Efter mere end 11 år har Højesteret ved dom af 28. maj 2014 slået fast, at en arbejdsskade indtruffet i oktober 2002 var rettidigt anmeldt til den selvforsikrede arbejdsgiver. Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser samt Østre Landsretsdom blev dermed tilsidesat.
Sagen:
Den 21. oktober 2002 startede social- og sundhedshjælper A i sit nye job under ældreplejen i Københavns Kommune. 4 dage efter kom hun til skade med sin skulder under håndtering af en beboer. Hun fortalte sin gruppeleder herom og denne foranledigede, at hun med bistand fra sikkerhedsrepræsentanter fik udfyldt en skadesanmeldelse ligesom hun modtog en sygemelding og henvise hende til læge. Sikkerhedsrepræsentanterne afleverede anmeldelsen via et internt postsystem til hjemmehjælpslederen, der også var sikkerhedsleder; men det viste sig efterfølgende, at hjemmehjælpslederen ikke havde modtaget den. Forud havde skadelidte flere gange rykket sikkerhedsrepræsentanten.
Da det med FOA`s bistand blev opdaget, at sikkerhedslederen ikke havde modtaget anmeldelsen og viderebehandlet denne, blev en ny anmeldelse udfyldt i januar 2004; og dermed mere end et år efter skaden.
Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen afviste sagen med henvisning til, at den var for sent anmeldt; og uden at forholde sig til, at Københavns Kommune var selvforsikret. Dette skete først i forbindelse med fornyet sagsbehandling efter en anmodning om genoptagelse i 2007. Ved afgørelse af oktober 2009 afviste Ankestyrelsen at sagen var rettidig anmeldt; idet der alene blev lagt vægt på, at sagen var anmeldt til sikkerhedsrepræsentanterne, og at disse ikke kunne sidestilles med en arbejdsgiverrepræsentant.
Det var imidlertid ikke nærmere undersøgt, om skadelidtes nærmeste overordnede havde fået kendskab til sagen, men selv da denne oplysning fremkom fastholdt Ankestyrelsen, at sagen ikke var rettidigt anmeldt, og at heller ikke gruppelederen kunne siges at være fornøden arbejdsgiverrepræsentant. Landsretten gav Ankestyrelsen medhold.
Dette har Højesteret nu omgjort.
Afgørende for resultatet var, dels at det af mangeårig fast administrativ praksis fremgår, at en anmeldelse til en selvforsikret arbejdsgiver er rettidig, hvis den er anmeldt til skadelidtes nærmeste overordnede og dels at dette måtte siges at være opfyldt når gruppelederen havde fået kendskab til skaden, og måtte indse, at den kunne begrunde krav på ydelser efter loven.
Nu skal sagen så retur til Arbejdsskadestyrelsen, så der kan blive taget stilling, om kvinden i øvrigt skal have erstatning og hvor stor den skal være.
Kommentar:
Sagen viser, at det kan være ganske afgørende for spørgsmålet om rettidig anmeldelse til de mange kommuner og statslige enheder, der er selvforsikrede, om nærmeste overordnede har fået kendskab til skaden; og at det ikke er afgørende om der måtte være etableret særlige anmeldelsesprocedurer.
Sagen er ført for FOA af Søren Kjær Jensen, skj@elmer-adv.dk.