HK har for et medlem fået Østre Landsrets dom for, at fædre også i praksis får den samme beskyttelse mod opsigelse i forbindelse med orlov, som i mange år har været givet til mødre. Det gælder også selvom faderen kun skulle holde 2 ugers orlov. Sagens omstændigheder: F blev i februar 2004 ansat som butiksmedhjælper i en farvehandlerkæde med flere forretninger. F forklarede, at han under ansættelsessamtalen oplyste, at hans kæreste var gravid, og at han i forbindelse med fødslen ville holde 14 dages orlov. Det bestred arbejdsgiveren, der under sagen gjorde gældende ikke at være præsenteret for ønsket om orlov, selvom man vidste kæresten var gravid. F var ansat som servicemedarbejder, men i ansættelseskontrakten, opsigelsesbrevet og på lønsedler var angivet ”sælger”. På et bestyrelsesmøde i juni besluttede arbejdsgiveren, der havde haft i alt 3 servicemedarbejdere i 3 forretninger, at man fremover ikke ville have denne type medarbejdere. Man ønskede kun uddannede farvehandlere eller håndværkere. F havde ikke den ønskede uddannelse. Arbejdsgiveren forklarede, at det derfor blev besluttet at opsige F med udgangen af juli måned. På det tidspunkt var en servicemedarbejder allerede fratrådt, og der var ud over F derfor kun 1 tilbage. Han blev ikke opsagt, men blev i stedet tilbudt kurser og uddannelse. F’s kæreste fødte 4 uger for tidligt den 30. juli 2004. F var mødt på arbejde og fik der at vide, at kæresten var taget på sygehuset, hvorefter han forlod arbejdspladsen med oplysning til kolleger om, at nu skete der noget. Samme dag blev opsigelsen sendt fra virksomheden. Herom forklarede den personaleansvarlige, at opsigelsen var skrevet inden han tog på arbejde. Der var fremlagt dokumentation for, at opsigelsen var indleveret til posthuset som rekommanderet post 2½ timer efter F havde forladt arbejdspladsen.
Bevisbyrde:
Retten lægger til grund, at F efter ligebehandlingsloven har ret til 14 dages orlov efter
fødslen, ”hvilket han de facto påbegyndte afholdelsen af i umiddelbar forlængelse af fødslen”. Derfor er opsigelsen sket under orlov, og dermed finder reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse.
Orientering om orlov:
Butiksbestyreren i den forretning, hvor F havde arbejdet, forklarede under sagen, at han vidste, at F ville holde orlov. Retten lægger til grund, at det er tilstrækkelig orientering af arbejdsgiveren, uanset den personaleansvarlige og ejeren forklarede, at de ikke kendte til ønsket. Den anden ”servicemedarbejder” Retten lægger til grund, at bestyrelsen havde truffet principbeslutning om ikke længere at have servicemedarbejdere ansat, men at kun F blev opsagt, mens ”den anden servicemedarbejder modtog tilbud om den efter arbejdsgiverens vurdering nødvendige uddannelse”.
Begrundelsen for godtgørelse:
Herefter anfører Retten i Hillerød som stadfæstet af Østre Landsret med samme begrundelse: ”Da arbejdsgiveren således ikke konsekvent fulgte beslutningen af 10. juni 2004, findes det ikke bevist, at beslutningen om at opsige F endeligt var truffet forud for hans meddelelse om, at han ville udnytte sin ret til fædreorlov. Endvidere findes det ikke bevist, at den anden servicemedarbejder besad sådanne anderledes kvalifikationer med henblik på at blive sælger, at der var klare objektivt konstaterbare grunde, der var årsagen til, at han forblev ansat, mens F blev opsagt, og at opsigelsen ikke var påvirket af F’s krav om at holde fædreorlov”.
Godtgørelsen størrelse:
Godtgørelsen blev fastsat til 6 måneders løn á 18.000 kr. eller 108.000 kr. Ansættelsesbevis Byretten tilkendte 10.000 kr. i godtgørelse. I Østre Landsrets dom anføres herom: ”F er fejlagtigt angivet som sælger i ansættelsesbeviset, men parterne har været enige om, at han var ansat som servicemedarbejder. Herefter, og da Højesteret ved dom af 16. maj 2006 … har tilsidesat § 5 i bekendtgørelse 941/2004 som ugyldig, fastsættes godtgørelsen til 5.000 kr.”.
Elmer & Partneres bemærkninger:
Der var under sagen en række bevistemaer, der ikke er gengivet ovenfor. Alle blev af arbejdsgiveren påberåbt som bevis for, at der var saglige grunde til at opsige F. Hverken byret eller landsret nævner disse momenter i afgørelsen. Sagen ligner derfor på stort set alle punkter en række af de sager, hvor mødre har fået medhold i, at arbejdsgiveren ikke har løftet beviset for, at graviditet ”hverken helt eller delvist” har påvirket beslutningen om opsigelse af netop den gravide eller den, der var på orlov. Dommen og dens begrundelse passer derfor fint ind i en righoldig retspraksis vedrørende mødre. For fædre har mange sagt, at ”ingen arbejdsgiver er da så dum, at opsige en mandlig ansat, fordi han skal være væk i 14 dage”. Dette udsagn afviser Østre Landsret. Dommen støtter derfor, at fædre har præcis samme beskyttelse som mødre, når opsigelse sker i orlovsperioden. Dommen giver grund til at tro, at fædre har samme beskyttelse i perioden efter han har meddelt, at han vil på orlov, som moderen har under graviditet, da det er den periode, retten refererer i afgørelsen.
Yderligere oplysninger kan fås hos advokat Jacob Goldschmidt, der førte sagen for HK ved både byret og landsret. Dommen kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Gitte Schnipper på gs@elmer-adv.dk.