Det var i strid med ligebehandlingslovens § 15 at afskedige en handicaphjælper, fordi hun havde stillet krav om ikke at blive udsat for sexchikane. Det har landsretten for nylig afgjort. Kvinden er nu tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Medarbejderen var ansat som ufaglært handicaphjælper hos en privat virksomhed. Her var hun ansat til at passe en borger med fysisk og psykisk handicap. Under sin ansættelse blev hun løbende udsat for sexchikane fra den borger, hun var ansat til at passe.
Hun gjorde undervejs sin superviser opmærksom på, hvad hun blev udsat for, og hun valgte også at stille krav til hendes arbejdsgiver om ikke at blive udsat for sexchikane.
Men efter ca. 3 måneders ansættelse blev hun opsagt med henvisning til, at der ikke var den nødvendige kemi mellem borgeren og hende.
Som følge af chikanen blev hun blev efterfølgende sygemeldt med belastningsreaktion, og i arbejdsskadesagen fik hun tilkendt varigt mén og tab af erhvervsevne.
Med bistand fra 3F anlagde hun sag mod sin arbejdsgiver med påstand om, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 15, da hun mente, at opsigelsen var en følge af, at hun havde stillet krav om ikke at blive udsat for sexchikane, ligesom hun rejste krav om godtgørelse for den sexchikane, hun havde været udsat for.
Byretten frifandt arbejdsgiveren for begge påstande.
Landsretten fandt i modsætning til byretten, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, da der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet afskediget, fordi hun havde klaget over de krænkelser, som hun var udsat for, og at hun derved havde fremsat krav om ligebehandling efter ligebehandlingslovens § 4.
Da virksomheden ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Landsretten fandt, at arbejdsgiveren ikke kunne gøres ansvarlig for den sexchikane, som medarbejderen var udsat for, fordi den var udøvet af en borger, der ikke kunne sidestilles med en arbejdsleder.
Derudover fandt landsretten, at arbejdsgiver i henhold til ligebehandlingslovens § 4 har en pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, men at arbejdsgiveren under de foreliggende omstændigheder ikke havde tilsidesat sin forpligtigelse til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod sexchikane.
Sagen blev ført af advokat Marc Malmbak Stounberg på vegne af 3F.