Højesteret har med dommerstemmerne 4–3 i dag afgjort, at faldulykke som følge af besvimelse ikke giver ret til erstatning

Under en medar­bej­der­kon­fe­rence var N efter at have opholdt sig i et røgfyldt lavlof­tet kælder­lo­kale med mange perso­ner besvi­met i en kælder­skakt, hvor hun var gået ud for at trække frisk luft. Ved besvi­mel­sen faldt hun og slog hove­det mod et betongulv. N anmeldte ulyk­ken til Lære­stan­dens Brand­for­sik­ring, der imid­ler­tid afvi­ste at aner­kende erstat­nings­plig­ten under henvis­ning til, at besvi­melse ikke kunne anses at opfylde ulyk­kes­de­fi­ni­tio­nen i den tegnede ulyk­kes­for­sik­ring. N påkla­gede forsik­rings­sel­ska­bets afgø­relse til Anke­næv­net for Forsik­ring, der ikke tog klagen til følge. N anmeldte endvi­dere tilska­de­kom­sten til Arbejds­ska­desty­rel­sen, der aner­kendte den skade, N havde pådra­get sig ved faldet, som en arbejds­skade og fast­satte méngra­den til 20 %. N indbragte sagen for domsto­lene med påstand om, at Lærer­stan­dens Brand­for­sik­ring skulle aner­kende, at hun havde været udsat for et dæknings­be­ret­ti­get ulyk­ke­stil­fælde. Højeste­ret frifandt Lærer­stan­dens Brand­for­sik­ring. Højeste­rets fler­tal på 4 dommere udtalte, at der er en fast og lang­va­rig prak­sis i Anke­næv­net for Forsik­ring for, at faldska­der som følge af besvi­melse holdes uden for ulyk­kes­be­gre­bet, medmin­dre besvi­mel­sen skyl­des en ”plud­se­lig udefra kommende indvirk­ning på lege­met”. Parterne i en ulyk­kes­for­sik­rings­af­tale har kunnet indrette sig efter denne prak­sis. Det er natur­ligt og i over­ens­stem­melse med denne prak­sis, at man ved afgø­rel­sen af, om betin­gel­serne i ulyk­kes­be­gre­bet er opfyldt, først tager stil­ling til, om besvi­mel­sen, der er den udlø­sende årsag i årsagskæ­den, skyl­des en ”plud­se­lig udefra kommende indvirk­ning på lege­met”. Det er mindre nærlig­gende at anse besvi­mel­sen for en indi­rekte årsag og faldet mod kælder­gul­vet som en direkte årsag til skaden med den virk­ning, at det ville være uden betyd­ning, om besvi­mel­sen opfyl­der betin­gel­serne i ulyk­kes­de­fi­ni­tio­nen. Fler­tal­let fandt derfor, at der ikke var grund­lag for at fravige den sædvan­lige forstå­else af ulyk­kes­be­gre­bet. Efter N’s egen forkla­ring lagde fler­tal­let til grund, at N, der havde opholdt sig i ca. 4 timer i det varme og røgfyldte lavlof­tede lokale, alle¬rede mens hun befandt sig i loka­let, og inden hun blev udsat for tempe­ra­tur­for­skel­len, følte sig util­pas og svim­mel. Fler­tal­let fandt derfor, at tilska­de­kom­sten ikke kunne anses at skyl­des en plud­se­lig udefra kommende indvirk­ning på hendes legeme. Højeste­rets mindre­tal på 3 dommere fandt, at den direkte årsag til den skade, N havde pådra­get sig, var hendes fald mod kælder­skak­tens gulv, som inde­bar en util­sig­tet og plud­se­lig udefra kommende indvirk­ning på hendes legeme. Efter den defi­ni­tion, som var inde­holdt i forsik­rings­be­tin­gel­serne, forelå der derfor et ulyk­ke­stil­fælde. Dette gjaldt, uanset at årsa­gen til N’s fald var, at hun besvi­mede, og uanset årsa­gen til besvi­mel­sen. Heref­ter, og idet forsik­rings­sel­ska­bet ikke havde gjort gældende, at besvi­mel­sen skyld­tes sygdom eller et andet forhold, som udtryk­ke­ligt er undta­get fra forsik­rings­dæk­ning, ville fler­tal­let tage N’s påstand til følge.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Det snævre fler­tal ligger afgø­rende vægt på den faste og lang­va­rige prak­sis fra Anke­næv­net for Forsik­ring. Det gjorde man også i den enstem­mige dom af den 21. okto­ber 2005 med afvis­ning af at smitte med legio­nella var et dæknings­be­ret­ti­get ulyk­ke­stil­fælde. Fler­tal­lets henvis­ning til, at parterne dermed har kunnet indret­tet sig efter denne prak­sis, fore­kom­mer noget ensi­digt al den stund, at kvin­den ikke på nogen måde var orien­te­ret om forstå­el­sen af den anvendte tradi­tio­nelle ulyk­kes­de­fi­ni­tion. I dag anven­der langt de fleste selska­ber en ulyk­kes­de­fi­ni­tion, der vil omfatte en ulykke som den fore­lig­gende, men en del selska­ber undta­ger udtryk­ke­ligt ulyk­ker, der er en følge af besvi­melse.

Yder­li­gere oplys­ning kan fås hos advo­kat Karsten Høj på 33676767, der førte sagen for kvin­den.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785