Første principafgørelse om fleksjob efter reformen

Anke­sty­rel­sen har i den første prin­ci­p­af­gø­relse om fleksjob efter førtidspensions- og fleksjo­bre­for­men, der trådte i kraft 1. januar 2013, slået fast, at der ikke gælder noget rets­krav på at få fore­lagt sin sag for de tvær­fag­lige reha­bi­li­te­rings­teams, der blev sat i verden i forbin­delse med refor­men.

Ufor­stå­e­lig forskel­s­be­hand­ling mellem ansø­gere om fleksjob og ansø­gere om førtids­pen­sion
Det er Elmer & Part­ne­res opfat­telse, at afgø­rel­sens resul­tat var forven­te­ligt henset lovfor­ar­bej­derne til førtidspensions- og fleksjo­bre­for­men. Det er samti­dig vores opfat­telse, at der også på fleksjo­b­om­rå­det bør vedta­ges lovhjem­mel til at få sin sag fore­lagt reha­bi­li­te­rings­tea­met på det fore­lig­gende grund­lag. Efter reglerne om førtids­pen­sion har ansø­ge­ren mulig­hed for at få behand­let sin sag på det fore­lig­gende oplys­nings­grund­lag. Fleksjo­b­ord­nin­gen udgør en væsent­lig om ikke den væsent­lig­ste del af den soci­ale sikring for perso­ner med varigt nedsat arbejd­s­evne. Det er efter vores opfat­telse særde­les vanske­ligt at se nogen begrun­delse for, at retten til at få sin sag fore­lagt reha­bi­li­te­rings­tea­met alene skal gælde perso­ner, der ansø­ger om førtids­pen­sion på det fore­lig­gende grund­lag, men ikke for perso­ner som ansø­ger om fleksjob.

Anke­sty­rel­sens afgø­relse – prin­cip­pet om faktisk forvalt­nings­u­dø­velse
Det følger af beskæf­ti­gel­ses­ind­sats­lo­ven, at inden der kan træf­fes afgø­relse om fleksjob, skal der udar­bej­des reha­bi­li­te­rings­pla­nens forbe­re­dende del, og sagen skal fore­læg­ges reha­bi­li­te­rings­tea­met.

For den person som ansø­ger om et fleksjob kan det derfor være et problem, hvis jobcen­te­ret ikke fore­læg­ger sagen for reha­bi­li­te­rings­tea­met, idet der så ikke vil fore­ligge det fornødne grund­lag for at tilkende fleksjob.

Det frem­går af bemærk­nin­gerne til lovfor­sla­get, der indførte refor­men, at beslut­nin­gen om, hvor­vidt sagen skal fore­læg­ges reha­bi­li­te­rings­tea­met, er over­ladt til kommu­nen og udgør såkaldt — faktisk forvalt­nings­u­dø­velse — og derfor ikke kan påkla­ges.

Det er derfor ikke nogen over­ra­skelse, at Anke­sty­rel­sen når frem til, at denne beslut­ning ikke kan påkla­ges. Mere inter­es­sant er det, at Anke­sty­rel­sen henvi­ser til sin tidli­gere prak­sis, hvor­ef­ter et sags­be­hand­lings­skridt — faktisk forvalt­nings­u­dø­velse — der reelt må sidestil­les med et afslag på fleksjob, kan påkla­ges som en afgø­relse om afslag på fleksjob på det fore­lig­gende grund­lag.

Retstil­lin­gen efter Anke­sty­rel­sens sene­ste prin­ci­p­af­gø­relse må heref­ter anta­ges at være, at der ikke kan påkla­ges over selve beslut­nin­gen om, at sagen ikke fore­læg­ges for reha­bi­li­te­rings­tea­met, bort­set fra i den situ­a­tion, hvor afsla­get kan sidestil­les med et afslag på fleksjob på det fore­lig­gende grund­lag. Det må anta­ges, at en situ­a­tion, hvor jobcen­te­ret afvi­ser at fore­lægge sagen for reha­bi­li­te­rings­tea­met, ikke, fordi arbejd­s­ev­nen er uafkla­ret, men fordi arbejd­s­ev­nen efter jobcen­te­rets opfat­telse ikke er tilstræk­ke­lig nedsat, vil udgøre kerne­om­rå­det for sager, hvor afsla­get kan sidestil­les med et afslag på fleksjob på det fore­lig­gende grund­lag og dermed udløse klage­ret.

Henven­del­ser kan ske til advo­kat Niko­laj Niel­sen.