Ansvar og accept af risiko var omdrejningspunkt i en sag, hvor en 8-årig dreng hoppede umotiveret op på ryggen af en lærer. I en nu fremkommet dom har Retten i Svendborg fundet, at drengen udviste ansvarspådragende adfærd, ligesom retten fandt, at speciallæren ikke have accepteret risiko for tilskadekomst ved at lade sig ansætte som lærer i en specialklasse, hvor der blandt andet var elever med udadreagerende adfærd.
DERFOR ER SAGEN INTERESSANT
Sagen er ført for Danmarks Lærerforening og er interessant af flere årsager. Dels da praksis i en lignende sag, hvor en dreng hoppede umotiveret op på en voksen, nåede frem til at den pågældende 10-årige dreng burde havde indset, at hans handling kunne resultere i tilskadekomst for den voksne – læs blandt andet her. Interessant i den konkrete sag er således, at også en dreng på 8 år bør indse, at der er risiko for tilskadekomst, når man springer umotiveret og uventet op på ryggen af en anden. Dels er dommen interessant, da den behandler spørgsmålet om, hvorvidt en speciallærer må acceptere risiko for tilskadekomst, når man arbejder med udadreagerende børn.
DEN ANSVARSPÅDRAGENDE HANDLING
Sagen handler om en kvindelig speciallærer. Kvinden var i 11 år lærer i en heldagsklasse på en folkeskole. I heldagsklassen gik på daværende tidspunkt 12 børn. Generelt havde børnene problemer med AKT-adfærd: adfærd, kontakt og trivsel. Nogle børn var særligt udadreagerende, mens andre særligt indadvendt.
Under en spisepause blev en fælles leg sat i gang. Alle børnene på nær to drenge deltog. Den kvindelige lærer tog sig af de to drenge, der i sjov forsøgte at give hende hestebid. De satte sig på hendes fødder og holdt fast om hendes ben. Kvinden stod med strakte ben, og bøjede sig ned over børnene og kildede dem, og indgik således i en form for leg med de to drenge.
Idet hun stod foroverbøjet, kom en tredje dreng løbende bagfra og sprang op på hendes ryg og tog fat om hendes hals. Hun mærkede straks et stræk i ryggen og vred sig fri. Den tredje dreng var ikke med i legen og sprang helt uventet og umotiveret op på kvindens ryg.
Hun oplevede derefter store rygsmerter, og som følge af hendes efterfølgende sygefravær blev hun opsagt i april 2015.
ANSVAR OG ACCEPT AF RISIKO
Drengens ansvarsforsikringsselskab afviste at anerkende ansvar på vegne af drengen, blandt andet med henvisning til at drengen ikke havde handlet anderledes end en 8-årig dreng kunne forventes at agere, og da der skulle tages hensyn til, at drengen netop havde en særlig udadreagerende adfærd. Herudover fremsatte drengens ansvarsforsikring det synspunkt, at den kvindelige speciallærer havde accepteret risiko for at komme til skade, når hun havde taget ansættelse som lærer i en specialklasse med blandt andet elever med en udadreagerende adfærd.
BYRETTENS AFGØRELSE
Ved byrettens afgørelse fremgik det, at der ikke var grundlag for at tro, at drengen udførte handlingen for at skade læren. Men på grund af situationens voldsomhed, måtte han have indset, at en sådan handling, navnlig når den kom uventet bagfra kunne udsætte hende for skade.
Retten lagde samtidig vægt på, at drengens handling havde været anderledes end handlinger som et barn på mere end 8 år normalt ville have foretaget. Og trods den omstændighed, at han havde adfærdsmæssige udfordringer, kunne det efter praksis ikke føre til anden bedømmelse end, at han havde pådraget sig et erstatningsansvar.
Hvad angik anbringendet fremsat fra skadevolder om, at den kvindelige lærer havde accepteret risiko for tilskadekomst, fandt byretten, at der ved beskæftigelse med socialt og adfærdsmæssigt udfordrede børn, ikke foreligger en accept af risiko for tilskadekomst. Den kvindelige lærer havde heller ikke ved at indgå i leg med de to drenge udvist nogen form for egen skyld i relation til, at skadevolder sprang op på hendes ryg. På det grundlag blev kvindens erstatning derfor ikke nedsat.
Nyhed som printvenlig pdf.