HYLDEST AF SØREN KJÆR JENSEN

Advokat Søren Kjær Jensen fylder i dag 60 år. Det vil vi gerne fejre.

Søren er og har altid været kendetegnet ved en enorm professionalisme og et unikt engagement. Han har også, hvad man kan betegne som et udtalt fagligt temperament. Det bygger på hans enorme juridiske viden, om det som han beskæftiger sig med. 

Søren har altid haft et særligt godt øje for, om myndigheder, der er tillagt afgørelseskompetence for tilskadekomne og borgere generelt, nu rent faktisk følger lovgivningen. Det vurderer Søren ret ofte ikke er tilfældet, og det vil ikke være fjernt for ham at kalde en given administrativ praksis for ”borgerfjendsk”.

Det er i de situationer, hvor han virkelig har vist, at han er en helt særlig advokat. Han har nemlig forfulgt, at det i Danmark stadig er sådan, at magten er tredelt mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Så når en myndighed følger en afgørelsespraksis, der ikke følger lovgivers ønsker og formål med den vedtagne lovgivning, så har det været hans fornemste opgave at forklare domstolene, at praksis ikke blot har været forkert, men også direkte ulovlig. 

Det er lykkes en del gange i Højesteret, senest i en sag for en lærer, der havde fået afvist voldsoffererstatning, fordi overfaldet på ham under arbejde, ikke var anmeldt rettidigt til politiet. Højesteret kendte i dom fra september 2018 praksis for ulovlig. Den dom byggede på gamle forarbejder, som Søren havde ”gravet frem”.

Søren er også båret af en vis forargelse, men den bunder næsten altid i en faglig forargelse. Et rigtig sigende eksempel var en henvendelse fra en arbejdsskadet, der efter 14 år havde fået frataget en del af hans erhvervsevnetabserstatning, da han i vildfarelse havde bedt om at få sin sag genoptaget. Søren tog sagen ind, søgte og fik fri proces, og ved landsretten i første instans fik han dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at det havde været uberettiget at fratage manden erstatningen. Ikke mange havde kastet sig over den sag. Det er der mange eksempler på, og derfor er Søren en fantastisk repræsentant for en advokat, hvor sagen for den enkelte og dens faglige udfordring er den afgørende drivkraft. Det er der mange advokater, der kan tage ved lære af.

Blandt modparter er han kendt som en hård modstander, der i kraft af sin særlige evne til at procedere, har sikret hundredvis af skadelidte deres rettigheder. Han går langt både i forberedelsen af sager, og når slaget skal slås i retten. Komplicerede retlige grundlag præsenteres med overbevisning og sammenhæng, hvilket ikke mange advokater reelt formår. Derfor har Søren også på det socialretlige område, opnået resultater, som yngre advokater i dag hævder, at man ikke kan vinde. Jo det kan man, hvis man har den nødvendige viden og forfølger sagernes juridiske aspekter hele vejen. Det vidner listen over resultater på det område om, at det har Søren gjort.

Helt tilbage fra overvejelserne om en reform af arbejdsskadesystemet (der blev gennemført i 2004) og videre i forhold til forældelsesregler for arbejdsskadede og andre væsentlige lovændringer, har Søren i eget navn eller via de forbund, som han fører sager for, ydet en meget stor indsats for at påvirke lovgivningen i den rigtige retning. Også det er lykkes flere gange. Aktuelt handler det om lovforslag til ændring af reglerne om erstatning til voldsofre. På det område er der virkelig behov for at udøve politisk indflydelse.

På det mere personlige plan og som kollegaer til Søren er det værd at fremhæve, at man kan lære rigtigt meget af ham. Det forudsætter indimellem, at man er klar til at modtage lidt ”verbale tæsk”, men her gælder det vel, at det man ikke ”fagligt dør af, bliver man stærk af” 😊. Der har helt sikkert været nogle, der gennem årene har ”slået sig” på Sørens facon og stræben efter det fagligt korrekte, men sådan må det nødvendigvis være. 

