Med denne dom har Højesteret slået fast, at erhvervsevnetab efter en arbejdsskade til en person, der kommer i et fleksjob, skal fastsættes ”… uafhængigt af den løn, som han får gennem sit fleksjob, idet der skal anlægges en konkret bedømmelse af, hvad han ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå”. Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse havde i denne sag og alle andre sager med fleksjob alene set på forskellen mellem den skadelidtes indtægt i fleksjobbet og den indtægt vedkommende ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Det har i langt de fleste sager ført til, at erhvervsevnetabet er blevet fastsat til mindre end 15 %, dog i nogle sager til 15-25 %. Det samme princip – at erhvervsevnetabet skal fastsættes uafhængigt af offentlige tilskud – er som følge af tidligere Højesteretsdomme i forvejen gældende indenfor den almindelige erstatningsret (Erstatningsansvarsloven) og ved privattegnede forsikringsydelser. Højesteret henviser i sin dom til disse tidligere domme. Det samme princip er som følge af andre Højesteretsdomme også gældende for arbejdsskader når de skadelidte modtager revalideringsydelse. Med dommen er der således skabt ensartethed på dette punkt mellem de forskellige love. Dommens betydning. Efter vores opfattelse betyder dommen, at alle afgørelser om erhvervsevnetab, hvor den arbejdsskadede har fået bevilget fleksjob pga. arbejdsskaden bør genvurderes og således genoptages efter forvaltningsretlige regler. Nu vil procenten skulle fastsættes ud fra, hvad vedkommende ville kunne tjene, hvis der ikke var etableret fleksjob. Denne vurdering er ikke helt nem at foretage. Man kan således ikke blot lade arbejdsgiverandelen (½ eller 1/3 – og før i tiden også 2/3) være afgørende, fordi arbejdsgiverens lønandel jo er betinget af et stort tilskud fra det offentlige. Den Sociale Ankestyrelse har den 16. januar meddelt, at de ikke mener, at der er pligt for arbejdsskademyndighederne til af egen drift at fremfinde og genoptage tidligere afgjorte sager. Arbejdsskadestyrelsen skal offentlligt orientere om muligheden for at få afsluttede sager genoptaget. Begæring om genoptagelse skal ske til Arbejdsskadestyrelsen uanset, at det er Ankestyrelsen, der har truffet den seneste afgørelse. Alle fagforeninger og andre, der har haft med disse sager at gøre, bør derfor gøre de arbejdsskadede opmærksom på muligheden for genoptagelse. Da mange sager indenfor den private erstatningsret er afsluttet med erhvervsevnetab på 40-60 % til skadelidte i fleksjob, kan en genoptagelse medføre udbetaling af meget betydelige erstatningsbeløb. I de sager, hvor der tillige er et erstatningsansvar efter almindelige regler, gælder helt særlige problemstillinger, da der i disse tidligere kan have været grundlag for en højere erstatning efter reglerne i erstatningsansvarsloven (pga. en højere procentsats), og denne erstatning er måske allerede udbetalt. Hvor en forskel ikke er udbetalt vil ansvarsforsikringsselskaberne uden tvivl kræve at de skadelidte søger at få arbejdsskadesagen genoptaget før selskaberne vil udbetale nogen erhvervsevenetabserstatning.