Højesteret har afsagt dom i Irma-sagen

Højeste­ret har ved dom af 14. novem­ber 2013 (Sag 185/2010) stad­fæ­stet Østre Lands­rets dom af 30. juni 2010 (B‑2486–09).

Sagen vedrørte spørgs­må­let om, hvor­vidt det var i strid med beskæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vets arti­kel 6, stk. 1, at afske­dige en ungar­bej­der i Irma, fordi vedkom­mende fyldte 18 år. Højeste­ret har tilt­rådt Lands­ret­tens afgø­relse og fast­slået, at afske­di­gel­sen ikke var i strid med beskæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vet. Højeste­ret anså den overenskomst­mæs­sige ordning for at forfølge et legi­timt formål, og at midlerne til at nå dette mål var hensigts­mæs­sige og nødven­dige.

Det er bemær­kel­ses­vær­digt ved dommen, at Højeste­ret uden nærmere bevis­fø­relse lægger til grund, at den overenskomst­mæs­sige ordning forfulgte et legi­timt formål, og såle­des ikke også forfulgte mål som er ille­gi­time – fx arbejds­gi­ve­rens omkost­nings­be­græns­ning.

Højeste­ret har med dommen gjort det klart, at der udvi­ses bety­de­lig tilba­ge­hol­den­hed med at tilsi­de­sætte overenskomst­be­stem­mel­ser, når det som i denne sag var over­ladt til arbejds­mar­ke­dets parter at imple­men­te­rer en undta­gelse til et ellers udtryk­ke­ligt forbud mod forskel­s­be­hand­ling på grund af alder.

Det ses blandt andet ved, at Højeste­ret i vurde­rin­gen af, om ordnin­gen forfulgte legi­time formål, lagde vægt på, at overenskom­sten på områ­det og den forud­gå­ende mange­årige prak­sis, måtte anses som begrun­det i parter­nes fælles inter­esse i at fremme inte­gra­tio­nen på arbejds­mar­ke­det. Højeste­ret henvi­ser i dommen flere steder til forhand­lings­ret­ten.

Det er heref­ter op til arbejds­mar­ke­dets parter, om ordnin­gen skal ændres. Det kan efter Elmer og Part­ners vurde­ring vise sig at være forbun­det med bety­de­lige vanske­lig­he­der.

*

Henven­del­ser vedrø­rende dommen kan rettes til advo­kat Peter Breum, pb@elmer-adv.dk, der førte sagen på vegne HK Danmark.

Dommen kan læses her. Fra dommen frem­hæ­ves følgende:

Sagen hoved­spørgs­mål

A blev ansat som servi­ce­me­d­ar­bej­der i Irma A/S, da han var 16 år. Han blev afske­di­get, fordi han fyldte 18 år. Under ansæt­tel­sen blev han afløn­net med en lavere løn end voksne ansatte.
Både afløn­nin­gen og afske­di­gel­sen skete i over­ens­stem­melse med overenskom­sten mellem Irma A/S og HK Handel, der var gældende for ansæt­tel­sen.

For Højeste­ret var hoved­spørgs­må­let, om den adgang til ulige behand­ling af unge under 18 år med hensyn til afløn­ning og afske­di­gelse, der følger af forskel­s­be­hand­lings­lo­vens § 5 a, stk. 5, gik videre end, hvad beskæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vets arti­kel 6, stk. 1, giver hjem­mel til.

Forskel­s­be­hand­lings­lo­vens § 5, stk. 5, lyder såle­des:

Uanset bestem­mel­sen i stk. 1 er loven ikke til hinder for bestem­mel­ser i kollek­tive afta­ler og overenskom­ster om særlige regler for afløn­ning af unge under 18 år. Forbud­det mod forskel­s­be­hand­ling på grund af alder med hensyn til ansæt­telse, lønvil­kår og afske­di­gelse finder ikke anven­delse for lønmod­ta­gere under 18 år, hvis ansæt­telse er omfat­tet af en kollek­tiv overenskomst, der inde­hol­der særlige regler om afløn­ning af unge under 18 år.