Han er samtidig en kollega, der også bidrager til at gøre vores kontor til et spændende sted at arbejde med et godt arbejdsmiljø. Det gælder ikke mindst, fordi Søren udover det rent faglige faktisk ved stort alt og interesserer sig for alt. Han læser mange bøger, ser film og følger passioneret med i sport med særlig forkærlighed for fodbold (som han selv har spillet på 1. divisionsniveau for Skovbakken) og ikke mindst cykling. Søren ved, hvem der scorede i en semifinale ved VM i 1962 (og alle de andre VM). Han kender alle de store cykelryttere, de klassiske endagsløb og de store etapeløb. Eneste minus er, at produktiviteten falder under OL hvert fjerde år, når der er VM, Tour de France m.fl. Men så er det jo en klar fordel, at hans søvnbehov ikke er stort.

Som Politiken i dag skriver, er Søren nok den advokat i landet, der har ført flest sager til gavn for folk, der er kommet til skade på arbejdet ved en ulykke eller ved at få en arbejdsskade. 

Intet mindre end 55 Højesteretssager er det indtil videre blevet til. Og heraf har en lang række domme været med til at forme retspraksis til gavn for de skadelidte.

Hos Elmer Advokater vil vi gerne markere denne dag og i særlig grad hylde Søren for sit imponerende arbejde, der bør være til inspiration for alle i branchen.

Derfor bringer vi her en oversigt over Sørens gennemførte Højesteretssager samt et udvalg af betydningsfulde sager afgjort ved landsretterne. Sagerne er udvalgt og redigeret af partner Karsten Høj.

Fra alle ansatte i Elmer Advokater skal der lyde et kæmpe stort tillykke.

OVERSIGT OVER UDVALGTE SAGER

  • U.1998.87 H
    Lændesmerter efter pludselig rygbelastning (ryggen på en kørestol knækkede, mens den ansatte skubbede den op ad en bakke) anset for arbejdsskade.

  • U.1998.881 H
    Hændelse, som medførte ryglidelse, kunne ikke anses for et ulykkestilfælde. ”Sengevasker-dommen”.
  • U.1999.1025 H
    Forvridning af håndled under arbejde på skole for psykisk og fysisk handicappede elever ikke en arbejdsskade.

  • U.2003.271 H
    Varig rygskade opstået spontant ved løft i akavet stilling ikke omfattet af arbejdsskadebegrebet i arbejdsskadesikringslovens § 9 a, stk. 1.

  • U.2003.377/2 H
    Skulderskade hos vuggestuepædagog som følge af pludseligt træk i armen ikke anset for opstået ved et ulykkestilfælde.

  • U.2003.564 H
    Skulder- og nakkelidelse hos bogbinder anset for erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

  • U.2003.815 H
    Skade, som underviser pådrog sig under boldspil med kursister, en arbejdsskade. ”gled i vådt græs”.

  • FED2003.1443 Ø
    Skade, som en skolelærer pådrog sig ved at løfte en elev, der havde fået et epileptisk anfald, op af et svømmebassin, skulle anerkendes som en arbejdsskade, idet skaden var opstået under omstændigheder, der gik ud over, hvad der måtte anses for sædvanligt i arbejdssituationen.

  • U.2004.789 H
    Gener som følge af indeklimaforhold på skole ikke personskade omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.

  • U.2005.2351 H
    Skulderskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. ”Bukseelastikken”.

  • U.2006.15 V
    Psykisk traume hos bankassistent efter bankrøveri anset som arbejdsskade.

  • U.2009.2022 V
    Ankestyrelsen, der havde anerkendt vold udøvet af 9-årig mod lærerinde som arbejdsskade f.s.v. angik fysiske følger, skulle også anerkende den psykiske tilskadekomst som arbejdsskade.

  • U.2010.963/2 V
    Ulykke med fald på trappe uden for bopælen en morgen, hvor skadelidte var på vej fra sin hjemmearbejdsplads til et arbejdsrelevant møde, omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

  • U.2014.452 H
    Ikke godtgjort, at lærer med kronisk ryglidelse havde pådraget sig en arbejdsskade.

  • U.2015.1267 H
    En pædagogs psykiske symptomer som følge af restriktioner iværksat af arbejdsgiveren efter forældreklager var ikke et udslag af arbejdets særlige art som pædagog og kunne ikke anerkendes som en erhvervssygdom uden for erhvervssygdomsfortegnelsen.

