Individuel aftale indgået i 1998 om, at der ved barsel betales 90% af månedslønnen, måtte forstås som en henvisning til den i 2002 forlængede barselsorlovsperiode.

Retten i Frede­riks­sund afsagde den 24. april 2006 en dom, om forstå­el­sen af en bestem­melse i en indi­vi­duel ansæt­tel­ses­af­tale om løn under barsel. Det frem­gik af den pågæl­dende aftale: ”Ved barsel beta­les 90% af månedsløn”. Ansæt­tel­ses­af­ta­len var indgået i 1998. I forbin­delse med barsels­fra­vær i 2005 opstod to uove­r­ens­stem­mel­ser om forstå­el­sen af afta­len. For det første, om den peri­ode der skulle beta­les løn, var den 14-ugers peri­ode i funk­tio­nær­loven, hvor en funk­tio­nær som udgangs­punkt har ret til halv løn, eller om det var den peri­ode, hvor der i henhold til lovgiv­nin­gen kunne afhol­des orlov med barsels­dag­penge. Den anden uove­r­ens­stem­melse var, om det i givet fald var den peri­ode, hvor der ved afta­lens indgå­else kunne afhol­des barselsor­lov med barsels­dag­penge, eller om det var den i 2002 væsent­ligt forlæn­gede peri­ode. Retten udtalte om det første spørgs­mål, at barselsor­lov natur­ligt måtte forstås som den peri­ode, hvor lønmod­ta­ge­ren i henhold til lovgiv­nin­gen kunne afholde barselsor­lov med refu­sion af dagpenge til arbejds­gi­ve­ren. Med hensyn til det andet spørgs­mål fandt retten, at bestem­mel­sen i ansæt­tel­ses­kon­trak­ten skulle forstås med udgangs­punkt i den lovgiv­ning, der gjaldt på det tids­punkt, hvor barselsor­loven skulle afhol­des. Retten fastslog såle­des, at funk­tio­næ­ren var beret­ti­get til løn i 46 uger efter føds­len.

Sagen blev ført af HK som manda­tar for et medlem.

Elmer & Part­ne­res bemærk­nin­ger:
Med hensyn til spørgs­må­let om en afta­les henvis­ning til lovgiv­ning, kommer dommen frem til det modsatte resul­tat af en række vold­gift­sken­del­ser, der fast­slår, at en overenskomst­mæs­sig bestem­melse om løn under barsel må forstås som løn i en peri­ode svarende til det, der gjaldt i lovgiv­nin­gen på det tids­punkt, hvor overenskom­sten blev indgået. Forskel­len på en overenskomst og en indi­vi­duel ansæt­tel­ses­af­tale er imid­ler­tid, at arbejds­gi­ve­ren ensi­digt kan varsle ændrin­ger i ansæt­tel­ses­af­ta­len, og dermed komme ud af forplig­tel­sen til at betale løn i en forlæn­get peri­ode, medens en overenskomst­part ikke ved en ensi­dig vars­ling kan ændre overenskom­stens indhold. Det hensyn der er til overenskomst­par­ter, der har indret­tet sig på, at der skal beta­les løn i en given barselsor­lovs­pe­ri­ode, er ikke til stede for en arbejds­gi­ver, der har indgået en indi­vi­duel ansæt­tel­ses­af­tale, idet denne arbejds­gi­ver blot kan ændre den indi­vi­du­elle ansæt­tel­ses­af­tale ved at frem­sende et varsel herom. Sagen er anket til lands­ret­ten.

Yder­li­gere oplys­nin­ger om sagen kan fås ved henven­delse til advo­kat Ulrik Jørgen­sen, tlf. 33676767, som førte sagen for HK.