Krav på feriegodtgørelse af skønsmæssig bonus

Østre Lands­ret har i en dom af 14. decem­ber 2007 truf­fet afgø­relse om, at en bank­me­d­ar­bej­der havde krav på feri­e­godt­gø­relse af et større bonus­be­løb, som ensi­digt og skøns­mæs­sigt blev fast­sat af arbejds­gi­ve­ren, idet belø­bet måtte anses for at være en del af hans samlede veder­læg­gelse for arbej­det for banken, jf. feri­e­lovens § 26, stk. 1. Lige­le­des fandt lands­ret­ten, at det var arbejds­gi­ve­ren, der havde bevis­byr­den for, at et bonus­be­løb inde­holdt et fast­hol­del­ses­e­le­ment. Banken havde udbe­talt et bonus­be­løb, der var væsent­ligt større end tidli­gere års bonus­be­løb efter en diskus­sion om, hvad der ville få bank­me­d­ar­bej­de­ren til at være tilfreds. Belø­bet blev udbe­talt af arbejds­gi­ve­ren under den forud­sæt­ning, at halv­de­len var en fast­hol­del­ses­bonus, men dette var ikke meddelt bank­me­d­ar­bej­de­ren, som ikke i den givne situ­a­tion burde have indset, hvil­ken forud­sæt­ning der fra arbejds­gi­ve­rens side lå bag udbe­ta­lin­gen af bonus.

Henven­del­ser om sagen kan rettes til advo­kat Peter Breum, der førte sagen for Finansforbundet.