  • U.2017.2885 H
    Sag om anerkendelse af en psykisk lidelse som en erhvervssygdom blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
  • U.1996.1167 H
    Størrelsen af erhvervsevnetab efter lov om social pension, arbejdsskadeforsikringslov og erstatningsansvarslov.
  • U.2002.730 H
    Størrelsen af erhvervsevnetab ved midlertidig afgørelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31, stk. 4. skulle fastsættes i forhold til omfanget den aktuelt nedsatte erhvervsevne. Ændrede praksis og fortsat den ledende dom for midlertidigt erhvervsevnetab.
  • U.2003.47 H
    Størrelsen af erhvervsevnetab ved midlertidig afgørelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31, stk. 4.
  • U.2003.1176 H
    Fastsættelse af erhvervsevnetab for person under revalidering ved en midlertidig afgørelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31, stk. 4.
  • U.2004.2935 H
    Ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab. Knæskade begrundede ikke påvist tab af EE.
  • U.2006.796 H
    Ikke krav på midlertidig erhvervsevnetabserstatning i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 4.
  • U.2007.1039 H
    Kapitalisering af erstatning for erhvervsevnetab efter skadelidtes alder på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om kapitalisering. Ikke krav på løbende ydelse i perioden forud herfor.
  • FED2008.199 Ø
    Udtalt, at det offentliges aflønning af en personlig hjælper til en handicappet, der befinder sig på arbejdsmarkedet, må sidestilles med en social ydelse. Herefter skal erhvervsevnetabet vurderes på grundlag af et skøn over, hvad den skadelidte ville kunne oppebære som indtægt, hvis muligheden for personlig hjælper ikke var til stede.
  • U.2009.952 H
    Ankestyrelsens fastsættelse af méngrad for tinnitus og lydoverfølsomhed til i alt 8 % berettiget. Ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetab til 45 %. Ankestyrelsens hjemvisning af sag til fornyet behandling ved Arbejdsskadestyrelsen berettiget.
  • U.2010.527 H
    Midlertidig indtægtsnedgang i en revalideringsperiode berettigede ikke til erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab.
  • U.2016.856 H
    Ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ansættelse på nedsat tid var af midlertidig karakter. Ikke forskelsbehandling på grund af køn og ikke undladelse af at foretage et pligtmæssigt skøn.
  • U.1997.1478 H
    Fastsættelse af erhvervsevnetab efter arbejdsulykke. Forudbestående ryglidelse ikke tillagt betydning, da den ikke havde forøget den efter arbejdsskaden nedsatte erhvervsevne med 65 %. Ankestyrelsens afgørelse om 35 % EET blev derfor ændret til 65 %.
  • U.1998.1627 H
    Fastsættelse af mén og erhvervsevnetab efter arbejdsskade, hvor sygeplejerske blev slået af en patient i nakke, der tidligere var behandlet med en stivgørende operation. Hun var fuld arbejdsdygtig. Nedsættelse af mén fra 12 til 8 % og særligt EET fra 65 til 20 % tilsidesat.  Fortsat den ledende dom, der førte til genoptagelse af mange tusinde forkert afgjorte sager.
  • U.2006.3370 H
    Forhøjelse af erhvervsevnetabserstatning sket med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension. Hjemmel for Ankestyrelsen til at ændre Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til skade for klageren.
  • U.2008.1374 H
    Det fandtes med overvejende sandsynlighed godtgjort af Ankestyrelsen, at halvdelen af et samlet erhvervsevnetab på 100 % ikke skyldtes anerkendt opløsningsmiddelforgiftning.
  • U.2009.656/2 H
    Erhvervsevnetab på 65 % kunne i det hele henføres til en arbejdsskade og ikke delvist til en forudbestående psykisk lidelse.
  • U.2010.2897 H
    Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetab på 65 % efter færdselsulykke ikke tilsidesat. Konkurrerende skadeårsager. Undladelse af at indbringe styrelsens afgørelse for Ankestyrelsen kunne ikke anses som tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligt.
  • U.2005.1728 H
    Der kunne ikke bortses fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadeforsikringsloven.
  • U.2005.2451 H
