var blevet lavere. Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret med krav om fastsættelse af et tidligere skadestidspunkt, senere stationærtidspunkt, højere mén og ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Under den meget langvarige forberedelse af sagen skete der forelæggelse for Retslægerådet i flere omgang, og der blev indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om mén og erhvervsevnetab, jf. erstatningsansvarsloven § 10. Arbejdsskadestyrelsen vurderede de varige følger efter indsættelse af to kunstige hofteled til en méngrad på 25 %, og de fandt, at skaden kunne begrunde et erstatningsgivende erhvervsevnetab på 15 % ud af et samlet tab på 35 %.


Resultat:

Østre Landsret når i dommen frem til, at der ikke er grundlag for at fastsætte skadestidspunktet eller stationærtidspunktet anderledes end fastsat af Lægemiddelskadeankenævnet. Derimod tilkendes en yderligere godtgørelse for svie og smerte med 10.000 kr., méngraden forhøjes med 5 % til 25 %, og der tilkendes ret til erstatning for 15 % erhvervsevnetab. Hvad angår erstatning for tab af erhvervsevne vil sagen herefter blive henvist til Patientforsikringen med henblik på fastsættelse af erstatningen (årslønnen).


Kommentar:

Lægemiddelskadeankenævnet har meddelt, at dommen ikke bliver anket til Højesteret.


Dommen viser, at det er muligt at få ændret på Lægemiddelskadeankenævnets afgørelser, og det samme gælder Patientskadeankenævnets afgørelser, hvis det under retssagens forberedelse lykkes at frembringe væsentlige nye oplysninger, der underbygger, at afgørelsen ikke er korrekt. I nærværende sag har Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse, jf. erstatningsansvarslovens § 10, sammen med sagens øvrige oplysninger været af afgørende betydning for, at Østre Landsret dømmer Ankenævnet til at anerkende ret til en højere erstatning end oprindeligt tilkendt. Særligt hvad angår vurderingen af varigt mén og erhvervsevnetab, var det afgørende sandsynligvis, at Arbejdsskadestyrelsen havde haft et bedre og mere fyldestgørende grundlag for deres vurdering, end det grundlag, Ankenævnet havde, da de traf afgørelsen.


Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Karsten Høj, der førte sagen for patienten.


Flere nyheder
Om os