Beskæf­ti­gel­ses­di­rek­ti­vet arti­kel 6 lyder såle­des:

Beret­ti­gelse af ulige behand­ling på grund af alder

1. Uanset arti­kel 2, stk. 2, kan medlem­s­sta­terne bestemme, at ulige behand­ling på grund af alder ikke udgør forskel­s­be­hand­ling, hvis den er objek­tivt og rime­ligt begrun­det i et legi­timt formål inden­for rammerne af den natio­nale ret, bl.a. legi­time beskæftigelses‑, arbejdsmarkeds- og erhverv­s­ud­dan­nel­ses­po­li­ti­ske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågæl­dende formål er hensigts­mæs­sige og nødven­dige. Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behand­ling:

a) tilve­je­brin­gelse af særlige vilkår for adgang til beskæf­ti­gelse og erhverv­s­ud­dan­nelse, beskæf­ti­gelse og erhverv, herun­der betin­gel­ser vedrø­rende afske­di­gelse og afløn­ning, for unge, ældre arbejds­ta­gere og perso­ner med forsør­ger­pligt med henblik på at fremme deres erhvervs­mæs­sige inte­gra­tion eller at beskytte dem
b) […]

Højeste­rets vurde­ring

Højeste­ret fore­tog en vurde­ring af, om ordnin­gen, der tillod afske­di­gelse af ungar­bej­dere når de fyldte 18 år, forfulgte et legi­timt formål, og om midlerne dertil var hensigts­mæs­sige og nødven­dige.

For så vidt angår det legi­time formål udtalte Højeste­ret følgende:

Den overenskomst­mæs­sigt fast­lagte ordning mellem HK og Irma med lavere løn til de unge under 18 år og adgang til at afske­dige dem, når de fylder 18 år, alene med henvis­ning hertil, er i over­ens­stem­melse med mange­årig overenskomst­prak­sis på butiks­om­rå­det. Denne prak­sis og overenskom­sten mellem HK og Irma må anses for begrun­det i parter­nes fælles inter­esse i at fremme inte­gra­tio­nen af unge under 18 år på arbejds­mar­ke­det. Den omstæn­dig­hed, at Irma mulig­vis sparer omkost­nin­ger ved at ansatte en ung under 18 år i stedet for en voksen, kan ikke føre til en anden vurde­ring, idet dette ikke kan anses for at være formå­let med ordnin­gen, men er en følge heraf.

Højeste­ret vurde­rede deref­ter, at ordnin­gen også var hensigts­mæs­sig til at nå det legi­time formål, og udtalte følgende:

Afske­di­gel­ses­ad­gan­gen giver plads til nye unge, såle­des at formå­let løbende kan blive opfyldt. Uden denne mulig­hed for afske­di­gelse ville arbejds­gi­vere være mindre tilbø­je­lige til at ansætte medar­bej­dere under 18 år.

[…]

Højeste­ret tiltræ­der heref­ter, at ulige behand­ling af unge under 18 år og mulig­he­den for at afske­dige dem, når de fylder 18 år, er hensigts­mæs­sige midler til at nå målet om at fremme deres erhvervs­mæs­sige inte­gra­tion.

For så vidt angik om ordnin­gen også var nødven­dig anførte Højeste­ret følgende:

Det må endvi­dere tages i betragt­ning, at bestem­mel­sen ikke giver arbejds­gi­verne en gene­rel adgang til at behandle unge under 18 år ulige med hensyn til afløn­ning og afske­di­gelse, men kun i det omfang ansæt­tel­sen er omfat­tet af en kollek­tiv overenskomst, der inde­hol­der særlige regler om afløn­ning af unge under 18 år. Herved er det over­ladt til arbejds­mar­ke­dets parter under udøvel­sen af deres grund­læg­gende ret til at føre kollek­tive forhand­lin­ger at finde en balance mellem deres respek­tive inter­es­ser under hensyn­ta­gen til den over­ord­nede situ­a­tion på det berørte arbejds­mar­ked og til de særlige kende­tegn ved de pågæl­dende stil­lin­ger.

[…]

Der er ikke grund­lag for at fast­slå, at bestem­mel­serne om lavere afløn­ning af unge under 18 år i overenskom­sten mellem Irma og HK går videre end nødven­digt for at opnå formå­let om at fremme den erhvervs­mæs­sige inte­gra­tion af unge under 18 år. Mulig­he­den for at afske­dige unge, når de fylder 18 år, må endvi­dere efter det, som er anført foran i rela­tion til spørgs­må­let om hensigts­mæs­sig­hed, anses for at være et afgø­rende led i ordnin­gen med lavere afløn­ning med henblik på at fremme inte­gra­tio­nen af de unge under 18 år på arbejds­mar­ke­det.

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6780