Godtgørelse til forældre, der mister et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet

 

Er det rime­ligt, at denne godt­gø­relse kun skal gælde for patientska­der

Folke­tin­get har den 28. februar 2017 vedta­get en ændring af regler om erstat­ning for patientska­der, der bety­der, at dør et barn inden det fyldte 18. år som følge af en patientskade omfat­tet af loven (eller en skade forår­sa­get af et læge­mid­del) har foræl­drene ret til en godt­gø­relse på 162.000 kr. (deles mellem foræl­drene, hvis foræl­drene har fælles foræl­dre­myn­dig­hed). Et ”barn” omfat­tet af denne særre­gel er et leven­de­født barn og et dødfødt barn, såfremt svan­ger­ska­bet er gået mindst 22 fulde uger.

Lovæn­drin­gen bygger på en aftale indgået som led i finans­lo­ven for 2017, hvor forligs­par­ti­erne afsatte 7 mio. kr. til ”styr­kede rettig­he­der til foræl­dre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sund­heds­væ­se­net. De styr­kede rettig­he­der vedrø­rer psyko­log­hjælp og godt­gø­relse”.

Bag denne aftale ligger en erken­delse af, at foræl­dre, der mister et barn, næsten aldrig har ret til erstat­ning, fordi udgif­terne til begra­velse (der er det eneste økono­mi­ske tab, der efter gældende regler erstat­tes) ikke over­sti­ger klage- og erstat­nings­lo­vens baga­tel­grænse på 10.000 kr. Det er som foræl­dre også svært at få dækket egne udgif­ter til f.eks. psyko­log­hjælp. Udmå­lings­reg­lerne i erstat­nings­ansvars­lo­ven giver ingen adgang (hjem­mel) til godt­gø­relse for den lidelse, som det uvil­kår­ligt er at miste et barn, heller ikke når det skyl­des en patientskade.

Lovæn­drin­gen bety­der, at foræl­dre, hvis betin­gel­serne for at yde patien­ter­stat­ning er opfyldt, får en godt­gø­relse, der stør­rel­ses­mæs­sigt svarer til det såkaldte over­gangs­be­løb, der efter de almin­de­lig udmå­lings­reg­ler i erstat­nings­ansvars­lo­ven ydes til efter­le­vende ægte­fælle og samle­ver (og under særlige omstæn­dig­he­der andre). Ud fra erfa­rin­gerne tilbage i tid forven­tes det, at 5–10 foræl­dre­par årligt vil være beret­ti­get til den nye godt­gø­relse.

 

Kommentarer

Ingen kan være i tvivl om eller sætte spørgs­måls­tegn ved, at det udgør en helt særlig belast­ning og lidelse, når foræl­dre mister deres barn. Det gælder ved føds­len eller senere i barnets liv. Det er forstå­e­ligt, at poli­ti­kerne med lovæn­drin­gen har ønsket at aner­kende dette forhold ved at indføre en særlig godt­gø­relse til foræl­drene. I en situ­a­tion, hvor man mister et barn, vil der være en række mere eller mindre doku­men­ter­bare udgif­ter og tab, som de gældende regler vanske­ligt giver erstat­ning for. Dertil kommer som anført en godt­gø­relse for den lidelse, som foræl­drene påfø­res. Stør­rel­sen på godt­gø­rel­sen kan altid disku­te­res, men vi har i Danmark tradi­tio­nelt været meget tilba­ge­hol­dende med at yde godt­gø­rel­ser, og hvis det er fundet rime­ligt, så er godt­gø­rel­ses­ni­veauet inter­na­tio­nalt set meget lavt. Behand­lin­gen af lovæn­drin­gen viser da også bred opbak­ning og reelt ingen, der har talt imod.

Men er det nu også gennemtænkt i forhold til de foræl­dre, der mister et barn i en færds­el­su­lykke, en ulykke i børne­ha­ven, svøm­me­hal­len eller under andre tragi­ske omstæn­dig­he­der?

De foræl­dre vil efter de almin­de­lige regler kun kunne få en såkaldt efterladt-godtgørelse (erstat­nings­ansvars­lo­ven § 26a), hvis barnets død er forår­sa­get ved en særlig grov uagtsom­hed eller egent­lig hensyns­løs­hed.

Langt de fleste døds­fald i trafik­ken m.m. sker, fordi nogen er uagt­som. De over­ser en anden billist, laver en ”klap­fejl” eller lignende. Det er de selv­føl­ge­lig erstat­nings­ansvar­lige for, men det vil meget sjæl­dent være groft uagt­somt nok til, at foræl­drene (eller andre nært­stå­ende) bliver tilkendt godt­gø­relse.

Det er en højst besyn­der­lig retstil­stand, der nu er skabt. Erstat­ning for en patientskade forud­sæt­ter netop ikke, at nogen har hand­let uagt­somt og slet ikke groft uagt­somt. Tvær­ti­mod er patient­for­sik­rings­ord­nin­gen sådan indret­tet, at der er ret til erstat­ning ud fra en ren objek­tiv måle­stok. Det gælder den såkaldte ”bedste speci­a­list­stan­dard”, ”lige­vær­dig behand­lings­me­tode” og ”appa­ra­tur­svigt”. Heller ikke efter den fjerde mulig­hed for ret til erstat­ning; ”tåle­reg­len”, der angår sjældne og alvor­lige kompli­ka­tio­ner, er der noget krav om uagt­som adfærd.

Det er en helt igen­nem uhold­bar retstil­stand. Det er selvsagt mindst lige så bela­stende og lidel­ses­fuldt at miste sit barn ved en færds­el­su­lykke, som en anden er ansvar­lig for, som det er, når døds­fal­det skyl­des en alvor­lig kompli­ka­tion til en korrekt behand­ling. Det er helt umuligt at forklare, hvad der kan begrunde denne forskel” forkla­rer Karsten Høj, part­ner i Elmer Advo­ka­ter, og fort­sæt­ter:

Det eneste rigtige er, at den nye godt­gø­rel­ses­re­gel på patientska­de­om­rå­det over­fø­res til erstat­nings­ansvars­lo­ven og såle­des finder anven­delse på alle tilfælde, hvor foræl­dre mister et barn som følge af et forhold, som en anden er erstat­nings­ansvar­lig for

Down­load som printvenlig-PDF.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785