Modregning i feriepenge – principiel dom fra Sø- og Handelsretten

Sø- og Handels­ret­ten har den 5. okto­ber 2006 afsagt dom i en sag anlagt af HK med henblik på at få en prin­ci­piel stil­ling­ta­gen til modreg­nings­reg­lerne i den nye feri­e­lovs § 39. Sø- og Handels­ret­ten skulle tage stil­ling til to spørgs­mål. 1) Hvor meget skal der til, for at lønmod­ta­ge­ren har erkendt det rets­stri­dige forhold som betin­gelse for modreg­ning og 2) Hvad skal arbejds­gi­ve­ren gøre, hvis betin­gel­sen ikke er opfyldt på tids­punk­tet, hvor arbejds­gi­ve­ren ønsker at modregne. Dommen slår fast, at lønmod­ta­ge­ren skal afgive en udtryk­ke­lig erken­delse af det rets­stri­dige forhold på det tids­punkt, hvor modreg­nin­gen fore­ta­ges. Fore­lig­ger denne ikke, skal arbejds­gi­ve­ren stævne eller poli­ti­an­melde lønmod­ta­ge­ren. Gør arbejds­gi­ve­ren ikke det, er modreg­nings­ad­gan­gen fortabt. Det nye og prin­ci­pi­elle i dommen fra Sø- og Handels­ret­ten er derfor, at arbejds­gi­ve­ren ikke længere kan vente på at se, om lønmod­ta­ge­ren forføl­ger krav i sagen, men aktivt selv skal få dom for det beløb, man ønsker at modregne. Tidli­gere rets­prak­sis er ændret på dette punkt.

Sagens omstæn­dig­he­der:
Lønmod­ta­ge­ren var ansat i Kvickly, hvor han arbej­dede ved kassen. Han blev beskyldt for uregel­mæs­sig­he­der i forbin­delse med retur­køb, der i alt udgjorde kr. 5.469. I forbin­delse med et møde under delta­gelse af intern revi­sion fra COOP Danmark A/S blev der udar­bej­det en erklæ­ring, hvoraf frem­gik, at lønmod­ta­ge­ren under mødet erkendte, at det var ham, der havde fore­ta­get transak­tio­nerne, men ikke havde nogen forkla­ring på, hvor­for bila­gene mang­lende eller hvor pengene var blevet af. Erklæ­rin­gen blev ikke under­skre­vet af lønmod­ta­ge­ren. Lønmod­ta­ge­ren blev efter­føl­gende bort­vist. Lønmod­ta­ge­ren ønskede ikke at anfægte bort­vis­nin­gen, og HK meddelte arbejds­gi­ve­ren, at der ikke ville blive fore­ta­get yder­li­gere i sagen. Deref­ter modreg­nede Kvickly belø­bet på kr. 5.469 i de feri­e­penge, som lønmod­ta­ge­ren havde krav på i forbin­delse med bort­vis­nin­gen. Da HK ikke fandt, at modreg­nings­be­tin­gel­serne i feri­e­loven var opfyldt, blev Kvickly stæv­net med påstand om beta­ling af det modreg­nede beløb. Under sagen ønskede Kvickly rettens stil­ling­ta­gen til, om kravet på beta­ling hos lønmod­ta­ge­ren af belø­bet på kr. 5.469 var beret­ti­get. Herover­for gjorde HK gældende, at det ikke ville være muligt. Sagen skulle begræn­ses til spørgs­må­let om modreg­nings­be­tin­gel­serne var opfyldt. Var betin­gel­serne ikke opfyldt kunne der ikke tages stil­ling til om Kvickly havde et krav mod lønmod­ta­ge­ren. HK fik medhold i begge syns­punk­ter. Af proces­be­spa­rende årsa­ger enedes parterne i sagen om, at doms­for­hand­lin­gen i Sø- og Handels­ret­ten omfat­tede den fulde bevis­fø­relse også vedrø­rende spørgs­må­let, om der var et modkrav. Da lønmod­ta­ge­ren får medhold i det proces­su­elle spørgs­mål, at der ikke under sagen kan tages stil­ling til modkra­vet, afstår Sø- og Handels­ret­ten som konse­kvens heraf, fra at tage stil­ling til, om der er et modkrav. Sø- og Handels­ret­ten udta­ler imid­ler­tid i forbin­delse med dommen, at retten anser det for bevist, at lønmod­ta­ge­ren har fore­ta­get retur­førs­ler for et samlet beløb på kr. 3.489, og at lønmod­ta­ge­ren ikke kan rede­gøre for hvor pengene er blevet af.

Elmer Advo­ka­ters bemærk­nin­ger:
Syste­ma­tik­ken i feri­e­loven er klar. Enten er modreg­nings­be­tin­gel­serne i § 39, stk. 1 opfyldt – og det kræver en udtryk­ke­lig erken­delse fra lønmod­ta­ge­ren. Ellers kan modreg­ning ikke ske. Kan modreg­ning ikke ske, finder reglen i § 39, stk. 2 om tilba­ge­hol­del­ses­ret anven­delse. Har arbejds­gi­ve­ren ikke fore­ta­get nogen af de hand­lin­ger, der frem­går af § 39, stk. 2, skal de modreg­nede feri­e­penge beta­les. Anlæg­ger lønmod­ta­ge­ren sag for at få det uberet­ti­gede modreg­nede feri­e­pen­ge­be­løb retur, skal sagen frem­mes mest muligt. Det bety­der, at lønmod­ta­ge­ren ikke skal tåle sammen­læg­ning med en sag, som arbejds­gi­ve­ren efter­føl­gende anlæg­ger for at få prøvet modkra­vet. Det vil trække sagen om feri­e­pen­geud­be­ta­ling i lang­drag og er ikke i over­ens­stem­melse med meto­dik­ken i feri­e­lovens § 39. Et tilsva­rende resul­tat nåede Sø- og Handels­ret­ten i den i Ugeskrift for Retsvæ­sen 1975, s. 900 gengivne dom. Der er derfor grund til at tro, at domsto­lene vil følge Sø- og Handels­ret­tens klare dom også, når der skal tages stil­ling til de proces­su­elle spørgs­mål om, hvor­når en arbejds­gi­ver kan få prøvet beret­ti­gel­sen af et modkrav. Der bør kun tilla­des bevis­fø­relse vedrø­rende spørgs­må­let om lønmod­ta­ge­ren har erkendt forhol­det. Dommen er vigtig for de sager, hvor arbejds­gi­verne modreg­ner et mindre beløb uden at have det nødven­dige grund­lag. I de sager kan der under henvis­ning til Sø- og Handels­ret­tens dom kræves beta­ling af det modreg­nede beløb, uden at der skal gennem­fø­res en større sag om beret­ti­gel­sen af modkra­vet. Kun hvis arbejds­gi­ve­ren selv vil tage initi­a­tiv til prøvelse af modkra­vet vil dette spørgs­mål blive indbragt for domsto­lene.

Dommen kan i sin fulde ordlyd down­lo­a­des fra Sø- og Handels­ret­tens hjem­meside under anven­delse af dette link: sag nr. F‑003–05

Spørgs­mål vedrø­rende sagen kan rettes til advo­kat Jacob Golds­ch­midt, der på vegne HK førte sagen i Sø- og Handels­ret­ten.

Det er oplyst fra Kvickly, at dommen ikke ankes.

Advokat Jacob Goldschmidt

Jacob Goldschmidt

Partner

Direkte: +45 3367 6797