Godtgørelse svarende til 6 måneders løn til far, der blev fyret i forbindelse med 14 dages fædreorlov. Ansættelsesbevis. Dom fra Østre Landsret

HK har for et medlem fået Østre Lands­rets dom for, at fædre også i prak­sis får den samme beskyt­telse mod opsi­gelse i forbin­delse med orlov, som i mange år har været givet til mødre. Det gælder også selvom fade­ren kun skulle holde 2 ugers orlov. Sagens omstæn­dig­he­der: F blev i februar 2004 ansat som butiks­med­hjæl­per i en farve­hand­ler­kæde med flere forret­nin­ger. F forkla­rede, at han under ansæt­tel­ses­sam­ta­len oply­ste, at hans kære­ste var gravid, og at han i forbin­delse med føds­len ville holde 14 dages orlov. Det bestred arbejds­gi­ve­ren, der under sagen gjorde gældende ikke at være præsen­te­ret for ønsket om orlov, selvom man vidste kære­sten var gravid. F var ansat som servi­ce­me­d­ar­bej­der, men i ansæt­tel­ses­kon­trak­ten, opsi­gel­ses­bre­vet og på lønsed­ler var angi­vet ”sælger”. På et besty­rel­ses­møde i juni beslut­tede arbejds­gi­ve­ren, der havde haft i alt 3 servi­ce­me­d­ar­bej­dere i 3 forret­nin­ger, at man frem­over ikke ville have denne type medar­bej­dere. Man ønskede kun uddan­nede farve­hand­lere eller hånd­vær­kere. F havde ikke den ønskede uddan­nelse. Arbejds­gi­ve­ren forkla­rede, at det derfor blev beslut­tet at opsige F med udgan­gen af juli måned. På det tids­punkt var en servi­ce­me­d­ar­bej­der alle­rede frat­rådt, og der var ud over F derfor kun 1 tilbage. Han blev ikke opsagt, men blev i stedet tilbudt kurser og uddan­nelse. F’s kære­ste fødte 4 uger for tidligt den 30. juli 2004. F var mødt på arbejde og fik der at vide, at kære­sten var taget på syge­hu­set, hvor­ef­ter han forlod arbejds­plad­sen med oplys­ning til kolle­ger om, at nu skete der noget. Samme dag blev opsi­gel­sen sendt fra virk­som­he­den. Herom forkla­rede den perso­na­le­ansvar­lige, at opsi­gel­sen var skre­vet inden han tog på arbejde. Der var frem­lagt doku­men­ta­tion for, at opsi­gel­sen var indle­ve­ret til post­hu­set som rekom­man­de­ret post 2½ timer efter F havde forladt arbejdspladsen.

Bevis­byrde:
Retten lægger til grund, at F efter lige­be­hand­lings­lo­ven har ret til 14 dages orlov efter
føds­len, ”hvil­ket han de facto påbe­gyndte afhol­del­sen af i umid­del­bar forlæn­gelse af føds­len”. Derfor er opsi­gel­sen sket under orlov, og dermed finder reglen om omvendt bevis­byrde anvendelse.

Orien­te­ring om orlov:
Butiks­be­sty­re­ren i den forret­ning, hvor F havde arbej­det, forkla­rede under sagen, at han vidste, at F ville holde orlov. Retten lægger til grund, at det er tilstræk­ke­lig orien­te­ring af arbejds­gi­ve­ren, uanset den perso­na­le­ansvar­lige og ejeren forkla­rede, at de ikke kendte til ønsket. Den anden ”servi­ce­me­d­ar­bej­der” Retten lægger til grund, at besty­rel­sen havde truf­fet prin­cip­be­slut­ning om ikke længere at have servi­ce­me­d­ar­bej­dere ansat, men at kun F blev opsagt, mens ”den anden servi­ce­me­d­ar­bej­der modtog tilbud om den efter arbejds­gi­ve­rens vurde­ring nødven­dige uddannelse”.

Begrun­del­sen for godtgørelse:
Heref­ter anfø­rer Retten i Hille­rød som stad­fæ­stet af Østre Lands­ret med samme begrun­delse: ”Da arbejds­gi­ve­ren såle­des ikke konse­kvent fulgte beslut­nin­gen af 10. juni 2004, findes det ikke bevist, at beslut­nin­gen om at opsige F ende­ligt var truf­fet forud for hans meddel­else om, at han ville udnytte sin ret til fædre­or­lov. Endvi­dere findes det ikke bevist, at den anden servi­ce­me­d­ar­bej­der besad sådanne ander­le­des kvali­fi­ka­tio­ner med henblik på at blive sælger, at der var klare objek­tivt konsta­ter­bare grunde, der var årsa­gen til, at han forblev ansat, mens F blev opsagt, og at opsi­gel­sen ikke var påvir­ket af F’s krav om at holde fædreorlov”.

Godt­gø­rel­sen størrelse:
Godt­gø­rel­sen blev fast­sat til 6 måne­ders løn á 18.000 kr. eller 108.000 kr. Ansæt­tel­ses­be­vis Byret­ten tilkendte 10.000 kr. i godt­gø­relse. I Østre Lands­rets dom anfø­res herom: ”F er fejl­ag­tigt angi­vet som sælger i ansæt­tel­ses­be­vi­set, men parterne har været enige om, at han var ansat som servi­ce­me­d­ar­bej­der. Heref­ter, og da Højeste­ret ved dom af 16. maj 2006 … har tilsi­de­sat § 5 i bekendt­gø­relse 941/2004 som ugyl­dig, fast­sæt­tes godt­gø­rel­sen til 5.000 kr.”.

Elmer & Part­ne­res bemærkninger:
Der var under sagen en række beviste­maer, der ikke er gengi­vet oven­for. Alle blev af arbejds­gi­ve­ren påberåbt som bevis for, at der var saglige grunde til at opsige F. Hver­ken byret eller lands­ret nævner disse momen­ter i afgø­rel­sen. Sagen ligner derfor på stort set alle punk­ter en række af de sager, hvor mødre har fået medhold i, at arbejds­gi­ve­ren ikke har løftet bevi­set for, at gravi­di­tet ”hver­ken helt eller delvist” har påvir­ket beslut­nin­gen om opsi­gelse af netop den gravide eller den, der var på orlov. Dommen og dens begrun­delse passer derfor fint ind i en righol­dig rets­prak­sis vedrø­rende mødre. For fædre har mange sagt, at ”ingen arbejds­gi­ver er da så dum, at opsige en mand­lig ansat, fordi han skal være væk i 14 dage”. Dette udsagn afvi­ser Østre Lands­ret. Dommen støt­ter derfor, at fædre har præcis samme beskyt­telse som mødre, når opsi­gelse sker i orlovs­pe­ri­o­den. Dommen giver grund til at tro, at fædre har samme beskyt­telse i peri­o­den efter han har meddelt, at han vil på orlov, som mode­ren har under gravi­di­tet, da det er den peri­ode, retten refe­re­rer i afgørelsen.

Yder­li­gere oplys­nin­ger kan fås hos advo­kat Jacob Golds­ch­midt, der førte sagen for HK ved både byret og lands­ret. Dommen kan rekvi­re­res ved henven­delse til sekre­tær Gitte Schnip­per på gs@elmer-adv.dk.

Jacob Goldschmidt

Partner