Højesteretsdom om virkningstidspunktet for erhvervsevnetabserstatning i arbejdsskadesag

Højeste­ret har ved dom af 29. septem­ber 2006 fast­sat virk­nings­tids­punk­tet for en erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning til det tids­punkt, hvor tabet var opstået, efter at sagen var genop­ta­get forvalt­nings­ret­ligt og ikke først det tids­punkt, hvor arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne var anmo­det om at genop­tage sagen. I den konkrete sag, som blev ført af Dansk Sygeple­je­råd for sygeple­jer­sken A, havde hun efter en arbejds­skade som følge af eksem og efter­føl­gende tilken­delse af forhø­jet almin­de­lig førtids­pen­sion fået tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i 1996 med 25 %. Begrun­del­sen var — i 1996 — at der var konkur­re­rende lidel­ser i form af bevæ­ge­ap­pa­rats­li­del­ser og en forud­be­stå­ende tilbø­je­lig­hed til eksem. Efter at Højeste­ret ved en prin­ci­piel dom i 1998 (U98.1627H) havde tilsi­de­sat Arbejds­ska­de­myn­dig­he­der­nes prak­sis for reduk­tion på grund af konkur­re­rende lidel­ser, bad Dansk Sygeple­je­råd den 18. april 2000 om, at A’s sag måtte blive revur­de­ret i lyset af den nye prak­sis, som arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne havde fast­lagt efter 1998-dommen. Den 13. okto­ber 2000 traf Arbejds­ska­desty­rel­sen afgø­relse om, at erhverv­sev­ne­ta­bet kunne fast­sæt­tes til 50 %, og at erstat­nin­gen skulle tilken­des med virk­ning fra den 18. april 2000. A klagede over afgø­rel­sen, for så vidt angik spørgs­må­let om tilken­del­ses­tids­punk­tet. Anke­sty­rel­sen tilt­rå­dte, at erstat­nin­gen skulle tilken­des fra den 18. april 2000. Lands­ret­tens fler­tal gav Anke­sty­rel­sen medhold. Anke­sty­rel­sen gjorde blandt andet gældende, at det alene var spørgs­må­let om tilken­del­ses­tids­punk­tet, som A indbragte for Anke­sty­rel­sen, og at Anke­sty­rel­sen derfor ikke havde mulig­hed for at træffe afgø­relse om, hvor­vidt det var beret­ti­get, at Arbejds­ska­desty­rel­sen havde genop­ta­get sagen og forhø­jet den fast­satte erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, men at Arbejds­ska­desty­rel­sens vurde­ring af erhverv­sev­ne­ta­bet den 13. okto­ber 2000 var udtryk for en mild vurde­ring. Højeste­ret gav A medhold og fastslog, at Anke­sty­rel­sen efter § 68 i lov om rets­sik­ker­hed og admi­ni­stra­tion på det soci­ale område, jf. § 55, stk. 3, i den dagæl­dende arbejds­ska­desik­rings­lov (nu § 44, stk. 5), ikke var bundet af parter­nes påstande. Selv om A alene havde påkla­get tids­punk­tet for forhø­jel­sen, kunne Anke­sty­rel­sen derfor ved afgø­rel­sen af 21. februar 2001 have prøvet Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse af 13. okto­ber 2000 om, at hendes erhverv­sev­ne­tab skulle forhø­jes til 50 %. Anke­sty­rel­sen ændrede imid­ler­tid ikke Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse om erhverv­sev­ne­ta­bet og måtte derfor anses at have tilt­rådt afgø­rel­sen herom. Heref­ter, og da der ikke forelå oplys­ning om væsent­lige ændrin­ger i A’s forhold siden Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse af 4. septem­ber 1996, tog Højeste­ret A’s påstand til følge.

Nærmere oplys­nin­ger kan fås ved henven­delse til Søren Kjær Jensen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760