Højesteret afgør sag om overtrædelse af ligelønsloven

Højeste­ret har ved dom af 14. maj 2012 afgjort en tvist mellem et medlem af HK og et større vare­hus om forskel­lige problem­stil­lin­ger i rela­tion til ligelønsloven.

Sagen angik en salgs­as­si­stent, der ikke blev indkaldt til lønsam­tale under sin barsel, og som heller ikke fik nogen lønfor­hø­jelse under barsel eller bagef­ter. Hun proteste­rede senere mod den mang­lende lønre­gu­le­ring og blev 14 dage efter prote­sten opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Sagen angik derfor 3 spørgsmål:

Første spørgs­mål var, om medlem­met var blevet kræn­ket i henhold til lige­løns­lo­ven. Højeste­ret fastslog, at det er i strid med lige­løns­lo­ven ikke at regu­lere lønnen, fordi man er på barsel eller er gravid. I bevis­mæs­sig hense­ende skal lønmod­ta­ge­ren heref­ter blot påvise fakti­ske omstæn­dig­he­der, der skaber formod­ning for, at bars­len var årsa­gen til den mang­lende lønre­gu­le­ring. Denne formod­ning var skabt som følge af, at stør­ste­delen af medlem­mets kolle­gaer havde fået en lønre­gu­le­ring. Vare­hu­set skulle heref­ter bevise, at den mang­lende lønre­gu­le­ring ikke havde sin rod i medlem­mets barsel. Denne bevis­byrde var ikke løftet, og medlem­met fik efter­re­gu­le­ret sin løn med 700 kr. pr. måned. Det var ikke nødven­digt at have nogen sammen­lig­nings­per­son (en mand), og det er lige­gyl­digt, at der i forvejen var stor lønspred­ning mellem de forskel­lige ansatte. Det, der var afgø­rende, var alene, at der ikke havde fundet en lønre­gu­le­ring sted som følge af barsel.

Andet spørgs­mål var, om medlem­met havde krav på godt­gø­relse fordi hun var blevet opsagt. Højeste­ret fastslog, at medlem­mets protest mod den mang­lende lønre­gu­le­ring var et krav om lige­løn. Af den grund finder reglen i lige­løns­lo­vens § 3, stk. 2 anven­delse. Dette inde­bæ­rer, at arbejds­gi­ve­ren i 1 år efter prote­sten har bevis­byr­den for, at en opsi­gelse ikke er begrun­det i kravet om lige løn. Konkret fandt Højeste­ret ikke, at vare­hu­set havde bevist, at opsi­gel­sen skyld­tes andre forhold end kravet om lige­løn. Godt­gø­rel­ses­kra­vet blev fast­sat til 6 måne­ders løn. Denne godt­gø­relse vars­ler ikke en ændret godt­gø­rel­ses­fast­sæt­telse i henhold til lige­be­hand­lings­lo­vens § 16, men kan alene bruges til at fast­slå godt­gø­rel­ses­ni­veauet for andre typer ligebehandlingskrænkelser.

Tredje spørgs­mål var, om det var i strid med lige­be­hand­lings­lo­ven, at medlem­met ikke havde fået en lønsam­tale på lige fod med de øvrige ansatte, fordi hun havde været på barsel. Højeste­ret fastslog – på linje med en lang række tidli­gere afgø­rel­ser – at det var tilfæl­det, og fast­satte godt­gø­rel­sen for kræn­kel­sen til 10.000 kr.

Henven­del­ser om sagen kan rettes til advo­kat Peter Breum, der førte sagen for HK, på pb@elmer-adv.dk.