Er lægelig diagnose en betingelse for, at sygdom kan være omfattet af handicapbegrebet?

Højeste­ret har onsdag den 22. novem­ber afsagt domme i to sambe­hand­lede sager. Fælles for sagerne er, at Højeste­ret tog stil­ling til spørgs­må­let om, hvor­vidt der er krav om en konkret diag­nose, for at en sygdom kan være omfat­tet af handi­cap­be­gre­bet.

 

Sagerne omhandlede

Sagerne er ført for henholds­vis HK Danmark og Finans­for­bun­det og vedrø­rer spørgs­må­let om, hvor­vidt to kvin­der er blevet afske­di­get i strid med forskel­s­be­hand­lings­lo­vens forbud mod diskri­mi­na­tion på grund af handi­cap.

Begge kvin­der fik efter en fore­ta­get opera­tion funk­tions­ned­sæt­tel­ser.

Den ene kvinde blev som følge af en kikker­to­pe­ra­tion i 2009 vold­somt plaget af svim­mel­hed og syns­pro­ble­mer, mens den anden kvinde begyndte at lide af vold­som træt­hed efter en hjer­ne­ope­ra­tion fore­ta­get i 2012. Begge kvin­der blev efter­føl­gende syge­meldt og senere hen afske­di­get – henholds­vis 5 og 11 måne­der efter deres opera­tion.

Fælles for kvin­derne var, at der ikke på opsi­gel­ses­tids­punk­tet var nogen eksakt diag­nose. Det var alene deres funk­tions­ned­sæt­telse, der kunne doku­men­te­res af læger og andre sund­heds­per­so­ner.

På det grund­lag mente arbejds­gi­ver ikke, at de ansat­tes sygdom kunne være omfat­tet af handi­cap­be­gre­bet, og at afske­di­gel­serne dermed ikke var i strid med forskel­s­be­hand­lings­lo­ven.

 

Vores synspunkt

I Ring/Werge-afgørelsen fra EU-domstolen blev det fast­slået, at handi­cap­be­gre­bet i forskel­s­be­hand­lings­lo­vens omfat­tede tilstande, der er ”forår­sa­get af en læge­ligt diag­no­sti­ce­ret helbre­de­lig eller uhel­bre­de­lig sygdom”, der medfø­rer en funk­tions­ned­sæt­telse af ”lang varig­hed”.

Østre Lands­ret havde i den ene af de to sambe­hand­lede sager udtalt, at der ikke var en diag­nose på opsi­gel­ses­tids­punk­tet, og at der derfor ikke var tale om et forhold, der var beskyt­tet af forskel­s­be­hand­lings­lo­ven.

En af problem­stil­lin­gerne i højeste­rets­sa­gerne var derfor, om der kunne stil­les krav om en diag­nose eller om det er tilstræk­ke­ligt, at funk­tions­ned­sæt­tel­sen kan veri­fi­ce­res.

Der kan f.eks. være situ­a­tio­ner, hvor der er konsta­te­ret en funk­tions­ned­sæt­telse, men hvor der enten kan være tvivl om selve diag­no­sen, der forår­sa­ger funk­tions­ned­sæt­tel­sen eller hvor årsa­gen til denne endnu ikke er fundet.

Det vil derfor være urime­ligt, hvis det i sådanne tilfælde betød, at funk­tions­ned­sæt­tel­sen faldt uden­for beskyt­tel­sen i forskel­s­be­hand­lings­lo­ven.

 

Højesterets afgørelse

Det prin­ci­pi­elle spørgs­mål blev besva­ret såle­des af Højeste­ret:

”Det er efter EU-Domstolens prak­sis ikke en betin­gelse for, at der fore­lig­ger et handi­cap i direk­ti­vets forstand, at funk­tions­be­græns­nin­gen skyl­des en sygdom, der er læge­ligt diag­no­sti­ce­ret. Det må såle­des bero på en vurde­ring af samt­lige sagens omstæn­dig­he­der, herun­der navn­lig oplys­nin­ger fra læger og andre sund­heds­per­so­ner, om arbejds­ta­ge­ren på tids­punk­tet for den påstå­ede forskel­s­be­hand­ling må anses for handi­cap­pet i direk­ti­vets og dermed forskel­s­be­hand­lings­lo­vens forstand.”

Konklu­sio­nen er derfor, at det ikke er en betin­gelse, at funk­tions­ned­sæt­tel­sen støt­tes på en konkret diag­nose, men at man skal tage alle bevis­mo­men­ter i betragt­ning, når det skal vurde­res, om der fore­lig­ger et handi­cap.

 

Kontakt

Henven­del­ser til sagerne kan rettes til advo­kat Peter Breum, der førte sagerne for henholds­vis HK Danmark og Finans­for­bun­det.

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6780