Malerfirma ansvarlig for seksuel chikane af malersvend på byggeplads

Malersvenden blev i perioden august-december 2017 udsat for chikane, der bestod i groft krænkende tekster af seksuel karakter omhandlende hende. Teksterne var blandt andet skrevet i elevatorerne på byggepladsen ligesom malersvenden modtog henvendelser relateret til teksterne både per SMS og personligt.

Malersvenden rettede henvendelse til de to ejere af malerfirmaet, der jævnligt befandt sig på byggepladsen. Som svar på hendes henvendelse henstillede ejerne til, at hun blot skulle opfatte teksterne som et kompliment. Den ene ejer tog på et tidspunkt initiativ til at male teksterne over, men teksterne fremkom på ny kort tid herefter. Malerfirmaet foretog sig ikke yderligere for at komme chikanen til livs, ligesom der ikke blev fulgt op på malersvendens helbredsmæssige situation. Malersvenden blev sygemeldt og fik senere stillet diagnosen uspecificeret belastningsreaktion.

Skaden blev anmeldt til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skaden som en arbejdsskade, hvilket Ankestyrelsen stadfæstede.

Malerforbundet rejste på vegne af malersvenden krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, godtgørelse for svie og smerte samt krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste over for malerfirmaet. Malerfirmaet afviste erstatningsansvaret, hvorefter der blev udtaget stævning.

Landsretten fandt som byretten, at ledelsen i malerfirmaet var bekendt med de uønskede seksuelle skriverier om malersvenden, og at de ikke iværksatte tilstrækkelige eller effektive foranstaltninger til at bringe skriverierne og dermed chikanen til ophør.  Malerfirmaet havde dermed tilsidesat sin forpligtelse til at sikre et chikanefrit miljø jf. ligebehandlingslovens § 4, stk. 2 jf. stk. 1.

Landsretten fandt det endvidere bevist, at malerfirmaet ikke sikrede, at arbejdet kunne udføres uden risiko for psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, jf. § 9a i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, hvorefter malerfirmaet havde overtrådt arbejdsmiljølovens § 15 jf. § 38 om at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Endvidere fandt landsretten, at der var årsagssammenhæng mellem den seksuelle chikane og de psykiske gener, der førte til sygemelding og dermed tab af indtægt. Under sagens forberedelse i byretten var indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som bl.a. havde svaret, at de beskrevne psykiske belastninger af seksuel karakter med mere end 50 % sandsynlighed indgik i årsagskomplekset til sygemeldingen. Under en supplerende forelæggelse i ankesagen fastholdt Retslægerådet sin vurdering af årsagssammenhængen og anførte at det ikke var muligt for Retslægerådet at vægte de enkelte årsagsfaktorers betydning i det samlede årsagskompleks.

Landsretten udtalte, at ”Den seksuelle chikane har udgjort en betydelig psykisk belastning, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at belastningssymptomerne, som førte til sygemeldingen, i væsentligt omfang kan tilskrives andre forhold end chikanen.”

Landsretten fandt det herefter bevist, at sygemeldingen blev udløst af den seksuelle chikane, og at den seksuelle chikane var medvirkende årsag til hele sygdomsforløbet frem til malersvenden blev raskmeldt. Landsretten tiltrådte derfor byrettens vurdering af, at malersvenden havde bevist, at der var den fornødne årsagssammenhæng.

Malersvenden fik herefter medhold i det påståede beløb vedr. godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste., ligesom hun fik medhold i kravet på godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, som byretten havde udmålt til 30.000 kr. under henvisning til omfanget, karakteren og varigheden af krænkelsen, der fandt sted før 1. januar 2019, hvor godtgørelsesniveauet for sexchikane blev forhøjet.

Dommen illustrerer, at det er en arbejdsgivers ansvar at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø for sine ansatte, og at forpligtelsen gælder uanset hvem, der udøver chikanen.

I Østre Landsrets dom gengivet i U 2019.3302 Ø udtalte landsretten at ”det forhold, at den person, der udøver krænkende adfærd over for en medarbejder, ikke selv er ansat, ikke i sig selv fritager arbejdsgiveren for dennes forpligtelser i medfør af ligebehandlingslovens § 4, når adfærden finder sted i forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde.” I den sag blev arbejdsgiveren frifundet for at betale godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, idet det blev lagt til grund, at arbejdsgiveren bl.a. havde tilbudt medarbejderen omplacering og derved ikke havde tilsidesat sine forpligtelser efter ligebehandlingslovens § 4.

I sagen bedømt af Vestre Landsret havde arbejdsgiveren ikke foretaget sig noget effektivt eller tilstrækkeligt for at bringe chikanen til ophør, og man havde ikke fulgt op på malersvendens helbredsmæssige situation. På den baggrund blev arbejdsgiver både fundet erstatningsansvarlig og ansvarlig efter ligebehandlingsloven.

Størstedelen af den praksis, der foreligger på området, omhandler udelukkende krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Denne sag illustrerer, at såfremt en ansat har været uarbejdsdygtig som følge af chikane, kan der være grundlag for væsentlige krav efter erstatningsansvarsloven.

Dommen er endvidere (endnu) et eksempel på, at det for spørgsmålet om årsagssammenhæng vedr. de midlertidige poster er relevant, om belastningerne, som skadevolder er ansvarlig for, har været udløsende og medvirkende under sygdomsforløbet. Er det tilfældet, statueres årsagssammenhæng. Gør skadevolder gældende, at sygemeldingen har andre årsager eller ville være opstået uanset belastningerne, er det op til skadevolder at føre fornødent bevis for det.

Sagen er ført i både by- og landsret af advokat Laura Tholstrup for Malerforbundet.

Læs vores seneste indlæg her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor.