Højesteret: Patientskade skal anerkendes trods stor usikkerhed om, hvorvidt en fejl var årsag til udvikling af kræftsygdom

Højesteret har i går – i sag ført af advokat Karsten Høj – afgjort, at en nu afdød kvinde allerede i 2008 ville have fået diagnosticeret begyndende lungekræft, hvis der ikke var begået en radiologisk fejl. Fejlen betød, at hun i 2008 ikke blev udredt for kræft, og da hun – 4 år senere – i 2012 fik konstateret lungekræft, var den uhelbredelig.

Dommen viser, at krav til patientens bevis for årsagssammenhæng mellem fejl og skade kan lempes, hvis fejlen – som her – anses for at være ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler.

 

Røntgenundersøgelse i 2008

I efteråret 2006 startede kvinden i regelmæssigt kontrolforløb hos en lungespecialist, da hun havde røget i mange år, hostede meget, havde nedsat lungekapacitet og da både hendes far og søster var døde af lungekræft – søsteren kort forinden.

I 2008 fik kvinden foretaget en røntgenundersøgelse foranlediget af speciallægelægen på lungeklinikken. Undersøgelsen viste, at hun havde et svagttegnet ca. 1 cm stort rundinfiltrat på hendes ene lunge, uden det dog førte til yderligere udredning.

Kontrolforløbet hos lungespecialisten fortsatte frem til efteråret 2012, hvor hun også opsøgte egen læge, da hun hostede meget og havde smerter i højre side af brystet. Lægen henviste hende akut til ny røntgenundersøgelse, der viste, at hun havde en tumor på ca. 6,7 cm.

Kræften havde spredt sig til brystskillevæggen, og hun fik efterfølgende konstateret uhelbredelig lungekræft, som hun blev sat i behandling for.

 

Ikke overvejende sandsynligt, at hun var påført en erstatningsberettigende skade

I 2013 afgjorde Patienterstatningen, at hun var blevet påført en erstatningsberettigende skade i form af, at hendes behandlingsprognose var forringet. Men det fandtes ikke mere end 50 % sandsynligt, at forsinkelsen var årsag til, at sygdommen var blevet uhelbredelig. Det sidste klagede kvinden over.

Ankenævnet for Patienterstatning ændrede året efter afgørelsen til, at hun ikke var påført en erstatningsberettigende skade, da det ikke var overvejende sandsynligt, at man ved udredning i 2008 ville have påvist lungekræft. Dermed var fejlen ikke årsag til, at hun i 2012 havde udviklet uhelbredelig kræft.

Under den efterfølgende retssag, blev der indhentet udtalelser fra Retslægerådet.


Retslægerådets udtalelser

Ifølge Retslægerådet var det påviste rundinfiltrat på undersøgelsestidspunktet i 2008 ikke med mere end 50 % sandsynlighed udtryk for lungekræft, da de undersøgelser, der kunne have afklaret det, ikke var foretaget. Men det var en radiologisk fejl, at røntgenundersøgelsen ikke var blevet fulgt op med yderligere udredning.

Retslægerådet fandt det dog ”påfaldende”, at den senere påviste lungekræftknude udviklede sig i samme område, som der hvor infiltratet sad. Arv, rygning, alder og at infiltratet var uregelmæssigt afgrænset talte for kræft, men det kunne også have været KOL (som kvinden rent faktisk led af).

 

Dommene i sagen

Kvinden fik i byretten medhold, men landsretten ændrede det resultat, da de var enige med ankenævnet i, at det ikke med overvejende sandsynlighed var bevist, at yderligere udredning i 2008 ville have påvist lungekræft, og at den begåede fejl derfor ikke var årsag til udviklingen af kræftlidelsen.

Da sagen af Procesbevillingsnævnet blev anset for at indeholde spørgsmål af principiel karakter, fik kvinden tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret.

 

Højesterets afgørelse

Ved dom af 27. august 2019 har Højesteret nu afgjort, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kvinden ville være diagnosticeret med begyndende lungekræft i 2008, hvis den radiologiske fejl ikke var begået. Da ankenævnet ikke har taget stilling til, om fejlen er årsag til, at kræften blev uhelbredelig, har Højesteret hjemvist sagen til ny afgørelse om det.

Den juridiske baggrund for dette positive resultat er kort følgende:

Efter patientforsikringsordningen (klage- og erstatningsloven) er det en betingelse for at have ret til erstatning, at behandlingen med ”overvejende sandsynlighed” (mere end 50 %) er årsag til den indtrådte skade. Det kunne kvinden på baggrund af svarene fra Retslægerådet ikke bevise.

Det følger imidlertid af forarbejderne til patientforsikringsordningen, at beviskravet kan lempes, hvis der ”klart er begået en fejl, der er ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler”. Den nu afgjorte sag er særlig interessant, fordi Højesterets flertal finder, at den begåede fejl, der ikke betegnes som ”klar” eller ”grov”, må anses for at være ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler. Det vil altid være en konkret juridisk bedømmelse, om det er tilfældet, men derfor er dommen vejledende for fremtidige sager.

Bevislempelsen er imidlertid kun relevant, hvis det ikke er usandsynligt, at fejlen ville have haft betydning. Det er også omtvistet i mange sager og adskillige gange afgjort af Højesteret i andre sager. I denne sag finder Højesteret med de ovenfor refererede svar fra Retslægerådet, at der er ”en vis, større, men ikke overvejende, sandsynlighed” for, at hun allerede i januar 2008 havde begyndende lungekræft, og at dette ville have været konstateret, hvis fejlen ikke var sket, og hvis hun dengang var blevet udret. Det er en ny måde at beskrive, hvor stor en sandsynlighed, der skal være bevist, for at det er relevant at bringe bevislempelse i anvendelse.

Du kan læse Højesterets dom her.

 

Kontakt

Henvendelse om dommen og sagens problemstillinger kan rettes advokat Karsten Høj på kh@elmer-adv.dk eller 33676785.

 

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785