fbpx

Værdi af mistet efterlønspræmie forhøjer årslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning: 

Afgjorte sager kan genoptages

Skrevet af Laura Tholstrup, advokat 25-03-2020

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse nr. 02-20 forholdt sig til, i hvilket omfang mistet efterlønspræmie indgår i beregning af erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Efterlønspræmie optjenes, hvis man venter minimum 2 år med at gå på efterløn, og arbejder i et vist omfang i mellemtiden. Der optjenes præmie, hver gang man har arbejdet 481 timer. Det svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 3 måneder.

Spørgsmålet om den erstatningsretlige behandling af mistet efterlønspræmie opstår i tilfælde, hvor en personskade forhindrer den skadelidte i at arbejde efter modtagelsen af efterlønsbevis, således at retten til skattefri efterlønspræmie mistes.

 

Højesterets dom af 22. august 2013

I Højesteret dom gengivet i UfR 2013.3120/2 H, som angår skadelidtes krav mod hans arbejdsgiver som følge af en arbejdsskade, udtalte flertallet af Højesterets dommere:

 

”Efterlønspræmien indgår som et element i efterlønsordningen og er betinget af en arbejdspræstation. Præmien er efter vores opfattelse erstatningsretligt værnet og kan ikke sidestilles med en social ydelse, uanset at den er finansieret af det offentlige.”

 

Flertallet udtalte videre, at mistet efterlønspræmie må sidestilles med mistet erhvervsindtægt ved opgørelsen af erhvervsevnetab efter §§ 5-7 i erstatningsansvarsloven, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab. Flertallet fandt dog, at der ikke var grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning af årslønnen efter erstatningsansvarslovens § 7,stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie, ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end den skadelidte allerede havde modtaget, og hvor altså årslønnen var beregnet efter lovens § 7, stk. 1. Den antagelse må skyldes, at årslønnen og dermed erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven også ville være forhøjet, hvis værdien af den mistede efterlønspræmie skulle indgå i årslønsfastsættelsen.

 

Østre Landsrets dom af 12. oktober 2018

Østre Landsret har i dommen gengivet i UfR 2019.425 udtalt, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.

Sagen angik en skadelidt født i 1953, som den 3. december 2012 var udsat for en arbejdsulykke. Erhvervsevnetabet som følge af ulykken blev fastsat til 45 %. Han modtog efterlønsbevis med virkning fra 23. februar 2013 og kunne den 23. februar have begyndt at optjene skattefri efterlønspræmie. Han gik på efterløn den 1. juni 2015. Det var i sagen ubestridt, at skadelidte ville være fortsat på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, hvis arbejdsulykken ikke var sket. Skadelidte havde dermed mistet den fulde efterlønspræmie som følge af skaden. Ankestyrelsen havde afvist at lade den mistede efterlønspræmie indgå ved beregningen af erhvervsevnetabserstatningen med henvisning til, at skadelidte ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Landsretten var ikke enig med Ankestyrelsen i dette synspunkt, men fandt, at den mistede efterlønspræmie skulle indgå ved fastsættelsen af den skadelidtes erhvervsevnetab, uanset at han ikke på skadestidspunktet var begyndt at optjene efterlønspræmie. Årslønnen skulle dermed fastsættes skønsmæssigt  efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyn til den mistede efterlønspræmie.

 

Mulighed for genoptagelse

Som det også fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 02-20 betyder dommen fra Østre Landsret, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen i tilfælde, hvor optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt på skadestidspunktet. Det betyder, at skadelidte, som har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen med den begrundelse, at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn. Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn.

Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem og vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.

 

Vurderingen af, om arbejdsskaden har medført mistet efterlønspræmie

Angående vurderingen af, om den skadelidte har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden, fremgår det af principafgørelsen, at hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket. Det gælder dog ikke, hvis der er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.

Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:

 

  • Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
  • Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
  • Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
  • Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet? – Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
  • Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
  • Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38-14.

 

Der er med andre ord tale om en konkret vurdering, hvor de oplistede momenter kan indgå.

I den konkrete sag, som ligger til grund for principafgørelsen, var den tilskadekomne ikke påbegyndt optjening af efterlønspræmie på skadestidspunktet. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om årsløn vægt på, at den skadelidte gik på efterløn, lige da han var fyldt 62 år. Han havde til sagen oplyst, at han ikke forud for arbejdsskaden havde planer om at gå på efterløn, og at han ikke havde nogen aftale med sin arbejdsgiver om at gå på efterløn, hvilket var bekræftet af arbejdsgiveren. På baggrund oplysninger i en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, den skadelidtes skatteoplysninger samt oplysninger om indbetalte ATP-bidrag vurderede Ankestyrelse, at han havde haft en lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han havde arbejdet på fuld tid. På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at der skulle tillægges mistet efterlønspræmie ved fastsættelsen af årslønnen.

 

Hvordan tillægges mistet efterlønspræmie ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning?

Principafgørelsen slår fast, at den mistede efterlønspræmie ikke har betydning for fastsættelsen af selve erhvervsevnetabsprocenten, men derimod – efter omstændighederne – tillægges årslønnen, som bruges ved beregning af erstatningen.

Om tillægget til årslønnen fremgår det af principafgørelsen, at da årsløn begrebsmæssigt forstås som indtægt i ét år (12 måneder), kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.

I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til værdien af det mistede antal præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet. Dette har som konsekvens, at årslønnen og dermed erhvervsevnetabserstatningen bliver højere, end hvis der ikke tages hensyn til den mistede efterlønspræmie. Pr. 1. januar 2020 udgør en præmieportion 13.740 kr. og dermed i forhold til årslønsfastsættelsen en forhøjelse på op til 54.960 kr.

 

Elmers kommentarer

Østre Landsrets dom og Ankestyrelsens principafgørelse viser, at der er grund til at være ekstra opmærksom på årslønsfastsættelsen i de tilfælde, hvor den skadelidte er overgået til efterløn som følge af en personskade. Det bør her sikres, at der tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen, hvad enten den beregnes efter erstatningsansvarslovens § 7 eller arbejdsskadesikringslovens § 24, idet dette efter Ankestyrelsens nuværende praksis vil medføre en større erstatning.

Er der tale om en arbejdsskadesag, hvor skadelidtes årsløn uden tillæg af mistet efterlønspræmie rammer årslønsmaksimum (551.000 kr. i 2020-niveau), vil tillæg af efterlønspræmien ikke få betydning for erstatningens størrelse, idet efterlønspræmien ikke tillægges betydning ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten. Efterlønspræmien kan dog have betydning for et eventuelt differencekrav, idet der ikke i erstatningsansvarslovens findes et årslønsmaksimum.

Der er endvidere grund til at være opmærksom på muligheden for at få genoptaget afsluttede sager hos arbejdsskademyndighederne, hvor skadelidte er overgået til efterløn som følge af en arbejdsskade, og hvor der ikke er tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen.

Har du spørgsmål eller kommentarer kontakt da advokat Laura Tholstrup på­ lt@elmer-adv.dk, der er forfatter til denne nyhed.

 

Laura Tholstrup

Advokat

Læs også om