Konsulentbistand og annoncering er ikke en del af arbejdsgivers tab ved opgørelsen af erstatningen.

Højeste­rets­dom af 19. okto­ber 2009

Sagens faktum:
En funk­tio­nær indgik den 2. novem­ber 2005 aftale med en arbejds­gi­ver om ansæt­telse som økono­mi­chef den 1. decem­ber 2005. Den 30. novem­ber 2005 (dagen inden tiltræ­den) meddelte hun sin nye arbejds­gi­ver, at hun hellere ville blive på sin gamle arbejds­plads. Arbejds­gi­ve­ren rejste krav om erstat­ning efter funk­tio­nær­lovens § 4. Arbejds­gi­ve­rens krav bestod af udgif­ter til konsu­lent­bi­stand, udgif­ter til annon­ce­ring i diverse aviser og en ekstra skøns­mæs­sig lønud­gift på grund af funk­tio­næ­rens udebli­velse i decem­ber måned 2005.

Højeste­ret:
Der var i sagen enig­hed mellem parterne om, at funk­tio­næ­ren havde mislig­holdt sin stil­ling, og at arbejds­gi­ve­ren derfor var beret­ti­get til en erstat­ning efter funk­tio­nær­lovens § 4. Sagen drejede sig om erstat­nin­gens stør­relse.

Under sagen i Højeste­ret gjorde arbejds­gi­ve­ren vedrø­rende erstat­nings­kra­vets stør­relse gældende, at der enten kunne kræves erstat­ning for udgif­ter til konsu­lent­bi­stand og annon­cer afholdt forgæ­ves i efter­å­ret 2005, eller udgif­ter til konsu­lent­bi­stand og annon­cer, der var nødven­dige til genbe­sæt­telse af stil­lin­gen.

Det blev fra funk­tio­næ­rens side proce­de­ret på, at udgif­ter til konsu­lent­bi­stand ligger uden for en natur­lig forstå­else af funk­tio­nær­lovens § 4.

Højeste­rets resul­tat:
Hvis man opsi­ger et ansæt­tel­ses­for­hold inden tiltræ­den medfø­rer det, at ansæt­tel­ses­for­hol­det løber indtil udlø­bet af det lovlige opsi­gel­ses­var­sel. Da funk­tio­næ­ren sagde sin stil­ling op efter funk­tio­nær­lovens § 2, stk. 6, bestod hendes mislig­hol­delse såle­des i, at hun ikke tilt­rå­dte stil­lin­gen og ikke arbej­dede i decem­ber 2005.

Højeste­ret lagde for det første til grund, at der ikke forelå sådanne særlige omstæn­dig­he­der som omtalt i funk­tio­nær­lovens § 4, og for det andet, at arbejds­gi­ve­ren ikke havde lidt noget tab i forbin­delse med mislig­hol­del­sen. Arbejds­gi­ve­ren blev derfor alene tilkendt erstat­ning svarende til en halv månedsløn.

Når Højeste­ret kommer frem til, at der ikke er lidt noget tab, er det ud fra den tese, at selv hvis funk­tio­næ­ren efter opsi­gel­sen den 30. novem­ber 2005, havde tilt­rådt stil­lin­gen og arbej­det i decem­ber 2005, så havde arbejds­gi­ve­ren alli­ge­vel haft de samme udgif­ter til konsu­lent­bi­stand og annon­ce­ring, såvel forud for ansæt­tel­sen som efter ansæt­tel­ses­for­hol­dets ophør.

Elmer & Part­ne­res vurde­ring af sagen:
Højeste­ret har med denne dom fast­slået, at erstat­nin­gen i funk­tio­nær­lovens § 4 mere er en maksi­ma­ler­stat­ning end en mini­ma­ler­stat­ning på en halv måneds løn.

Højeste­ret kommer ikke ind på, hvad særlige omstæn­dig­he­der i givet fald kunne være, men det slås i hvert fald fast, at udgif­terne til konsu­lent­bi­stand og annon­ce­ring forud for ansæt­tel­sen af den funk­tio­nær, der senere mislig­hol­der, ikke er et tab for arbejds­gi­ve­ren.

Grund­tan­ken for resul­ta­tet er, at det er muligt at komme ud af et ansæt­tel­ses­for­hold inden tiltræ­den. Det faktum, at der er tale om en mislig­hol­delse, skal ikke efter Højeste­rets opfat­telse føre til, at arbejds­gi­ve­ren skal have erstat­ning for udgif­ter til at finde en ny medar­bej­der. Arbejds­gi­ve­ren ville alli­ge­vel skulle have afholdt disse udgif­ter, såfremt medar­bej­de­ren var tilt­rådt efter opsi­gel­sen og derved ikke havde mislig­holdt stil­lin­gen.

Spørgs­mål til sagen, som ikke er ført af Elmer & Part­nere, kan rettes til advo­kat­fuld­mæg­tig Chri­stina Nøhr Lørrits på tlf. 33 67 67 86.