Højesterets dom om nakkeskulderlidelse — Ankestyrelsen dømt

Højeste­ret har ved dom af 6. april 2011 dømt Anke­sty­rel­sen til at aner­kende, at en nakke/skulderlidelse skulle aner­ken­des som en erhvervs­syg­dom uden­for forteg­nel­sen.

Kvin­den havde pådra­get sig lidel­ser, der blev diag­no­sti­ce­ret som henholds­vis en rotator-cuff lidelse og nakke­my­o­ser. Hun havde gennem årene haft skul­der­be­la­stende arbejde igen­nem flere peri­o­der, der sammen­lagt udgjorde dels ca. 4 år på et kyllin­ge­slag­teri og dels ca. 4 år som syer­ske samt nogle år med rengø­rings­ar­bejde.

Der var ikke doku­men­ta­tion for symp­to­mer før efter ophør med det skul­der­be­la­stende arbejde.

Sygdom­men blev i første omgang afvist af Arbejds­ska­desty­rel­sen og Anke­sty­rel­sen uden fore­læg­gelse for Erhvervs­syg­doms­ud­val­get. Efter rets­sag var anlagt, blev der indhen­tet en udta­lelse fra Retslæ­ge­rå­det, og af denne frem­gik bl.a., at Retslæ­ge­rå­det fandt at stor sand­syn­lig­hed talte for en sammen­hæng. Dernæst blev sagen fore­lagt Erhvervs­syg­doms­ud­val­get, hvis fler­tal fandt, at der ikke var en tilstræk­ke­lig sammen­hæng, og Anke­sty­rel­sen fast­holdt afvis­nin­gen. Vestre Lands­ret frifandt ved dom af 22. septem­ber 2008 Anke­sty­rel­sen.

Under anke til Højeste­ret blev Retslæ­ge­rå­det stil­let supple­rende spørgs­mål. Retslæ­ge­rå­det udtalte bl.a., at arbejds­funk­tio­nerne på henholds­vis kyllin­ge­slag­te­riet og som syer­ske, “Hver for sig vurde­res … ikke at bidrage med mere end 50 % af årsa­gen … Samlet må arbej­det imid­ler­tid forven­tes at bidrage med mere end 50 % af årsags­sam­men­hæn­gen. En skul­der­li­delse som beskre­vet er en lang­somt fremadskri­dende proces, hvor­for arbej­det på fjer­kræs­slag­te­riet har bidra­get væsent­ligt, selv om arbej­det lå væsent­ligt før debut af symp­to­mer.”

Sagen blev heref­ter endnu engang fore­lagt Erhvervs­syg­doms­ud­val­get, hvis fler­tal fort­sat indstil­lede til afvis­ning, og Anke­sty­rel­sen traf dernæst afgø­relse den 10. marts 2011, hvor­ef­ter afvis­nin­gen fast­hold­tes.

Som begrun­delse anførte Anke­sty­rel­sen — og under rets­sa­gen tillige Kamme­rad­vo­ka­ten — ikke alene en række konkrete forhold, men tillige følgende prin­ci­pi­elle syns­punk­ter:

  • at en aner­ken­delse uden­for forteg­nel­sen forud­sæt­ter “et posi­tivt bevis i form af sikker doku­men­ta­tion for årsags­for­bin­delse”
  • “at der ikke må fore­ligge kvali­fi­ce­ret læge­lig tvivl”, og at der jo var kvali­fi­ce­ret læge­lig tvivl
  • at dette så meget desto mere må gælde, når en lidelse (som denne) “er opta­get på erhvervs­syg­doms­for­teg­nel­sen” men ikke opfyldte forteg­nel­sens betin­gel­ser, for
  • ellers vil der være “risiko for udhuling af erhvervs­syg­doms­be­gre­bet”
  • at der skal lægges særlig vægt på Erhvervs­syg­doms­ud­val­gets indstil­ling”.

Højeste­ret fulgte ikke Anke­sty­rel­sens syns­punk­ter om dette, men udtalte bl.a., at uenig­he­den mellem “Retslæ­ge­rå­dets og Anke­sty­rel­sens vurde­ring af årsags­sam­men­hæng hoved­sa­ge­ligt angår spørgs­mål af læge­fag­lig karak­ter, …” og “…, at Retslæ­ge­rå­dets vurde­ring må lægges til grund.”

Sagen er ført af advo­kat Flem­m­ing S. Hede­gaard, Århus — i den sidste del af fasen i samar­bejde med advo­kat Søren Kjær Jensen.

Elmer og Part­ne­res kommen­tar:
Anke­sty­rel­sens ofte frem­førte syns­punk­ter om, at der — udover den i loven fore­skrevne bevis­byrde, som den skade­lidte i sådanne sager har — tillige skal stil­les særlige kvali­fi­ce­rede krav til bevi­sets styrke, må der efter vores opfat­telse heref­ter være gjort op med.

Fore­spørgs­ler om dommen og dens betyd­ning kan rettes til advo­kat Søren Kjær Jensen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760