Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning: 

Afgjorte sager kan genoptages

Skre­vet af Laura Thol­strup, advo­kat 25-03-2020

Ankenævnet for Patienterstatningen

Anke­sty­rel­sen har i en ny prin­ci­p­af­gø­relse nr. 02–20 forholdt sig til, i hvil­ket omfang mistet efter­løns­præ­mie indgår i bereg­ning af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning efter arbejds­ska­desik­rings­lo­ven.

Efter­løns­præ­mie optje­nes, hvis man venter mini­mum 2 år med at gå på efter­løn, og arbej­der i et vist omfang i mellem­ti­den. Der optje­nes præmie, hver gang man har arbej­det 481 timer. Det svarer til fuld­tids­ar­bejde på 37 timer om ugen i 3 måne­der.

Spørgs­må­let om den erstat­nings­ret­lige behand­ling af mistet efter­løns­præ­mie opstår i tilfælde, hvor en personskade forhin­drer den skade­lidte i at arbejde efter modta­gel­sen af efter­løns­be­vis, såle­des at retten til skat­te­fri efter­løns­præ­mie mistes.

 

Højesterets dom af 22. august 2013

I Højeste­ret dom gengi­vet i UfR 2013.3120/2 H, som angår skade­lid­tes krav mod hans arbejds­gi­ver som følge af en arbejds­skade, udtalte fler­tal­let af Højeste­rets dommere:

 

”Efter­løns­præ­mien indgår som et element i efter­løns­ord­nin­gen og er betin­get af en arbejds­præ­sta­tion. Præmien er efter vores opfat­telse erstat­nings­ret­ligt værnet og kan ikke sidestil­les med en social ydelse, uanset at den er finan­si­e­ret af det offent­lige.”

 

Fler­tal­let udtalte videre, at mistet efter­løns­præ­mie må sidestil­les med mistet erhvervsind­tægt ved opgø­rel­sen af erhverv­sev­ne­tab efter §§ 5–7 i erstat­nings­ansvars­lo­ven, såle­des at erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen også skal dække dette tab. Fler­tal­let fandt dog, at der ikke var grund­lag for at antage, at en skøns­mæs­sig bereg­ning af årsløn­nen efter erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7,stk. 2, under hensyn­ta­gen til den mistede efter­løns­præ­mie, ville have ført til en større erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, end den skade­lidte alle­rede havde modta­get, og hvor altså årsløn­nen var bereg­net efter lovens § 7, stk. 1. Den anta­gelse må skyl­des, at årsløn­nen og dermed erstat­nin­gen efter arbejds­ska­desik­rings­lo­ven også ville være forhø­jet, hvis værdien af den mistede efter­løns­præ­mie skulle indgå i årsløns­fast­sæt­tel­sen.

 

Østre Landsrets dom af 12. oktober 2018

Østre Lands­ret har i dommen gengi­vet i UfR 2019.425 udtalt, at det ikke er en betin­gelse for at tillægge mistet efter­løns­præ­mie til årsløn­nen, at tilska­de­komne er påbe­gyndt optje­nin­gen af efter­løns­præ­mie på skades­tids­punk­tet.

Sagen angik en skade­lidt født i 1953, som den 3. decem­ber 2012 var udsat for en arbejds­u­lykke. Erhverv­sev­ne­ta­bet som følge af ulyk­ken blev fast­sat til 45 %. Han modtog efter­løns­be­vis med virk­ning fra 23. februar 2013 og kunne den 23. februar have begyndt at optjene skat­te­fri efter­løns­præ­mie. Han gik på efter­løn den 1. juni 2015. Det var i sagen ubestridt, at skade­lidte ville være fort­sat på arbejds­mar­ke­det frem til pensions­al­de­ren, hvis arbejds­u­lyk­ken ikke var sket. Skade­lidte havde dermed mistet den fulde efter­løns­præ­mie som følge af skaden. Anke­sty­rel­sen havde afvist at lade den mistede efter­løns­præ­mie indgå ved bereg­nin­gen af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen med henvis­ning til, at skade­lidte ikke på skades­tids­punk­tet var begyndt at optjene efter­løns­præ­mie. Lands­ret­ten var ikke enig med Anke­sty­rel­sen i dette syns­punkt, men fandt, at den mistede efter­løns­præ­mie skulle indgå ved fast­sæt­tel­sen af den skade­lid­tes erhverv­sev­ne­tab, uanset at han ikke på skades­tids­punk­tet var begyndt at optjene efter­løns­præ­mie. Årsløn­nen skulle dermed fast­sæt­tes skøns­mæs­sigt  efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 24, stk. 2, under hensyn til den mistede efter­løns­præ­mie.

