Højesteret skal nu afgøre, om patienter skal tilbagebetale erstatning. 

- Samti­dig behand­ler Folke­tin­get lovfor­slag om ”fred­ning af patienterstatning”.

Højeste­ret behand­ler i dag den 29. novem­ber 2017 to sager, om Region Syddan­mark kan kræve patien­ter­stat­ning tilbagebetalt.

Det er første gang Højeste­ret skal tage stil­ling til det spørgs­mål. I alle hidti­dige domme er by- og lands­ret­terne nået frem til, at patien­terne skal betale al erstat­ning tilbage.

De to sager ligner hinanden:

 

Vestre Lands­rets­dom 19. januar 2017:

31.01.11: Afgø­relse om aner­ken­delse og tilken­delse af 225.600 kr. Ikke påkla­get og erstat­nin­gen udbetalt.

28.09.11: Afgø­relse om yder­li­gere erstat­ning med 31.850 kr. Påkla­ges af patien­tens advo­kat den 11. okto­ber 2011. Erstat­nin­gen udbe­ta­les den 10. okto­ber 2011.

25.10.12: Anke­næv­net afgør, at patien­ten ikke er påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade. Patien­ten anlagde rets­sag mod Anke­næv­net for at få afgø­rel­sen ændret. Det opgav patien­ten den 9. septem­ber 2014, og den 18. septem­ber 2014 krævede Region Syd erstat­nings­be­lø­bene tilbage.

 

Vestre Lands­rets­dom 24. maj 2017:

26.08.13: Afgø­relse om aner­ken­delse. Ikke påklaget.

10.10.13: Afgø­relse med tilken­delse af 28.160 kr. i erstat­ning. Ikke påkla­get. Erstat­nin­gen udbetalt.

07.02.14: Afgø­relse om at patien­ten ikke var beret­ti­get til yder­li­gere erstat­ning. Påkla­get af patienten.

23.10.14: Anke­næv­net ændrer den oprin­de­lig afgø­relse af 26. august 2013 og finder, at patien­ten ikke er beret­ti­get til erstat­ning. De to andre afgø­rel­ser ophæ­ves.  Region Syd kræver erstat­ning tilbage.

 

Vejledning om risikoen ved at klage

I alle afgø­rel­ser fra Patien­ter­stat­nin­gen stod der stan­dard­mæs­sigt i begge sager følgende:

Anke­næv­net kan tiltræde eller ændre afgø­rel­sen. Hvis Anke­næv­net beslut­ter at ændre afgø­rel­sen, kan det ske til fordel for dig, så skaden aner­ken­des i videre omfang. Anke­næv­net kan også ændre afgø­rel­sen til skade for dig, så du i mindre omfang eller slet ikke er beret­ti­get til erstat­ning, og at du deref­ter helt eller delvist skal betale erstat­nin­gen tilbage.

I sagen fra den 24. maj 2017 var patien­ten i de senere afgø­rel­ser også vejledt om, at Anke­næv­net ved klage kunne ændre den oprin­de­lige afgø­relse til skade for hende, såle­des at hele erstat­nin­gen bort­fald og skulle beta­les tilbage.

I begge domme er der lagt afgø­rende vægt på infor­ma­tio­nen om risi­koen ved at klage. Der er også lagt vægt på, at regio­nen har været forplig­tet til at betale tilkendt erstat­ning, og det er fundet uden betyd­ning, at regio­nen ikke i noget tilfælde har klaget over nogen af afgø­rel­serne. Det at patien­terne påstod at have indret­tet sig på, at de udbe­talte erstat­nings­be­løb var ”sikre” og kunne behol­des, er der ikke taget hensyn til.

 

Hvad når Højesteret frem til?

Mit bud er, at Højeste­ret finder, at det afgø­rende er, om patien­terne på de tids­punk­ter, hvor erstat­nings­be­lø­bene blev udbe­talt modtog disse i god tro om gyldig­he­den af de trufne (myndig­heds) afgørelser.

Når afgø­rel­sen på tids­punk­tet for erstat­nings­be­lø­bets modta­gelse ikke er påkla­get, kan den gene­relt formu­le­rede vejled­ning om risi­koen ved at klage ikke tillæg­ges betyd­ning. At Patien­ter­stat­nin­gen uden hjem­mel i loven har skre­vet, at patien­ten skal betale erstat­nin­gen tilbage, hvis Anke­næv­net ændrer den påkla­gede afgø­relse eller oprin­de­lige aner­ken­del­ses­af­gø­relse, kan ikke påvirke bedøm­mel­sen af, om reglerne for tilba­ge­søg­ning er opfyldt.

Modsat hvad lands­ret­ten har ment bør det tillæg­ges betyd­ning, at regio­nen har klage­ad­gang, og at de efter almin­de­lige forvalt­nings­ret­lige prin­cip­per (der også er skre­vet ind i Anke­næv­nets forret­nings­or­den) kan bede om, at deres klage tillæg­ges opsæt­tende virkning.

Jeg vil også derfor mene, at regio­nen er nærmest til at bære den økono­mi­ske byrde ved, at det viser sig, at erstat­nings­be­tin­gel­serne ikke har været opfyldt.

Vi må se, hvad Højeste­ret når frem til, når der afsi­ges dom forment­lig den 6. decem­ber. Dommene bliver ventet med stor spæn­ding hos mange patien­ter. Bare hos os i Elmer Advo­ka­ter behand­ler vi ganske mange sager med tilba­ge­be­ta­lings­krav, hvoraf det stør­ste er på over 3 mio. kr.

 

Lovforslaget

Højeste­rets behand­ling af disse to sager falder oveni, at Folke­tin­get behand­ler lovfor­slag nr. 98, der blev frem­sat den 15. novem­ber 2017.

Lovfor­sla­get inde­hol­der en ordning, der bety­der, at erstat­ning udbe­talt i medfør af upåkla­gede afgø­rel­ser er ”fredet”, selvom Anke­næv­net ved klage over en senere afgø­relse når frem til, at patien­ten ikke har været beret­ti­get til den erstat­ning, der er tilkendt og udbe­talt. Jeg har i et blogind­læg på ”Rule of Law” gennem­gået lovfor­sla­get og frem­sat kritik af, at konse­kven­sen bliver, at ingen patien­ter tør klage for at få forhø­jet deres erstat­ning. Det er stærkt uhel­digt for retsudviklingen.