Frit valg mellem Afskedigelsesnævn og de ordinære domstole

En række lønmod­ta­gere er beskyt­tet mod usag­lig opsi­gelse både i henhold til overenskomst­mæs­sige bestem­mel­ser og i henhold til lovgiv­ning, for eksem­pel funk­tio­nær­loven.

Udgangs­punk­tet er, at krav, der støt­tes på overenskomst­mæs­sige bestem­mel­ser, skal behand­les fagret­ligt. De fagret­lige regler afhæn­ger af den konkrete overenskomst. Hvis der er tale om krav, der støt­tes på afske­di­gel­sesnævns­be­stem­mel­sen i hoved­af­ta­len mellem LO og DA § 4, stk. 3, skal sagen behand­les ved lokal­for­hand­ling og orga­ni­sa­tions­møde, og hvis enig­hed ikke kan opnås der, træf­fes den ende­lige afgø­relse i et Afske­di­gel­sesnævn, der svarer til en faglig vold­gift.

Hvis kravet deri­mod støt­tes på bestem­mel­ser i lovgiv­nin­gen, skal uove­r­ens­stem­mel­ser afgø­res ved de ordi­nære domstole, uden at forud­gå­ende fagret­lig behand­ling i form af lokal­for­hand­ling, mæglings­møde eller orga­ni­sa­tions­møde er nødven­dig.

For nogle år siden fastslog Højeste­ret, for så vidt angår det stats­lige overenskom­st­om­råde, at lønmod­ta­gerne ikke kunne vælge mellem fagret­lig behand­ling og domstols­be­hand­ling, men at sagerne alene kunne behand­les fagret­ligt og såle­des – i hvert fald efter påstand fra arbejds­gi­ver­si­den – skulle afvi­ses fra de ordi­nære domstole.

På LO/DA-området har parterne tradi­tio­nelt været enige om, at lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tio­nen havde frit valg mellem i hvil­ket forum, sagerne skulle behand­les. Der var imid­ler­tid uenig­hed om, på hvil­ket tids­punkt valget skulle træf­fes.

Det var Dansk Arbejds­gi­ver­for­e­nings opfat­telse, at lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tio­nen havde afskå­ret sig mulig­he­den for at få sagen behand­let ved de ordi­nære domstole, såfremt den begæ­rede afholdt møde mellem orga­ni­sa­tio­nerne om sagen.

Herover­for var det LO’s opfat­telse, at valg­mu­lig­he­den bestod frem til den mundt­lige behand­ling i Afske­di­gel­sesnæv­net blev påbe­gyndt, såle­des at man kunne fortryde, at man havde indbragt en sag for Afske­di­gel­sesnæv­net og i stedet få sagen behand­let ved de ordi­nære domstole.

Arbejds­ret­ten afsagde den 19. maj 2009 dom i en sag, hvor man tog stil­ling til, hvor­når i et sags­for­løb lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tio­nen havde forplig­tet sig til at lade sagen ende­ligt behandle fagret­ligt og dermed ikke længere kunne indbringe den for de ordi­nære domstole.

Arbejds­ret­ten gav ikke Dansk Arbejds­gi­ver­for­e­ning medhold i, at begæ­rin­gen om orga­ni­sa­tions­mø­det var et udtryk for afkald på at kunne indbringe sagen for de ordi­nære domstole.

Arbejds­ret­ten fandt, at det var i alle parters inter­esse, at en sag blev behand­let grun­digt ved en drøf­telse mellem orga­ni­sa­tio­nerne, inden der blev truf­fet afgø­relse om, hvad der videre skulle ske.

Arbejds­ret­ten fastslog derfor, at lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tio­nen også efter afhol­del­sen af orga­ni­sa­tions­mø­det har valget mellem fort­sat fagret­lig behand­ling og indbrin­gelse af sagen for de ordi­nære domstole.

Først når der er indgi­vet et klage­skrift til Afske­di­gel­sesnæv­net, har lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tio­nen defi­ni­tiv valgt, at sagen skal behand­les fagret­ligt, og kan ikke efter­føl­gende ændre dette valg.

Konse­kven­sen af denne dom er bl.a., at en lønmod­ta­ger­or­ga­ni­sa­tion aldrig mister retten til at videre­føre en sag om usag­lig opsi­gelse ved at over­sidde en frist, idet man ved over­sid­delse af frister blot kan videre­føre sagen ved de ordi­nære domstole.

Det bemær­kes, at dette, som anført i indled­nin­gen, kun gælder i de situ­a­tio­ner, hvor kravet både kan støt­tes på lovgiv­ning og overenskomst­mæs­sige bestem­mel­ser.