Medarbejder med langvarig anciennitet har krav på en godtgørelse for usaglig afskedigelse begrundet i omstruktureringer.

Medar­bej­de­ren havde været ansat hos arbejds­gi­ve­ren i ca. 28 år, da hun blev afske­di­get. Afske­di­gel­sen skyld­tes, at der som følge af omlæg­ning af edb-systemet efter ledel­sens skøn skulle ske en reduk­tion af medar­bej­der­sta­ben med heraf følgende omfor­de­ling af arbejds­op­ga­verne til følge. Medar­bej­de­ren havde været beskæf­ti­get med flere arbejds­om­rå­der i virk­som­he­den, som under hendes ansæt­tel­ses­tid var vokset fra ca. 25 ansatte til ca. 250 ansatte. Sagen blev anlagt af HK. Arbejds­gi­ve­ren blev frifun­det i byret­ten med henvis­ning til, at arbejds­gi­ve­rens skøn over, hvem der måtte anses for bedst egnet til at forblive i virk­som­he­den, ikke kunne tilsi­de­sæt­tes. Denne afgø­relse har Østre Lands­ret nu ændret med følgende præmis­ser: ”Indstævn­tes indfø­relse af at fælles edb-system for virk­som­he­den betød efter ledel­sens skøn, at staben under [økono­mi­di­rek­tø­ren] kunne redu­ce­res fra 16 medar­bej­dere til 15 medar­bej­dere + en elev, og at der som følge af perso­na­le­re­duk­tio­nen skulle ske en omfor­de­ling af arbejds­op­ga­ver. Mulig­he­den for perso­na­le­re­duk­tion var forud­se­e­lig og kunne tilret­te­læg­ges over tid, hvor der frat­rå­dte andre medar­bej­dere. Appel­lan­tens arbejds­op­ga­ver blev ikke i særlig grad redu­ce­ret ved edb-omlægningen. Hun havde en bred erfa­ring i virk­som­he­den, havde udført sit arbejde upåkla­ge­ligt og var indstil­let på – om nødven­digt efter omsko­ling – at påtage sig andre opga­ver og at gå ned i tid. Hun havde væsent­ligt højere ancien­ni­tet i virk­som­he­den end flere af de øvrige medar­bej­dere på samme niveau og ville som følge af sin alder have vanske­li­gere ved at få arbejde andet­steds. Lands­ret­ten finder heref­ter ikke, at afske­di­gel­sen af appel­lan­ten har været rime­ligt begrun­det i hendes eller virk­som­he­dens forhold. Appel­lan­ten er derfor beret­ti­get til en godt­gø­relse i henhold til funk­tio­nær­lovens § 2 b.” Retten tilkendte heref­ter lønmod­ta­ge­ren en godt­gø­relse svarende til 4 måne­ders løn.

Elmer & Part­ne­res bemærk­nin­ger:
Det er bemær­kel­ses­vær­digt, at retten ikke lægger vægt på, præcis hvor lang ancien­ni­te­ten har været for den pågæl­dende medar­bej­der, men i stedet lægger vægt på, at hun havde ”væsent­ligt højere ancien­ni­tet i virk­som­he­den end flere af de øvrige medar­bej­dere på samme niveau”. Lands­ret­tens afgø­relse viser såle­des, at udgangs­punk­tet om, at arbejds­gi­ve­ren har frit skøn ved afske­di­gelse som følge af omstruk­tu­re­rin­ger og nedskæ­rin­ger, er et meget modi­fi­ce­ret udgangs­punkt, idet der altid skal tages saglige hensyn, herun­der at afske­di­gel­sen skal ske i fuld over­ens­stem­melse med propor­tio­na­li­tets­prin­cip­pet. Der blev under sagen, blandt andet grun­det den lang­va­rige ancien­ni­tet, proce­de­ret på beta­ling af maksi­mum­godt­gø­relse (6 mdr.), hvil­ket lands­ret­ten imid­ler­tid ikke fandt grund­lag for. Begrun­del­sen herfor frem­går ikke af dommen.

Henven­delse om sagen kan rettes til advo­kat Pernille Leding, der førte sagen for HK.