    Genoptagelse efter 5-års-fristen af sag om erstatning for erhvervsevnetab, idet der forelå særlige omstændigheder. Fortsat ledende dom.
  • U.2009.437/2 H
    Ikke dispensation fra anmeldelsesfrist.
  • U.2009.1869 H
    Afgørelse om genoptagelse af arbejdsskadesager forudsætter ikke en vurdering af årsagsforbindelsen mellem de væsentligt ændrede forhold og arbejdsskaden. Fortsat ledende dom.
  • U.2014.2472 H
    Arbejdsskade var anmeldt rettidigt, da selvforsikret arbejdsgiver havde fået kendskab til arbejdsskaden inden for 1-årsfristen i arbejdsskadesikringslovens § 20.
  • U.2015.3233 H
    Ankestyrelsen var under en sag om ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven berettiget til at annullere en upåklaget afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden. Ugyldighed som følge af utilstrækkelig sagsoplysning.
  • Vestre Landsret, 08.11.2018
    Ankestyrelsen havde ikke været berettiget til i 2016 på ulovbestemt grundlag at tilbagekalde afgørelse fra 2002 om et erhvervsevnetab på 75 %.
  • Oktober 1994. FED1994.1458 V
    A, der var hjemmehjælper i kommune X, pådrog sig behandlingsresistente skader i nakke og skuldermuskulatur. På grundlag af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse måtte méngraden på stationærtidspunktet fastsættes til 8% og erhvervsevnetabet til 50%. Skaden var efter A’s opfattelse sket ved en bestemt lejlighed, hvor hun blev udsat for overbelastning ved eneløft af en meget tung patient. Hændelsen blev imidlertid ikke anerkendt som arbejdsskade. A påstod X dømt til at betale erstatning for mén og erhvervsevnetab m.m., idet X ikke havde tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, ikke havde givet udførlig instruktion, og ikke ført fornødent tilsyn. Det fik A medhold i.
  • Juni 1995 FED1995.897 V
    Arbejdsgiver erstatningsansvarlig for mén påført ved ensformigt, muskelbelastende arbejde – erhvervsevnetabet under 15%
  • Juni 1996 FED1996.552 V
    Arbejdsgiver ansvarlig for ansats rygskade opstået ved løft af patient, hvor skadelidte blev hjulpet af ikke-uddannet køkkenmedhjælp. Forhøjet godtgørelse for svie og smerte
  • Januar 1997 FED1997.60 V
    Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tilskadekomst pga. uforsvarlig indretning af arbejdspladsen. Det kunne ikke fritage for ansvar, at skadelidte pga. forudbestående lidelse var særligt sårbar. Arbejdsskadestyrelsens vurdering af stationærtidspunktet tilsidesat
  • Maj 1997 FED1997.944 V
    Arbejdsgiver erstatningsansvarlig for skadelige følger af tunge løft, idet arbejdet ikke kunne anses for at have været tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • November 1997 FED1997.1686 V
    Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tilskadekomst ved fald fra bygning, da arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at adgangsvejene til arbejdspladsen var sikkerhedsmæssigt forsvarlige
  • September 2001 FED2001.1636 V
    Omstændighederne ved ledende medarbejders sexchikane, som medførte svær psykisk belastning, gav grundlag for at statuere identifikation. Skadelidte havde krav på fuld erstatning, som dog ikke omfattede udokumenterede fysioterapiudgifter (dissens) eller erhvervsevnetabserstatning
  • U.2002.1953 Ø
    Ikke bevist, at sygdom skyldtes indeklimatiske problemer på arbejdspladsen, og arbejdsgiveren allerede derfor ikke erstatningspligtig.
  • U.2004.36 H
    Sygehusforvaltning ikke erstatningsansvarlig for rengøringsassistenters lidelser som følge af brug af rengøringsvogne med moppepresse.
  • U.2005.1363 V
    Arbejdsgiver ansvarlig for ansats skade ved arbejde med computermus. Lego-sagen
  • U.2009.146/2 H
    Hospitals indretning med skærmstativer på opvågningsstue var ikke uforsvarlig.
  • U.2009.1977 V
    Arbejdsgiveren erstatningsansvarlig for ansats skader ved ensidigt arbejde med computermus gennem en årrække.
  • U.2012.524 H
    Offentlig arbejdsgiver havde erstatningspligt for medarbejders psykisk skade under personaleweekend. Første principielle dom om ansvar for psykisk skade.
  • U.2015.2916 H
