Højesteret: Patientskade skal anerkendes trods stor usikkerhed om, hvorvidt en fejl var årsag til udvikling af kræftsygdom

Højeste­ret har i går – i sag ført af advo­kat Karsten Høj — afgjort, at en nu afdød kvinde alle­rede i 2008 ville have fået diag­no­sti­ce­ret begyn­dende lunge­kræft, hvis der ikke var begået en radi­o­lo­gisk fejl. Fejlen betød, at hun i 2008 ikke blev udredt for kræft, og da hun – 4 år senere — i 2012 fik konsta­te­ret lunge­kræft, var den uhel­bre­de­lig.

Dommen viser, at krav til patien­tens bevis for årsags­sam­men­hæng mellem fejl og skade kan lempes, hvis fejlen – som her – anses for at være ansvar­spå­dra­gende efter de almin­de­lige erstat­nings­reg­ler.

 

Røntgenundersøgelse i 2008

I efter­å­ret 2006 star­tede kvin­den i regel­mæs­sigt kontrol­for­løb hos en lunge­spe­ci­a­list, da hun havde røget i mange år, hostede meget, havde nedsat lunge­ka­pa­ci­tet og da både hendes far og søster var døde af lunge­kræft – søste­ren kort forin­den.

I 2008 fik kvin­den fore­ta­get en rønt­ge­nun­der­sø­gelse foran­le­di­get af speci­al­læ­ge­læ­gen på lunge­kli­nik­ken. Under­sø­gel­sen viste, at hun havde et svagt­teg­net ca. 1 cm stort rund­in­fil­trat på hendes ene lunge, uden det dog førte til yder­li­gere udred­ning.

Kontrol­for­lø­bet hos lunge­spe­ci­a­li­sten fort­satte frem til efter­å­ret 2012, hvor hun også opsøgte egen læge, da hun hostede meget og havde smer­ter i højre side af brystet. Lægen henvi­ste hende akut til ny rønt­ge­nun­der­sø­gelse, der viste, at hun havde en tumor på ca. 6,7 cm.

Kræf­ten havde spredt sig til brystskil­le­væg­gen, og hun fik efter­føl­gende konsta­te­ret uhel­bre­de­lig lunge­kræft, som hun blev sat i behand­ling for.

 

Ikke overvejende sandsynligt, at hun var påført en erstatningsberettigende skade

I 2013 afgjorde Patien­ter­stat­nin­gen, at hun var blevet påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade i form af, at hendes behand­lings­prog­nose var forrin­get. Men det fand­tes ikke mere end 50 % sand­syn­ligt, at forsin­kel­sen var årsag til, at sygdom­men var blevet uhel­bre­de­lig. Det sidste klagede kvin­den over.

Anke­næv­net for Patien­ter­stat­ning ændrede året efter afgø­rel­sen til, at hun ikke var påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade, da det ikke var over­ve­jende sand­syn­ligt, at man ved udred­ning i 2008 ville have påvist lunge­kræft. Dermed var fejlen ikke årsag til, at hun i 2012 havde udvik­let uhel­bre­de­lig kræft.

Under den efter­føl­gende rets­sag, blev der indhen­tet udta­lel­ser fra Retslæ­ge­rå­det.


Retslægerådets udtalelser

Ifølge Retslæ­ge­rå­det var det påvi­ste rund­in­fil­trat på under­sø­gel­ses­tids­punk­tet i 2008 ikke med mere end 50 % sand­syn­lig­hed udtryk for lunge­kræft, da de under­sø­gel­ser, der kunne have afkla­ret det, ikke var fore­ta­get. Men det var en radi­o­lo­gisk fejl, at rønt­ge­nun­der­sø­gel­sen ikke var blevet fulgt op med yder­li­gere udred­ning.

Retslæ­ge­rå­det fandt det dog ”påfal­dende”, at den senere påvi­ste lunge­kræft­knude udvik­lede sig i samme område, som der hvor infil­tra­tet sad. Arv, rygning, alder og at infil­tra­tet var uregel­mæs­sigt afgræn­set talte for kræft, men det kunne også have været KOL (som kvin­den rent faktisk led af).

 

Dommene i sagen

Kvin­den fik i byret­ten medhold, men lands­ret­ten ændrede det resul­tat, da de var enige med anke­næv­net i, at det ikke med over­ve­jende sand­syn­lig­hed var bevist, at yder­li­gere udred­ning i 2008 ville have påvist lunge­kræft, og at den begå­ede fejl derfor ikke var årsag til udvik­lin­gen af kræft­li­del­sen.

Da sagen af Proces­be­vil­lingsnæv­net blev anset for at inde­holde spørgs­mål af prin­ci­piel karak­ter, fik kvin­den tilla­delse til at anke lands­ret­tens dom til Højeste­ret.

 

Højesterets afgørelse

Ved dom af 27. august 2019 har Højeste­ret nu afgjort, at det er tilstræk­ke­ligt sand­syn­lig­gjort, at kvin­den ville være diag­no­sti­ce­ret med begyn­dende lunge­kræft i 2008, hvis den radi­o­lo­gi­ske fejl ikke var begået. Da anke­næv­net ikke har taget stil­ling til, om fejlen er årsag til, at kræf­ten blev uhel­bre­de­lig, har Højeste­ret hjem­vist sagen til ny afgø­relse om det.

Den juri­di­ske baggrund for dette posi­tive resul­tat er kort følgende:

Efter patient­for­sik­rings­ord­nin­gen (klage- og erstat­nings­lo­ven) er det en betin­gelse for at have ret til erstat­ning, at behand­lin­gen med ”over­ve­jende sand­syn­lig­hed” (mere end 50 %) er årsag til den indt­rå­dte skade. Det kunne kvin­den på baggrund af svarene fra Retslæ­ge­rå­det ikke bevise.

Det følger imid­ler­tid af forar­bej­derne til patient­for­sik­rings­ord­nin­gen, at bevis­kra­vet kan lempes, hvis der ”klart er begået en fejl, der er ansvar­spå­dra­gende efter de almin­de­lige erstat­nings­reg­ler”. Den nu afgjorte sag er særlig inter­es­sant, fordi Højeste­rets fler­tal finder, at den begå­ede fejl, der ikke beteg­nes som ”klar” eller ”grov”, må anses for at være ansvar­spå­dra­gende efter de almin­de­lige erstat­nings­reg­ler. Det vil altid være en konkret juri­disk bedøm­melse, om det er tilfæl­det, men derfor er dommen vejle­dende for frem­ti­dige sager.

Bevis­lem­pel­sen er imid­ler­tid kun rele­vant, hvis det ikke er usand­syn­ligt, at fejlen ville have haft betyd­ning. Det er også omtvi­stet i mange sager og adskil­lige gange afgjort af Højeste­ret i andre sager. I denne sag finder Højeste­ret med de oven­for refe­re­rede svar fra Retslæ­ge­rå­det, at der er ”en vis, større, men ikke over­ve­jende, sand­syn­lig­hed” for, at hun alle­rede i januar 2008 havde begyn­dende lunge­kræft, og at dette ville have været konsta­te­ret, hvis fejlen ikke var sket, og hvis hun dengang var blevet udret. Det er en ny måde at beskrive, hvor stor en sand­syn­lig­hed, der skal være bevist, for at det er rele­vant at bringe bevis­lem­pelse i anven­delse.

Du kan læse Højeste­rets dom her.

 

Kontakt

Henven­delse om dommen og sagens problem­stil­lin­ger kan rettes advo­kat Karsten Høj på kh@elmer-adv.dk eller 33676785.

 

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785