Må forsikringsselskaber internt udveksle oplysninger i erstatningssager?

Data­til­sy­net har i afgø­relse offent­lig­gjort den 20. novem­ber 2019 fundet et forsik­rings­sel­skab beret­ti­get til at udveksle oplys­nin­ger mellem selska­bets afde­ling for arbejds­ska­de­for­sik­ring og selska­bets afde­ling for ansvars­for­sik­ring.

Data­til­sy­nets afgø­relse er base­ret på både Data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gen og lov om finan­siel virk­som­hed.

 

Datatilsynets afgørelse

Indled­nings­vist finder Data­til­sy­net, at selska­bets behand­ling skal vurde­res i forhold til de regler, der gælder for behand­ling af følsomme oplys­nin­ger (data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gens arti­kel 9), og at behand­lin­gen ikke er omfat­tet af forbud­det i data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gens arti­kel 9, fordi behand­lin­gen er nødven­dig for at fast­lægge skade­lid­tes rets­krav og forsik­rings­sel­ska­bets kundes erstat­nings­ansvar, jf. arti­kel 9, stk. 2, litra f.

På baggrund af en udta­lelse indhen­tet fra Finan­stil­sy­net vurde­rer Data­til­sy­net endvi­dere, at forsik­rings­sel­ska­bets udveks­ling ikke var uberet­ti­get efter bestem­mel­sen om fortro­lig­hed i § 117, stk. 1, i lov om finan­siel virk­som­hed, som udgør særlov ved siden af data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gens arti­kel 6.

Data­til­sy­net lægger vægt på, at skade­lidte – i tilfælde hvor en skade både er omfat­tet af erstat­nings­ansvars­lo­ven og af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven – er nødt til at rejse krav efter begge love for at få dækket sit fulde samlede krav. Derfor var selska­bets udveks­ling af oplys­nin­ger også i skade­lid­tes inter­esse, fordi den sikrer, at man får opgjort og udbe­talt den korrekte erstat­ning.

Angå­ende navn­lig forsik­rings­sel­ska­bets oplys­nings­pligt udta­ler Data­til­sy­net, at en sådan udveks­ling heller ikke medfø­rer, at der skal ske særskilt (fornyet) orien­te­ring efter reglerne om oplys­nings­pligt, jf. data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gens arti­kel 13–14. Data­til­sy­net henvi­ser til, at den nære sammen­hæng mellem skade­lid­tes erstat­nings­krav efter de to love inde­bæ­rer, at udveks­lin­gen ikke kan anses for at være en behand­ling til et andet formål end det, hvor­til oplys­nin­gerne oprin­de­ligt var indsam­let, hvil­ket ellers kunne have bevir­ket, at der skulle gives oplys­ning på ny.

 

Vores bemærkninger

Man skal være opmærk­som på, at afgø­rel­sen konkret retter sig mod de situ­a­tio­ner,

  • hvor samme selskab behand­ler et krav efter henholds­vis arbejds­ska­desik­rings­lo­ven og erstat­nings­ansvars­lo­ven, og
  • hvor der derfor udeluk­kende er tale om intern udveks­ling, samt
  • hvor kravet efter de to love udsprin­ger af samme skade

Afgø­rel­sen er desu­den konkret base­ret på bestem­mel­sen om fortro­lig­hed i § 117 i lov om finan­siel virk­som­hed, og Finan­stil­sy­net udtalte til Data­til­sy­net, at der skal meget til for at fravige udgangs­punk­tet om, at udnyttelse/videregivelse af oplys­nin­ger forud­sæt­ter kundens udtryk­ke­lige samtykke.