 

Mulighed for genoptagelse

Som det også frem­går af Anke­sty­rel­sens prin­ci­p­af­gø­relse 02–20 bety­der dommen fra Østre Lands­ret, at der ikke har været hjem­mel til Anke­sty­rel­sens prak­sis om kun at tillægge mistet efter­løns­præ­mie til årsløn­nen i tilfælde, hvor optje­nin­gen af efter­løns­præ­mie var påbe­gyndt på skades­tids­punk­tet. Det bety­der, at skade­lidte, som har fået afslag på at få tillagt mistet efter­løns­præ­mie til årsløn­nen med den begrun­delse, at de ikke havde påbe­gyndt optje­nin­gen af efter­løns­præ­mie på skades­tids­punk­tet, vil kunne anmode om at få deres sag genop­ta­get på ulov­be­stemt grund­lag. Anmod­nin­gen om genop­ta­gelse skal rettes til den myndig­hed (Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring eller Anke­sty­rel­sen), der har truf­fet den sene­ste afgø­relse om årsløn. Det samme gælder for de tilska­de­komne, der mener, at de har mistet efter­løns­præ­mie som følge af en arbejds­skade, men hvor der ikke blev taget stil­ling til dette forhold ved afgø­rel­sen om årsløn.

Anke­sty­rel­sen kan ikke selv finde de rele­vante sager frem og vil derfor offent­ligt orien­tere om mulig­he­den for at få genop­ta­get disse sager.

 

Vurderingen af, om arbejdsskaden har medført mistet efterlønspræmie

Angå­ende vurde­rin­gen af, om den skade­lidte har mistet efter­løns­præ­mie som følge af arbejds­ska­den, frem­går det af prin­ci­p­af­gø­rel­sen, at hvis optje­nin­gen af efter­løns­præ­mie var påbe­gyndt, da skaden skete, vil dette som udgangs­punkt tale for, at tilska­de­komne ville have optjent efter­løns­præ­mie, hvis skaden ikke var sket. Det gælder dog ikke, hvis der er oplys­nin­ger i sagen, der tyder på, at tilska­de­komne ikke ville være fort­sat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.

Hvis optje­nin­gen af efter­løns­præ­mie ikke var påbe­gyndt på skades­tids­punk­tet, kan bl.a. følgende momen­ter inddra­ges i vurde­rin­gen:

 

  • Alder på skades­tids­punk­tet (hvor tæt var tilska­de­komne på at kunne have påbe­gyndt optje­ning af efter­løns­præ­mie)
  • Siger tilska­de­komne selv, at han ville fort­sætte med at arbejde frem til folke­pen­sio­nen (eller et andet tids­punkt).
  • Hvor lang tid har tilska­de­komne været på arbejds­mar­ke­det?
  • Har der været tale om en fast eller løs tilknyt­ning til arbejds­mar­ke­det? — Har tilska­de­komne arbej­det på fuld tid eller på deltid?
  • Havde tilska­de­komne andre helbredspro­ble­mer?
  • Har tilska­de­komne en aftale med arbejds­gi­ver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betyd­ning, hvis en even­tuel aftale er indgået lang tid før, det bliver rele­vant. Se herved også prin­ci­p­af­gø­relse 38–14.

 

Der er med andre ord tale om en konkret vurde­ring, hvor de opli­stede momen­ter kan indgå.

I den konkrete sag, som ligger til grund for prin­ci­p­af­gø­rel­sen, var den tilska­de­komne ikke påbe­gyndt optje­ning af efter­løns­præ­mie på skades­tids­punk­tet. Anke­sty­rel­sen lagde ved afgø­rel­sen om årsløn vægt på, at den skade­lidte gik på efter­løn, lige da han var fyldt 62 år. Han havde til sagen oplyst, at han ikke forud for arbejds­ska­den havde planer om at gå på efter­løn, og at han ikke havde nogen aftale med sin arbejds­gi­ver om at gå på efter­løn, hvil­ket var bekræf­tet af arbejds­gi­ve­ren. På baggrund oplys­nin­ger i en arbejds­me­di­cinsk speci­al­læ­ge­er­klæ­ring, den skade­lid­tes skat­te­o­p­lys­nin­ger samt oplys­nin­ger om indbe­talte ATP-bidrag vurde­rede Anke­sty­relse, at han havde haft en lang og stabil tilknyt­ning til arbejds­mar­ke­det, hvor han havde arbej­det på fuld tid. På den baggrund fandt Anke­sty­rel­sen, at der skulle tillæg­ges mistet efter­løns­præ­mie ved fast­sæt­tel­sen af årsløn­nen.

 

Hvordan tillægges mistet efterlønspræmie ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning?

Prin­ci­p­af­gø­rel­sen slår fast, at den mistede efter­løns­præ­mie ikke har betyd­ning for fast­sæt­tel­sen af selve erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten, men deri­mod – efter omstæn­dig­he­derne – tillæg­ges årsløn­nen, som bruges ved bereg­ning af erstat­nin­gen.

Om tillæg­get til årsløn­nen frem­går det af prin­ci­p­af­gø­rel­sen, at da årsløn begrebs­mæs­sigt forstås som indtægt i ét år (12 måne­der), kan der maksi­malt tillæg­ges et beløb svarende til et års (fire kvar­ta­ler) efter­løns­præ­miepor­tio­ner til årsløn­nen, uanset om tilska­de­komne har mistet flere end 4 præmiepor­tio­ner. Hvis tilska­de­komne har mistet mindre end fire præmiepor­tio­ner tillæg­ges et beløb svarende til det fakti­ske antal.

I prak­sis fast­sæt­tes årsløn­nen først efter de almin­de­lige regler. Heref­ter tillæg­ges et beløb svarende til værdien af det mistede antal præmiepor­tio­ner. Præmiepor­tio­nerne tillæg­ges med deres værdi på skads­tids­punk­tet, da årsløn­nen er udtryk for indtje­nings­ev­nen på skades­tids­punk­tet. Dette har som konse­kvens, at årsløn­nen og dermed erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen bliver højere, end hvis der ikke tages hensyn til den mistede efter­løns­præ­mie. Pr. 1. januar 2020 udgør en præmiepor­tion 13.740 kr. og dermed i forhold til årsløns­fast­sæt­tel­sen en forhø­jelse på op til 54.960 kr.

 

Elmers kommentarer

Østre Lands­rets dom og Anke­sty­rel­sens prin­ci­p­af­gø­relse viser, at der er grund til at være ekstra opmærk­som på årsløns­fast­sæt­tel­sen i de tilfælde, hvor den skade­lidte er over­gået til efter­løn som følge af en personskade. Det bør her sikres, at der tillæg­ges mistet efter­løns­præ­mie til årsløn­nen, hvad enten den bereg­nes efter erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7 eller arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 24, idet dette efter Anke­sty­rel­sens nuvæ­rende prak­sis vil medføre en større erstat­ning.

Er der tale om en arbejds­ska­desag, hvor skade­lid­tes årsløn uden tillæg af mistet efter­løns­præ­mie rammer årsløns­mak­si­mum (551.000 kr. i 2020-niveau), vil tillæg af efter­løns­præ­mien ikke få betyd­ning for erstat­nin­gens stør­relse, idet efter­løns­præ­mien ikke tillæg­ges betyd­ning ved fast­sæt­telse af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten. Efter­løns­præ­mien kan dog have betyd­ning for et even­tu­elt diffe­ren­ce­krav, idet der ikke i erstat­nings­ansvars­lo­vens findes et årsløns­mak­si­mum.

Der er endvi­dere grund til at være opmærk­som på mulig­he­den for at få genop­ta­get afslut­tede sager hos arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne, hvor skade­lidte er over­gået til efter­løn som følge af en arbejds­skade, og hvor der ikke er tillagt mistet efter­løns­præ­mie til årsløn­nen.

Har du spørgs­mål eller kommen­ta­rer kontakt da advo­kat Laura Thol­strup på­ lt@elmer-adv.dk, der er forfat­ter til denne nyhed.

 

Laura Tholstrup

Laura Tholstrup

Advokat

Direkte: +45 3367 6757