    Arbejdsgivers ansvar for ansats skade efter fald på parkeringsplads ved arbejdspladsen skulle ikke bedømmes efter arbejdsmiljølovgivningen, men efter reglerne om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse, og der var ikke grundlag for erstatningsansvar.
  • U.2017.2904 H
    En ansat, der gennem længere tid havde udført et betydeligt merarbejde, og som havde pådraget sig en psykisk lidelse, havde ikke godtgjort, at hendes arbejdsgiver herved havde handlet ansvarspådragende, og hun havde ikke krav på godtgørelse for svie og smerte.
  • U.1999.394 H
    Ved midlertidig uarbejdsdygtighed ydes – uanset stationærtidspunkt – erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil arbejdet kan genoptages i væsentligt samme omfang. Principiel dom.
  • U.2000.515 H
    Godtgørelse til patient efter operation uden samtykke. Usædvanlig dom.
  • U.2012.1653 H
    Årsagssammenhæng mellem færdselsuheld og tabt arbejdsfortjeneste ikke godtgjort.
  • U.2013.508 H
    Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne efter patientskade.
  • U.2000.645 H
    Ret til mellemste førtidspension fra ansøgningstidspunktet i 1988 på grund af skulderlidelse. Første principielle dom for Højesteret med tilsidesættelse af hidtidig praksis. Mange tusinde borgere fik deres afgørelser ændret efter genoptagelse.
  • U.2002.91 H
    Fibromyalgipatient ikke berettiget til forhøjet almindelig førtidspension.
  • U.2002.1488 H
    Ikke tilsidesættelse af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse om, at fibromyalgipatient ikke havde ret til mellemste førtidspension.
  • U.2004.955 Ø
    Manglende kommunal rådgivning om invaliditetsydelse bevirkede suspension af forældelse af erstatningskrav mod kommunen.
  • U.2005.2489 H
    Kommunes beslutning om at standse udbetaling af sygedagpenge til arbejdsledig, der havde været syg, ikke ugyldig.
  • U.2006.960 Ø
    Kommune pålagt erstatningsansvar for manglende information om mulighed for genoptagelse af førtidspensionssager.
  • U.2006.2912 H
    Kommunes afgørelse om at standse udbetaling af sygedagpenge var ugyldig. Erstatning på 150.000 kr.
  • U.2007.358 H
    Ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afslag på anmodning om forlænget udbetaling af sygedagpenge efter 52 ugers sygemelding.
  • U.2007.1749 V
    Kommune erstatningsansvarlig for uberettiget afslag på yderligere arbejdsprøvning med henblik på evt. fleksjob.
  • U.2013.2068 H
    Frisør, der pga. eksem ikke kunne fortsætte i faget, havde ikke krav på revalidering.
  • U.2014.3146 Ø
    Kommune havde handlet ansvarspådragende og blev pålagt erstatning for ikke at iværksætte arbejdsprøvning.
  • U.2014.3333 H
    Forældre, der efter serviceloven fik dækket tabt arbejdsfortjeneste i anledning af hjemmetræning af handicappet barn, havde ikke krav på dækning i anledning af hjemmeundervisning. Kommunens skøn over timefordelingen mellem træning og undervisning ikke tilsidesat. Kommunens afgørelse om merudgift til aflastning var ugyldig på grund af en retlig mangel.
  • U.2017.2686 Ø
    Sagsøger, der var marokkansk statsborger, og som havde afslået at modtage ressourceforløbsydelser af hensyn til sine muligheder for at få permanent opholdstilladelse i Danmark, var berettiget til et tværfagligt afklaringsforløb.
  • U.2018.1904 V
    Kommune pålagt erstatningsansvar for i en periode, hvor dagpengeperiode var forlænget i medfør af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke at have søgt den sygemeldtes arbejdsevne afklaret.
  • U.2006.252 H
    Smitte med Legionella bakterier ikke anset som en »pludselig udefra kommende indvirkning på legemet«.
  • U.2013.163 H
    En beskikket advokats arbejde i forbindelse med administrativ genoptagelse af en arbejdsskadesag under sagens behandling for domstolene var ikke omfattet af den frie proces.
  • U.2017.3570 Ø
    Erstatningsnævnet dømt til at anerkende, at der var grundlag fra at dispensere fra betingelsen i offererstatningslovens § 10 om politianmeldelse af tilskadekomst.
  • U.2018.3697 H
    Erstatningsnævnets skærpelse af praksis i sager om vold mod pædagoger var uden lovhjemmel og ville have krævet varsling.

Du kan også se den samlede oversigt i denne pdf.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760