Data­til­sy­nets afgø­relse åbner dermed ingen­lunde op for, at forsik­rings­sel­ska­ber ex. eksternt kan udveksle oplys­nin­ger med hinan­den, selvom der måtte være et krav efter begge love. Afgø­rel­sen åbner heller ikke op for, at et selskab internt kan udveksle oplys­nin­ger i tilfælde, hvor den skade­lidte har en arbejds­ska­desag og eksem­pel­vis en personska­desag efter en færds­el­su­lykke, men hvor der ikke er tale om samme skade.

Data­til­sy­nets afgø­relse er deri­mod helt konkret vurde­ret. Alli­ge­vel rejser den betæn­ke­lig­he­der, fordi den netop kan risi­kere at åbne op for en langt større udveks­ling af oplys­nin­ger end tiltænkt med henvis­ning til præmis­sen om ”at sikre, at der træf­fes en mate­riel korrekt afgø­relse, og at skade­lidte får udbe­talt den korrekte erstat­ning for samt­lige tab”.

Det er eksem­pel­vis en grund­læg­gende forud­sæt­ning i behand­lin­gen af arbejds­ska­desa­ger, at arbejds­gi­ver ikke har adgang til arbejds­ska­desa­gerne. Det er kun forsik­rings­sel­ska­bet, der skal have adgang. Deru­d­over har Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring efter data­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gen lukket for forsik­rings­sel­ska­ber­nes adgang til syste­met Se Sag, idet selska­bet heref­ter må forlade sig på myndig­he­der­nes konkrete parts­hø­rin­ger (medmin­dre de opnår fuld­magt fra skade­lidte).

Det må anta­ges, at arbejds­gi­vers og forsik­rings­sel­ska­ber­nes begræn­sede adgang til arbejds­ska­desa­gerne skyl­des et hensyn til de skade­lid­tes inte­gri­tet og adgang til kontrol med deres oplys­nin­ger.

En selv­for­sik­ret arbejds­gi­ver er imid­ler­tid selv part i arbejds­ska­desa­gen, og med Data­til­sy­nets præmis for sin afgø­relse, er der vel risiko for, at man også hos de selv­for­sik­rede arbejds­gi­vere vil finde sig beret­ti­get til internt at udveksle oplys­nin­ger mellem HR-kontoret (der typisk behand­ler ansvars­sa­gerne) og Arbejds­ska­de­kon­to­ret? Endvi­dere kan forsik­rings­sel­ska­berne ud fra  samme præmis vel rejse spørgs­måls­tegn ved, om de virke­lig skal udeluk­kes fra Se Sag?

Læst forkert kan Data­til­sy­nets afgø­relse gene­relt blive misbrugt til at forsøge at skabe grund­lag for internt at udveksle oplys­nin­ger i langt højere grad, hvis blot der kan argu­men­te­res for en sammen­hæng mellem even­tu­elle krav, og der derfor er behov for ”at sikre en korrekt opgø­relse”. Eksem­pel­vis ud fra syns­punk­ter om konkur­re­rende lidel­ser fra tidli­gere (måske endda afslut­tede) arbejds­ska­desa­ger, som selska­bet har behand­let vedrø­rende en skade­lidte, hvis samme skade­lidte senere rejser krav om erstat­ning efter en privat færds­el­su­lykke mod selska­bet.

Det må dog i alle tilfælde fast­hol­des, at en intern udveks­ling af oplys­nin­ger hos forsik­rings­sel­ska­berne som altover­ve­jende hoved­re­gel forud­sæt­ter kundens udtryk­ke­lige samtykke, jf. § 117 i lov om finan­siel virk­som­hed og Finan­stil­sy­nets udta­lelse til Data­til­sy­net. Det er bestemt ikke altid i den skade­lid­tes inter­esse, at der sker udveks­ling af oplys­nin­ger. Det kan deri­mod inde­bære unødig forha­ling af sagerne, hvis selska­ber griber fat i irre­le­vante oplys­nin­ger som grund­lag for uberet­ti­gede syns­punk­ter om konkur­re­rende skadesår­sa­ger.

Du kan læse afgø­rel­sen her.

 

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793