– Forsinket diagnosticering af kræft, der medførte, at patienten fik sit liv forkortet, giver ikke ret til forsørgertabserstatning eller overgangsforløb, har Højesteret afgjort

Højesteret afsagde den 12. juni 2018 dom i en patientskadesag om forsinket behandling af kræft. Dommen har givet anledning til en vis offentlig omtale herunder, at dommen betyder, at alvorligt syge kræftpatienter i forhold til de efterladtes mulighed for forsørgertabserstatning er dårligere stillet end andre patienter. Det er ikke tilfældet.

Højesterets dom ændrer ikke på, hvad der har været gældende siden patientforsikringsordningen trådte i kraft i 1992. Det er fortsat en nødvendig betingelse for, at efterlevende ægtefælle og andre har ret til erstatning, at det er patientskaden (her 4 måneder forsinket diagnosticering af kræft), der er årsag til, at patienten dør. Hvis patienten også uden den forsinkede diagnosticering ville være død af sin kræftsygdom, er der ikke ret til erstatning for disse erstatningskrav. Denne betingelse for erstatning efter det, der nu hedder klage- og erstatningsloven, er helt generelt gældende.

Noget andet er, at kræftpatienter kan have svært ved at bevise, hvordan deres sygdom ville have udviklet sig, hvis diagnosen var stillet rettidigt. Det gælder særligt, når usikkerheden skyldes, at de undersøgelser, der kunne have bragt lys over f.eks. mulighed for helbredende operation, ikke blev foretaget. Det forekommer ikke rimeligt, hvis patienter er dårligere stillet, når undersøgelser ikke foretages, end når de foretages, men bliver fejlfortolket. I sidstnævnte situation kan en fornyet gennemgang af f.eks. scanningsbilleder, biopsier m.m., gøre det muligt at foretage en bedømmelse af sygdomsstadie, muligheder for operation m.m. Den problemstilling mangler fortsat at blive afklaret i retspraksis.

Kommentar til dommens præmisser og afsluttende bemærkninger

Læs Karsten Højs fulde kommentar til dommens præmisser samt de afsluttende bemærkninger til Højestrets dom her..