Ingen standarderstatning for erhvervsevnetab til enlig førtidspensionist efter alvorlig patientskade. Højesteretsdom 28. juni 2005

Sagen angik en kvinde, deri forbin­delse med hospi­tals­be­hand­ling i 1999 kom udfor en alvor­lig patientskade . Skaden, der blev vurde­ret til at medføre et varigt mén på 40 %, blev aner­kendt efter patient­for­sik­rings­lo­vens “speci­a­li­stre­gel”, PFL § 2, stk. 1., nr. 1, da behand­lin­gen ikke havde været opti­mal. Pga. en arbejds­skade og dårlig ryg havde kvin­den ikke haft arbejde siden 1994, og hun var i 1997 tilkendt forhø­jet alm. førtids­pen­sion svarende til, at erhverv­sev­nen var nedsat med 50 %. Efter patientska­den fik hun tilkendt mellem­ste førtids­pen­sion, idet hendes erhverv­sevne ansås yder­li­gere nedsat. Hun var ikke gift og havde ingen samle­ver, men på tids­punk­tet for patientska­dens indtræ­den i 1999 boede hun sammen med sin 19-årige søn, der var stude­rende. Sønnen havde en vis indtægt og bidrog i mindre omfang — ca. 1.000 kr. om måne­den — til den fælles hushold­ning. Patient­for­sik­rin­gen fandt, at kvin­den ikke havde krav på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab efter de almin­de­lige regler i erstat­nings­ansvars­lo­ven (EAL) §§ 5–7, hvil­ket blev påkla­get til Patientska­de­an­ke­næv­net. Anke­næv­net ændrede afgø­rel­sen, idet man fandt, at hendes krav skulle bedøm­mes efter reglen i dagæl­dende § 8, der giver en stan­dar­der­stat­ning bereg­net efter méngra­dens stør­relse til skade­lidte, der på skades­tids­punk­tet udnyt­ter erhverv­sev­nen på en måde der ikke eller i begræn­set omfang medfø­rer erhvervsind­tægt. Det modsva­rede en erstat­ning på godt 400.000 kr. Patient­for­sik­rings­sel­ska­bet indbragte afgø­rel­sen for Østre Lands­ret, der tilt­rå­dte den med henvis­ning til, at kvin­den udnyt­tede sin rest­er­hverv­sevne til at udføre arbejde i hjem­met for sig selv og for sin hjem­me­bo­ende søn, jf. bestem­mel­sen i EAL § 1, stk. 3, hvor­ef­ter arbejde i hjem­met lige­stil­les med erhvervsind­komst. Højeste­ret nåede til det modsatte resul­tat, idet arbej­det i hjem­met, som beskre­vet, ikke kunne sidestil­les med “at udnytte sin erhverv­sevne”. Sagen blev hjem­vist til Anke­næv­nets afgø­relse af, om kvin­den har krav på erstat­ning efter de almin­de­lige regler.

Kommen­tar:
§ 8 i erstat­nings­ansvar­loven har givet anled­ning til mange afgræns­ning proble­mer og mange domstols­af­gø­rel­ser. Bl.a. derfor blev den med den nye lov, der gælder for skader, der sker den 1. juli 2002 eller senere, ændret, så der kun ydes stan­dar­der­stat­ning for erhverv­sev­ne­tab til børn under 15 år. Alle andre skade­lidte skal have fast­sat erhverv­sev­ne­tab efter de almin­de­lige regler, hvil­ket bl.a. bety­der, at det kun er de færre­ste førtids­pen­sio­ni­ster, der kan få erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Dommen har såle­des kun betyd­ning for gamle uafslut­tede sager, men dem er der stadig en hel del af. Konse­kven­sen af dommen er, at det må anses for udeluk­ket at opnå erstat­ning efter § 8, hvis man er enlig førtids­pen­sio­nist, medmin­dre man udfø­rer lønnet arbejde eller uløn­net, der må sidestil­les med egent­ligt arbejde. Det gør næppe nogen forskel om man har hjem­me­bo­ende mindre­årige børn, medmin­dre de f.eks. pga. handi­caps er helt særlige pasnings­be­hov. Har førtids­pen­sio­ni­sten deri­mod en udear­bej­dende ægte­fælle eller samle­ver, og en vis rest­er­hverv­sevne i behold, er der prak­sis for at yde erstat­ning.

Advo­kat Karsten Høj, der førte sagen for kvin­den, kan kontak­tes om dommen.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785