Højesteret afsiger 3 domme om ansættelsesbevisloven

Prin­cip­perne fra 1997 dom genanvendes.

Elmer & Part­nere har for 3F ført sag i Højeste­ret om godt­gø­rel­ses­ni­veauet efter ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven. I dommen tilken­des en ansat, der ikke havde modta­get noget ansæt­tel­ses­be­vis 10.000 kr. i godt­gø­relse. Højeste­ret lagde vægt på, at han på den ene side fik bragt klar­hed over sine rettig­he­der ved hjælp af sin fagfor­e­ning, men på den anden side havde været usik­ker vedrø­rende opsi­gel­ses­var­sel, over­ar­bejds­be­ta­ling og pensions­bi­drag. Han havde bedt om et ansæt­tel­ses­be­vis, der ikke var udle­ve­ret, og var ikke den eneste i virk­som­he­den, der ikke havde noget ansæt­tel­ses­be­vis. Derfor udmå­l­tes godt­gø­rel­sen til 10.000 kr.

Ved samme dom har Højeste­ret fast­sat udmå­lings­prin­cip­per for godt­gø­rel­ser efter ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven Disse udmå­lings­prin­cip­per må anses for at være retnings­gi­vende for alle sager, der frem­over afgø­res af domstolene.

Højeste­ret bruger præcis samme formu­le­rin­ger, som Højeste­ret anvendte i 1997.

Ansæt­tel­ses­be­vis­sa­ger opde­les i baga­tel­sa­ger med en godt­gø­relse op til 1.000 kr. efter ansæt­tel­ses­be­vis­lo­vens § 6, stk. 2. Herom inde­hol­der dommen intet nyt i forhold til lovbestemmelsen.

For øvrige sager opde­les de i tre kategorier:

Den første kate­gori er de sager, hvor forhol­det ikke har konkret betyd­ning for lønmod­ta­ge­ren. I disse sager fast­sæt­ter Højeste­ret en maksi­mum­godt­gø­relse på 5.000 kr. I mangel af særlige holde­punk­ter for at gå op eller ned bør godt­gø­rel­sen fast­sæt­tes til 2.500 kr.

Den anden kate­gori er de sager, hvor der er opstået tvist om ansæt­tel­ses­for­hol­det eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyl­delse af oplys­nings­plig­ten kunne have afvær­get. I disse sager sættes et loft på godt­gø­rel­serne på 10.000 kr., hvor der i mangel af særlige holde­punk­ter for at gå op eller ned bør fast­sæt­tes en godt­gø­relse på 7.500 kr.

Den tredje kate­gori er de sager, hvor der fore­lig­ger skær­pende omstæn­dig­he­der. Her kan der udmå­les godt­gø­rel­ser, der dog ikke bør gå op over 25.000 kr., medmin­dre der fore­lig­ger særligt grove tilfælde.

I præmis­serne anfø­rer Højeste­ret forskel­lige argu­men­ter, der kan tale for højere eller lavere godtgørelser.

Et af de momen­ter, der særligt frem­hæ­ves, er, at en godt­gø­relse efter omstæn­dig­he­derne ikke skal beta­les, såfremt arbejds­gi­ve­ren uden videre retter for sig, efter at forhol­det er påtalt. Fra overenskom­st­om­rå­det kendes ”nach-frist” regler, hvor arbejds­gi­ve­ren har 2 uger til at rette for sig, når en over­træ­delse af ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven påta­les. Højeste­ret ønsker, at der ved fast­sæt­tel­sen af godt­gø­rel­ses­ni­veauet skeles hertil. Om det i sidste ende bety­der indfø­rel­sen af en egent­lig nach-frist-regel for sager uden for overenskom­st­om­rå­det, må vise sig.

Højeste­ret afsagde samti­dig to andre domme vedrø­rende samme lov.

I den ene fik en advo­kat­fuld­mæg­tig en godt­gø­relse på 15.000 kr. Ansæt­tel­ses­be­vi­set inde­holdt væsent­lige mang­ler, der bl.a. havde medført, at den ansatte uberet­ti­get selv måtte betale meget store beløb til kurser, som arbejds­gi­ve­ren lovgiv­nings­mæs­sigt var forplig­tet til at betale. Heru­d­over havde den ansatte flere gange rykket for et ansæt­tel­ses­be­vis. Højeste­ret bemær­kede, at der var tale om et sære­gent ansæt­tel­ses­for­hold, der nærmest havde karak­ter af et samar­bejde mellem erhvervsdrivende.

I den anden sag tog Højeste­ret stil­ling til fleksjob­be­res krav på overenskomst­mæs­sige forhold. Foran­le­di­get heraf var der også mang­ler ved ansæt­tel­ses­be­vi­set. Det udmå­lte Højeste­ret til en godt­gø­relse på 4.000 kr.

Kommen­ta­rer:
Det er over­ra­skende, at Højeste­ret på trods af en mellem­lig­gende lovæn­dring vender tilbage til udgangs­punk­tet fra 1997. Ved den mellem­lig­gende lov var forvent­nin­gen, at godt­gø­rel­ser skulle udmå­les i uger.

Gene­relt frem­står godt­gø­rel­ses­ni­veauet som sænket i forhold til 1997 dommen. På den anden side viser den konkrete 3F sag, at der ikke skal særlig meget til for at komme op på 10.000 kr., og spørgs­må­let er derfor, om der i reali­te­ten er sket nogen væsent­lig ændring af godt­gø­rel­ses­ni­veauet i forhold til 1997 dommen.

Det vil være nødven­digt at følge udvik­lin­gen af rets­prak­sis i den kommende peri­ode for at konklu­dere herom.

Gå-hjem-møde:
Advo­kat Jacob Golds­ch­midt, som førte sagen for 3F, holder gå-hjem-møde tirs­dag den 21. decem­ber 2010 kl. 15.00 – se sepa­rat nyheds­mail herom.

Jacob Goldschmidt

Partner