Kommune erstatningsansvarlig for ansats glatføreulykke

Retten i Nykø­bing Falster afsagde den 12. april 2012 dom i en sag, anlagt af FOA — Fag og Arbejde, om en kommu­nes erstat­nings­ansvar for en ansats glatføreulykke.

Omstæn­dig­he­derne i sagen:
Social- og sund­heds­as­si­sten­ten var ansat på et kommu­nalt pleje­cen­ter og arbej­dede på selve pleje­cen­te­ret (primært) med udkø­rende besøg hos hjem­me­bo­ende borgere. Søndag den 5. marts 2006 mødte hun ind på arbejde på pleje­cen­tret kl. 07.00, og hun skulle en halv time senere ud til en af pleje­cen­trets biler for at køre på pleje­be­søg. På vej til pleje­cen­trets bil gled hun (bagved bilen).

I arbejds­ska­desa­gen blev SOSU-assistentens méngrad fast­sat til 25 %, og under rets­sa­gens forbe­re­delse blev erhverv­sev­ne­tab efter erstat­nings­ansvars­lo­ven vurde­ret til 60 %.

Tvist­punk­ter i sagen:
Der var under sagen alene uenig­hed om, hvor­vidt arbejds­gi­ve­ren var erstat­nings­ansvar­lig. Der var mellem sagens parter enig­hed om, at vejr­li­get i peri­o­den op til ulyk­ke­s­tids­punk­tet var af en sådan karak­ter, at glat­fø­re­be­kæm­pelse var påkræ­vet samt enig­hed om, at skade­lidte var faldet. Uenig­he­den mellem parterne bestod i, om kommu­nen over­ho­ve­det havde fore­ta­get tilstræk­ke­lig glat­fø­re­be­kæm­pelse på pleje­cen­trets udea­re­a­ler, herun­der speci­fikt på ulyk­kes­ste­det, og dermed også om der var glat.

Under hensyn­ta­gen til, at sagen var anlagt 4 år og 10 måne­der efter ulyk­ken og blev hoved­for­hand­let 6 år efter ulyk­ken var sket, var et selv­stæn­digt tema under rets­sa­gens forbe­re­delse samt under sagens hoved­for­hand­ling, hvil­ken betyd­ning dette skulle havde i forhold til doku­men­ta­tion for, om der var fore­ta­get glat­fø­re­be­kæm­pelse inden ulyk­ken. Skade­vol­der gjorde gældende, at der fra skade­lid­tes side var udvist rets­forta­bende passi­vi­tet, og at enhver bevistvivl om omstæn­dig­he­derne i rela­tion til glat­fø­re­be­kæm­pel­sens omfang måtte komme skade­lidte til skade. Der var dog udfyldt en skade­an­mel­delse kort efter ulyk­ken, og den havde ikke ført til selv­stæn­dige under­sø­gel­ser fra arbejds­gi­vers side.

Dommen:
Retten fandt, at kommu­nen var erstat­nings­ansvar­lig, idet der ikke var fore­ta­get glat­fø­re­be­kæm­pelse på ulyk­ke­s­tids­punk­tet, og anfø­rer blandt andet følgende i præmisserne:

“Sagsø­gerne og vidnerne X og Y har samstem­mende forkla­ret, at der var glat på grund af mang­lende glatførebekæmpelse.
Under disse omstæn­dig­he­der og da der har påhvilet sagsøgte som arbejds­gi­ver en set i forhold til det almin­de­lige grun­de­je­ransvar — vide­re­gå­ende forplig­telse til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på et areal, som benyt­tes under udfø­rel­sen af arbej­det, finder retten, at sagsøgte er erstat­nings­ansvar­lig for den skade, som sagsø­ge­ren pådrog sig ved faldet”.

Kommen­ta­rer:
Ifølge Elmer & Part­nere illu­stre­rer dommen, at selv om der er hengået mange år mellem en ulykke og tids­punk­tet for anlæg­gelse af rets­sag, og at dette kan vanske­lig­gøre mulig­he­derne for at få erstat­ning, så ændrer dette ikke på, at den skade­lid­tes bevis­byrde kan løftes ved trovær­dige, sikre og samstem­mende forkla­rin­ger fra skade­lidte selv og vidner; især når der er udfyldt en skadesan­mel­delse af arbejds­gi­ve­ren, og denne ikke har under­søgt omstæn­dig­he­derne nærmere.

Heru­d­over slår dommen fast, i lighed med tidli­gere prak­sis, at en arbejds­gi­ver har en vide­re­gå­ende forplig­telse til at fore­tage glat­fø­re­be­kæm­pelse i forhold til forplig­tel­sen, der gælder for en almin­de­lig privat grundejer.

Even­tu­elle spørgs­mål til dommen kan rettes til advo­kat Jesper Rossau Jensen, der førte rets­sa­gen på vegne FOA — Fag og Arbejde for den skadelidte.