Højesteret har ved dom af 14. maj 2012 afgjort en tvist mellem et medlem af HK og et større varehus om forskellige problemstillinger i relation til ligelønsloven.
Sagen angik en salgsassistent, der ikke blev indkaldt til lønsamtale under sin barsel, og som heller ikke fik nogen lønforhøjelse under barsel eller bagefter. Hun protesterede senere mod den manglende lønregulering og blev 14 dage efter protesten opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder.
Sagen angik derfor 3 spørgsmål:
Første spørgsmål var, om medlemmet var blevet krænket i henhold til ligelønsloven. Højesteret fastslog, at det er i strid med ligelønsloven ikke at regulere lønnen, fordi man er på barsel eller er gravid. I bevismæssig henseende skal lønmodtageren herefter blot påvise faktiske omstændigheder, der skaber formodning for, at barslen var årsagen til den manglende lønregulering. Denne formodning var skabt som følge af, at størstedelen af medlemmets kollegaer havde fået en lønregulering. Varehuset skulle herefter bevise, at den manglende lønregulering ikke havde sin rod i medlemmets barsel. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og medlemmet fik efterreguleret sin løn med 700 kr. pr. måned. Det var ikke nødvendigt at have nogen sammenligningsperson (en mand), og det er ligegyldigt, at der i forvejen var stor lønspredning mellem de forskellige ansatte. Det, der var afgørende, var alene, at der ikke havde fundet en lønregulering sted som følge af barsel.
Andet spørgsmål var, om medlemmet havde krav på godtgørelse fordi hun var blevet opsagt. Højesteret fastslog, at medlemmets protest mod den manglende lønregulering var et krav om ligeløn. Af den grund finder reglen i ligelønslovens § 3, stk. 2 anvendelse. Dette indebærer, at arbejdsgiveren i 1 år efter protesten har bevisbyrden for, at en opsigelse ikke er begrundet i kravet om lige løn. Konkret fandt Højesteret ikke, at varehuset havde bevist, at opsigelsen skyldtes andre forhold end kravet om ligeløn. Godtgørelseskravet blev fastsat til 6 måneders løn. Denne godtgørelse varsler ikke en ændret godtgørelsesfastsættelse i henhold til ligebehandlingslovens § 16, men kan alene bruges til at fastslå godtgørelsesniveauet for andre typer ligebehandlingskrænkelser.
Tredje spørgsmål var, om det var i strid med ligebehandlingsloven, at medlemmet ikke havde fået en lønsamtale på lige fod med de øvrige ansatte, fordi hun havde været på barsel. Højesteret fastslog – på linje med en lang række tidligere afgørelser – at det var tilfældet, og fastsatte godtgørelsen for krænkelsen til 10.000 kr.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Peter Breum, der førte sagen for HK, på pb@elmer-adv.dk.