KRAV PÅ PATIENTERSTATNING
IKKE FORÆLDET

- AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR PATIENTERSTATNINGEN TILSIDESAT AF KØBENHAVNS BYRET

Køben­havns Byret har ved dom afsagt den 13. juni 2018 vurde­ret, at Anke­næv­nets afgø­relse om, at en patients mulige erstat­ning er foræl­det, var forkert. Sagen om erstat­nin­gens stør­relse skal nu genbe­hand­les hos patientska­de­myn­dig­he­derne, medmin­dre anke­næv­net vælger at anke dommen til Østre Lands­ret.

 

HVILKE REGLER GÆLDER?

Det sker ret hyppigt, at anmeldte krav afvi­ses som foræl­dede, fordi anmel­delse sker mere end 3 år efter behand­lin­gen blev fore­ta­get.

Foræl­del­ses­reg­len i klage- og erstat­nings­lo­ven (§ 59) er en særre­gel. Den afvi­ger på afgø­rende måde fra, hvad angår begyn­del­ses­tids­punk­tet for foræl­del­ses­fri­sten fra de almin­de­lige regler i foræl­del­ses­lo­ven (2008-loven). Det gør den, fordi fristen løber fra det tids­punkt, hvor patien­ten kendte eller burde kende til, at der ved behand­lin­gen kan være indt­rådt en skade, der skyl­des behand­lin­gen og dermed ikke er en følge af den lidelse, som man er behand­let for (grund­li­del­sen). Heri ligger, at patien­ten bør vide, at der kan være grund­lag for erstat­ning efter klage- og erstat­nings­lo­ven.

 

OM SAGEN

Patien­ten ℗ fik okto­ber 2009 et kompli­ce­ret benbrud, da hun væltede på cykel. Det blev samme dag opere­ret, men alle­rede efter en uge, måtte man fore­tage en reope­ra­tion. P var pga. omfat­tende gener under konstant behand­ling til hun i septem­ber 2011 fik fjer­net den skinne og de skruer, der primært var indsat for at fiksere brud­det. Få dage efter viste det sig, at P havde fået en nerve­skade i det opere­rede ben forment­lig som følge af den bloklade, der var lagt.

P var deref­ter under fort­sat inten­siv behand­ling pga. særligt vold­som infek­tion. Hun var efter denne tredje opera­tion under fort­sat behand­ling for infek­tion­s­til­stan­den og tilknyt­tet smer­te­kli­nik. Ved gennem­gang af jour­nal­ma­te­ri­ale kan der konsta­te­res et meget stort antal ambu­lante konsul­ta­tio­ner og flere længe­re­va­rende indlæg­gel­ser.

Først i okto­ber 2014 blev der af hospi­ta­let indsendt anmel­delse til Patien­ter­stat­nin­gen.

Patien­ter­stat­nin­gen aner­kendte nerve­ska­den efter opera­tio­nen i septem­ber 2011, men afvi­ste, at der var andre erstat­nings­be­ret­ti­gende skader herun­der som følge af den primære behand­ling. Øvrige gener antog man skyld­tes følger efter grund­li­delse (det kompli­ce­rede benbrud). Regio­nen klagede over afgø­rel­sen og gjorde gældende, at kravet var foræl­det. P klagede over den afvi­ste del af hendes gener/krav.

Anke­næv­net fandt, at Ps krav på erstat­ning for nerve­ska­den var foræl­det, da P kort tid efter opera­tio­nen i septem­ber 2011 kendte til skaden og dermed havde haft kend­skab til den i mere end 3 år, da anmel­del­sen skete i okto­ber 2014.

 

RETSSAGEN

Under rets­sa­gen nedlagte P påstand om, at Anke­næv­net skulle aner­kende, at ingen del af hendes mulige krav var foræl­dede heller ikke følgerne efter det primære forløb i 2009 og subsi­diært, at der ikke var indt­rådt foræl­delse for så vidt angår erstat­nings­be­ret­ti­gende følger efter opera­tio­nen i septem­ber 2011.

Byret­ten gav medhold i, at ingen del af hendes mulige krav var foræl­dede på tids­punk­tet for anmel­del­sen til Patien­ter­stat­nin­gen.

Begrun­del­sen herfor var, at P først efter okto­ber 2011 under samta­ler med behand­lende læger fik kend­skab til, at der kunne være tale om fejl ved den primære opera­tion, og at der var opstået en nerve­skade ved opera­tio­nen i septem­ber 2011.

Retten lagde også vægt på, at der havde været tale om meget kompli­ce­ret forløb, hvor­for Ps forkla­ring om, at hun af lægerne havde fået den opfat­telse, at hendes gener skyld­tes selve benbrud­det og ikke behand­lin­gen, ikke kunne afvi­ses. Det kunne ifølge byret­ten såle­des ikke anses for godt­gjort, at P forud for skærings­da­toen for den 3‑årige frist havde det fornødne kend­skab til en muligt erstat­nings­be­ret­ti­gende skade.

Med mindre anke­næv­net vælger at anke dommen til Østre Lands­ret, så skal sagen om erstat­nin­gens stør­relse nu genbe­hand­les hos patientska­de­myn­dig­he­derne.

 

KONTAKT

Henven­delse om sagen og problem­stil­lin­gen kan ske til advo­kat Karsten Høj, der førte sagen for patien­ten. Dommen kan læses her.

 

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785